Omlet bloggen

Den ultimative tjekliste til hønsehold

Hvis du skal være ny hønseholder for første gang her til foråret, så går du sandsynligvis og tænker over, hvad du skal bruge for at kunne passe dine nye kæledyr. Nogle ting vil afhænge af din have og hvor mange høns du skal have, mens andre ting er standardudstyr og nødvendigt for alle hønseholdere. Vi har samlet denne smarte guide med alt hvad du behøver, plus der er en tjekliste i bunden, som du kan bruge når du handler.

pige og høns i et stort eglu cube hønsehus

Hønsehuset

Det allervigtigste – hønsehuset. Dit valg her vil hovedsageligt afhænge af hvor mange høns du planlægger at skulle have. Hos Omlet anbefaler vi et hønsehus i plastik for at mindske risikoen for blodmide-angreb og for at holde damerne fuldstændigt beskyttet mod vejret. Det traditionelle hønsehus i træ kan se godt ud, men de er sværere at vedligeholde, holde vandtæt og fri for utøj.

Vores Eglu hønsehuse ser ikke alene godt ud (fås i lilla eller grøn), men de er også fuldstændigt vejrbestandige, isoleret med dobbeltvæg og super lette at rengøre, hvilket gør det næsten umuligt for blodmider og andet utøj at overleve.

Eglu Go og Go UP er et godt udgangspunkt, hvis du kun planlægger at skulle holde 2 til 4 høns. Huset er det samme, med en udtrækkelig møgbakke, redekasse, siddepinde og bagdør som er let at åbne. Den eneste forskel på de to huse er, at Eglu Go UP er hævet op over jorden med en stige op til huset, hvilket gør gårdarealet større og giver mere plads til hønseberigelse og samtidig lader dine høns sidde højere oppe over jorden.

Eglu Cube er vores største hønsehus. Det er velegnet til op til 10 små dværghøns, 6-8 mellemsvære høns eller 4-5 store høns som den majestætiske Kochin. Cube hønsehuset har også en bagdør og udtrækkelig møgbakke plus en ægport på siden, så du nemt kan hente dine æg fra redekassen (som er stor nok til at 3 høns kan ligge der på samme tid).

Alle vores produkter til hønsehold, herunder Eglu hønsehuse, er nedsat med 10% rabat lige nu og indtil den 22. marts i vores forårsudsalg, så hvis du tænker på at få høns, så er det nu det er tid til at gøre det!

Hønsegården

Eglu hønsehusene fås med en rævesikker hønsegård lavet af stærkt svejst stålnet, umuligt for rovdyr at ødelægge. Et unikt anti-tunnel panel ligger fladt langs jorden og forhindrer dyr i at grave sig ind. Vælg din gårdlængde efter hvor mange høns du skal have, og hvor ofte vil du være i stand til at lade dem komme ud og gå frit. Hvis du starter med en mindre hønsegård til at begynde med og indser senere, at dine høns har brug for mere plads, så kan du let udvide den til enhver tid med vores forlængelser. Du kan også overveje en større Walk-in hønsegård for at give dine høns masser af plads og gøre det nemmere for dig at tilbringe tid med dem og passe dem.

Der findes også en række tilbehør til din Eglu hønsegård, blandt andet hjul og håndtag, der gør det hurtigt og nemt for bare én person at flytte hønsehuset og gården til et andet område i haven.

Noget andet du kan overveje at tilføje til din opsætning er et hønsehegn. Selvom det ikke er rovdyrsikret, kan et hønsehegn være en god måde at indhegne et bestemt område af haven på, for at holde dine høns på ét sted. Dette er især praktisk, hvis du har en større have, som du ikke ønsker, at dine høns bliver væk i, eller hvis du har en køkkenhave eller blomsterbede at beskytte. Dette er bedst brugt når du er hjemme, eller på et tidspunkt hvor du ved, at ræven ikke kommer på besøg, så du ved, at dine damer er sikre udenfor deres hønsegård.

høns sidder på omlet poletree hønsetræ

Hønseberigelse

Ligesom alle andre dyr kan høns komme til at kede sig og har derfor brug for nogle gode former for hønseunderholdning som kan holde dem beskæftiget, når du ikke er der.

