Omlet bloggen Archives: June 2019

Opfølgning: “Tag din hund med på arbejde”-dag

Gik sidste fredags “Tag din hund med på arbejde”-dag ikke helt efter planen? Gjorde din hund dig til grin foran dine kolleger? Eller måske opførte din hund sig som en engel og fik klaret alle dagens opgaver?

Få din hund kontor-klar i tide til næste år med Omlets øverste vovses bedste tips til hvordan man klarer sig igennem arbejdsdagen…

  

Who let the dogs out?

Hvis sidste fredag var din hunds første dag på kontoret, var det sandsynligvis en lidt overvældende oplevelse, hvilket helt sikkert har påvirket dens adfærd og måske fik den til at opføre sig lidt underligt. Prøv at introducere din hund til kontoret og kollegerne igen, men i korte perioder, og byg stille og roligt op til en hel dag på kontoret. Dette vil hjælpe din hund til at lære alle folk, ting og dufte på kontoret bedre at kende og dermed blive bedre rustet til at håndtere hvad end den kommer ud for.

Måske fremhævede din hunds dag på kontoret nogle huller i dens træning eller sociale færdigheder, tag dig tid til at fokusere på disse områder.

Hvis du har gået glip af vores tidligere blogindlæg fom at tage din hund med på arbejde, tænkte du måske ikke på at tage alle de rigtige ting med dig på dagen. Skriv en tjekliste over ting, du ville ønske, du havde taget med dig, så du er klar til din hunds næste tur til kontoret!

Savnede din hund et stille og roligt sted at gemme sig, når det hele blev for meget? Hvis din hund er burtrænet, kan du tage et hundebur med dig på kontoret og lægge et tæppe henover toppen, hvilket skaber et stille, mørkt rum, hvor hunden kan hvile sig, når kontorets skarpe lys er for distraherende til en lur.

“Tag din hund med på arbejde”-dag

Omlet er stolt af at sponsorere Bring Your Dog to Work Day, en årlig begivenhed, der indsamler penge til velgørende organisationer dedikeret til at gøre en forskel for hundevelfærd. Besøg deres hjemmeside for at læse mere og give en donation!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on June 29th, 2019 by signejorgensen


Frozen yoghurt bidder med frugt til hunde

Prøv disse lækre hjemmelavede frozen yoghurt bidder, som hunde er helt vilde med! De er super nemme og hurtige at lave, og børn vil elske at være med til at lave forskellige frugt-kreationer…

Labrador spiser frozen yoghurt godbid med frugt til hunde

Du skal bruge…

En isterningbakke – (du kan købe bakker til ekstra store isterninger på nettet)

500g Græsk yoghurt

200ml vand

Et udvalg af hundevenlige frugter, såsom æbler, bananer, blåbær, mango, ferskner, hindbær, jordbær og vandmelon.

Vi brugte en isterningbakke, der laver store firkantede isterninger på 5x5cm. Denne mængde gav ca. 8 isterninger i den størrelse.

Fremgangsmåde

Forbered frugten og skær den ud i mindre stykker.

Afhængigt af størrelsen på din isterningbakke, skal du fylde ca. en tredjedel af formen med yoghurt efterfulgt af en lille mængde vand. Kom et par små stykker frugt i hver terning. Fortsæt derefter med at fylde hullerne med yoghurt, en smule vand og et par frugtstykker helt op til kanten.

Kom bakken i fryseren i mindst 4 timer, afhængig af størrelsen på hullerne.

Lad bidderne tø op i 5-10 minutter inden du giver dem til din hund.

Andre kolde godbidder…

Hvis indholdet af din frugtskål er ved at gå på sidste dato, og sandsynligvis ikke når at blive spist af menneskene i huset, kan du også fryse udskårne stykker af frugt som æbler og bananer, som kan gives til dine firbenede venner, lige som de er.

Glem ikke!

Husk kun at give din hund godbidder i moderation sammen med en sund kost. Hold øje med din hund, mens den spiser disse frosne bidder og fjern dem ved ethvert tegn på problemer. Disse frosne frugtbidder bør gives til din hund som en godbid, i sammenhæng med andre tiltag til at holde din hund kølig, såsom adgang til skygge i haven og det køligste rum i huset, frisk vand, gåture på de køligste tidspunkter af dag osv. Kontakt din dyrlæge, hvis din hund viser tegn på nød eller potentielt hedeslag.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on June 29th, 2019 by signejorgensen