Omlet bloggen Archives: June 2019

Sommerlig pavlova opskrift

Der er meget debat omkring oprindelsen af Pavlova, men vores ifølge de fleste artikler begyndte denne dessert sit eventyr i New Zealand. Folket i New Zealand opkaldte den efter den russiske ballerina Anna Pavlova, som de dermed kunne hilse hende velkommen med hendes helt egen dessert i 1920’erne, dog hævder Australien stadig, at det var dem, der opfandt denne søde sag. Ligegyldigt hvem der opfandt den, er vi bare taknemmelige for at nogen gjorde! Find vores yndlings pavlova opskrift nedenfor.

Ingredienser

MARENGS

  • Hvider fra 6 store frilandsæg
  • 300g sukker
  • Et nip havsalt
PAVLOVA

  • 450 g friske jordbær og hindbær
  • 250 ml piskefløde
  • 150 ml yoghurt naturel
  • 2 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
  • Frisk mynte
  • En håndfuld hvide chokoladeknapper

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 150°C. Kom dine æggehvider i en skål og pisk på en medium hastighed indtil de begynder at danne flotte faste toppe.
  2. Mens din mikser stadig kører, skal du gradvist tilsætte sukkeret og et nip havsalt. Skru mikseren op på den højeste hastighed og pisk i 7-8 minutter mere, indtil din marengs er hvid, blank og jævn. Hvis det føles som om der er små korn i, så pisk lidt længere, men vær forsigtig med ikke at lade marengsen kollapse. Du skal kunne tippe skålen over hovedet uden at marengsblandingen falder ud.
  3. Beklæd to bageplader med bagepapir. Del marengsblandingen ligeligt imellem dem og spred hver halvdel ud i en cirkel på ca. 20cm i diameter
  4. Kom begge plader i ovnen og bag i 1 time indtil marengsen ser let gylden ud og er luftig i midten.
  5. Skær de store jordbær i mindre stykker, men lad de små forblive hele. Bland dem sammen med hindbærrene. Du kan også vælge at komme andre slags frugt på din pavlova, f.eks. passionsfrugt og ananas, for en tropisk version. Vi kan også godt lide at tilføje hvide chokoladeknapper for at gøre den endnu mere lækker.
  6. Pisk fløden med sukker indtil det bliver til skum, og rør derefter yoghurten i. Halvér vaniljestangen på langs, skrab kornene ud og kom dem i blandingen.
  7. Smør halvdelen af flødeskumsblandingen ovenpå den ene marengs. Fordel halvdelen af dine bær jævnt. Læg den anden marengs ovenpå og pres den forsigtigt ned, så de hænger sammen.
  8. Smør nu resten af flødeskumsblandingen over det øverste lag og fordel resten af bærrene derpå. Pluk et par mynteblade og pynt med disse, så er den klar til at blive serveret for dine gæster eller dæk den til og kom den på køl til senere.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Opskrifter on June 26th, 2019 by signejorgensen