Vores Peck Toys til høns frigiver langsomt godbidder over tid, mens de bliver hakket i, og byder høns på masser af underholdning. Omlets hønsetræ kan placeres hvor som helst i enhver hønsegård, og giver dine høns mulighed for at opfylde deres naturlige ønske om at sidde på siddepladser fra det højeste tilgængelige punkt, mens de er i deres løbegård i løbet af dagen.

Vejrbeskyttelse

Til forår og sommer kan du overveje at tilføje lidt skygge i form af et kraftigt overtræk for at give dine høns et køligere område ude af solen, hvor de kan slappe af.

Til vinter er et beskyttelsestæppe imod ekstreme temperaturer perfekt til at holde hønsehuset varmt selv når temperaturen falder til under frysepunktet i flere dage i træk. Der findes også en række overtræk, som kan beskytte dine høns imod vind, regn og sne, så de kan nyde mere tid udenfor for på trods af vejret.

Foder

Æglæggende høner har brug for æglægningspiller, som tilbyder det proteinindhold de behøver for at kunne forblive sunde og regelmæssigt lægge æg. En fuldvoksen høne spiser typisk ca. 120 gram æglægningspiller om dagen. Du skal også forsyne hønsene med grus, som er afgørende for at hjælpe dem med at fordøje deres mad, da de ingen tænder har.

korn er en god godbid til høns, men bør kun gives i begrænsede mængder, da de har et højt fedtindhold. Andre godbidder såsom frugt og grøntsager bør også kun gives i begrænset udbud for at undgå, at hønsene spiser sig mætte i godbidder i stedet for deres æglægningspiller.

Det er også vigtigt at sikre, at der altid er frisk vand til rådighed – Tjek og genopfyld det dagligt.

Vores Eglu hønsehuse leveres alle med både foder- og vandtrug, men du kan også overveje at købe ekstra for at have flere rundt i din have til når hønsene går frit, særligt vigtigt for høns der ikke kan lide at dele med andre!

Bundmateriale

Der findes mange forskellige typer bundmateriale på markedet, og hvilken slags du vælger, afhænger fuldstændig af din personlige præference. Nogle du kan overveje er bl.a. støvfri træspåner, halm, hakket karton, Aubiose hampestrøelse og Easichick.

Rengøring

Når du tager den ugentlige rengøring af møgbakken og soveareale, kan du overveje at drysse med lidt kiselpulver (diatomit) for at forhindre eventuelt utøj i at lave et hjem i dit hønsehus. Du kan også tilføje noget BioDri til bundmaterialet, hvilket hjælper med til at holde det rent længere og reducere væksten af bakterier.

Gør hele dit hønsehus hovedrent en gang om året med et desinfektionsmiddel som Johnson’s Clean ‘n’ Safe for at sikre at huset er skinnende.

Sidst men ikke mindst: Høns!

Når du har alt på plads og er klar til at få nogle høns, så kan du f.eks. vælge at redde nogle forhenværende burhøns. Disse høns kan være lidt forsigtige med deres nye hjem og det mærkelige, uvante miljø i starten, men de vil hurtigt falde godt til og være gode æglæggere for dig og din familie.

Tjeklisten

  • Hønsehus
  • Hønsegård
  • Hønsehegn
  • Hjul/handtåg til gården
  • Vejrbeskyttelse til gården
  • Legetøj; siddepinde, godbid-dispensere
  • Foder- og vandtrug
  • Æglægningspiller
  • Korn
  • Grus
  • Bundmateriale
  • Kiselpulver
  • BioDri
  • dyrevenligt desinfektionsmiddel

This entry was posted in Høns


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *