Omlet bloggen Archives: July 2019

Beskyt dine høns imod blodmider

Kigger ind i et hønsehus af træ 2

Blodmide problemet

Blodmider er uden tvivl hobby hønseholderes værste fjender! De er nattedyr, der lever i revner og sprækker i hønsehuset, og de kommer kun ud om natten for at mæske sig i hønseblod. De fleste garvede hønseholdere vil have stødt på disse parasitter på et eller andet tidspunkt og kan bekræfte, at de er mere destruktive og svære at komme af med end alle andre skadedyr kombineret.

Slip af med blodmider

Hvis du har diagnosticeret et blodmide angreb i dit træ-hønsehus, er der et par ting, du kan gøre for at forsøge at slippe af med dem. Start med at give dit hønsehus en rigtig grundig rengøring. Skil huset ad så meget som muligt for at komme ind i alle hjørner, kroge og sprækker og skrub godt med varmt vand. Du skal udskifte filt eller stofdele og omhyggeligt rengøre siddepinde, fodertrug og vandtrug samt evt. andre løse genstande i hønsehuset. Sørg for at skille dig af med alt bundmateriale, der måtte have været inficeret.

Hvis du stadig kan se, at mider kryber ud af sprækkerne i træet når hønsehuset begynder at tørre, kan du prøve at bruge en højtryksrenser til at spule hele hønsehuset og alle løse dele. Lad tørre i 10-15 minutter og spul det igen for at slippe af med endnu flere mider. Gentag, indtil meget få mider kommer ud efter hver vask.

Stadig ikke helt fri for mider? Tid til anti-mide produkter. Bland et koncentrat specifikt beregnet til mider med vand i følge producentens retningslinjer og anvend dette hønsehuset. Gå især heftigt til værks på de områder, hvor det er sandsynligt, at miderne gemmer sig (hjørner og for enden af siddepindene er særligt udsatte områder), men det er vigtigt at du behandler hele hønsehuset. Når træet er helt tørt, skal du bruge masser af blodmidepulver på dine høns, deres bundmateriale og i deres støvbad, før du lader dem komme tilbage i hønsehuset.

Lenham hønsehus af træ kontra Omlet Eglu Cube hønsehus

De glatte plastikoverflader på Eglu hønsehuset efterlader meget lidt plads til, at miderne kan gemme sig. Der er ingen hjørner eller huller, som du ikke vil kunne nå med en vandslange eller en højtryksrenser, hvilket betyder, at en grundig rengøring af Eglu’en nok skal fjerne alt støv, snavs og mulige skadedyr.

Fordi det er så nemt at skille din Eglu ad, er rengøring gjort super nemt sammenlignet med rengøring af et hønsehus i træ. Faktisk har vi hørt om folk, der brænder deres træhuse af som en sidste udvej for at slippe af med små mider! Med dit Omlet Eglu hønsehus kan du dog blot skrue sidepanelerne af og fjerne dem for at give dine høns’ hjem en grundig rengøring. For en fuldstændig rengøring kan du også ønske at tage hønsegården af. Hvad mere er, i Eglu Cube hønsehuset løftes bagdørspanelet nemt af for at give fuld adgang til indersiden, hvor du finder alt, hvad du og dine høns har brug for. Ved at rense din Eglu regelmæssigt forhindrer du, at blodmider bliver et problem for dig og dine høns, og du behøver ikke bruge al den tid og alle de penge på at rengøre og desinficere, som du ville gøre, hvis du havde et mere traditionelt hønsehus.

Eglu hønsehusene har i løbet af de sidste 15 år været løsningen for rigtig mange mennesker, der er blevet trætte af konstant at forsøge at få bugt med blodmider fra deres hønsehuse i træ. Her er nogle af de ting, nuværende Eglu-ejere har fortalt os om at bekæmpe blodmider:

“Jeg har tænkt på at få mig en Eglu i to år, men denne sommers blodmide-angreb var for meget. Jeg hader at bruge kemikalier i nærheden af mine høns, så jeg tog springet og jeg er virkelig glad.”  Sue

“Efter at have haft nogle forfærdelige oplevelser med mider, besluttede vi, at nu kunne det være nok, og tid til at købe en “midefri eglu” som annonceret. Vi har været lidt afskrækket af prisen tidligere, men nu ønsker jeg, at jeg havde haft en fra starten af! Jeg kan ikke anbefale omlet eglu cube hønsehuset nok! Hvad der plejede at tage 2 timers rengøring og skrubben af hønsehuset tager nu 10 minutter! Vi har ikke haft nogen luseangreb siden vi fik eglu cube. Jeg elsker det og det samme gør vores høns, jeg ville bare ønske vi havde købt en før!” Amie

“Det vigtigste for mig er hvor hygiejniske og nemme at rengøre alle overfladerne er. Jeg ville aldrig købe et træhus igen, efter at have kæmpet med mider, der skjulte sig i alle samlinger og huller i brædderne. Der er ingen steder for miderne at gemme sig i Egluen og rengøringen er hurtig og nem. Jeg er sikker på, at der ikke findes et bedre hus for raske høns.” Neil


Får tanken om mider hele din krop til at klø? Se vores video om to naboer med meget forskellige oplevelser af hønsehold om sommeren. Videoen viser nogle af de kampe, som hønseejere med mide-inficerede hønsehuse står overfor:

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on July 18th, 2019 by signejorgensen