Omlet bloggen Archives: October 2019

Undulat som kæledyr – hvor, hvornår, hvilken og hvorfor

Undulater er fremragende som kæledyr. De er nemme at passe, intelligente, lette at træne og små nok til ikke at spise dig ud af hus og hjem eller kræve masser af plads.

Fordi undulater er så let tilgængelige, det fristende bare at smutte hen i nærmeste dyrehandel, bringe én med hjem og tage det hele som det kommer. Det er dog værd at stille sig et par spørgsmål først, for at være sikker på, at du tager det rigtige valg, køber fra det bedste sted og bringer undulaten hjem på det ideelle tidspunkt.

Hvor fra?

Det bedste sted at købe en undulat er fra en lokal opdrætter. De kender fuglens stamtavle (og kan endda være i stand til at introducere dig for dit nye kæledyrs forældre!) De vil også kende den nøjagtige alder på din undulat, og vil være i stand til at give dig detaljer om, hvilken slags fugl du får. Dette gør ikke nogen forskel i forhold til at passe fuglen, men vil hjælpe dig til at forstå nøjagtig hvorfor dit kæledyr har en bestemt farve eller mønster – f.eks. Opaline, Spangle, Himmelblå, Clearbody, Gulmasket, Frilled eller flere andre varieteter.

Kig på internettet efter en oversigt over lokale undulat-opdrættere. Jo tættere på dig desto bedre, da det er bedst at minimere bilture, når nye fugle bringes hjem.

En god dyrehandel er den næstbedste mulighed. Undulaterne her vil normalt være sunde, men butikken har ikke opdrættet fuglene selv, og vil derfor normalt ikke have fuld kendskab til baggrunden for hver enkel. De kan også være lidt vage omkring alderen på de kæledyr, de har til salg. Butiksfugle er ofte relativt gamle. Dette gør dem vanskeligere at håndtæmme.

Hvor til?

Undulater har brug for en passende plads i hjemmet, væk fra direkte sollys, træk, dampende køkkener, skræmmende hunde og katte, skrigende børn og skarpt lys. De har også brug for et bur i en passende størrelse, udstyret med alt hvad en undulat har brug for. Det geodæsiske Geo fuglebur er et perfekt hjem for alle små fugle, inklusive undulater.

Hvornår skal jeg købe?

En undulat bør ikke bringes hjem, før den har passeret otte ugers alderen, og ideelt set bør den ikke være ældre end 16 uger. Unge fugle er meget lettere at håndtæmme og træne, og unge hanner har en bedre chance for at lære at tale.

Ældre fugle, især dem, der har boet i et bur med andre undulater i lang tid, har en tendens til at have mindre tillid til mennesker og derfor være vanskeligere at træne. Imidlertid vil en ældre undulat, der allerede har haft erfaring med at sidde på menneskehænder, have lettere ved denne overgang.

Du kan selv kontrollere fuglens alder ved hjælp af en enkel visuel ledetråd. Unge undulater har vandrette striber på tværs af deres hoveder, inklusive i panden. Disse forsvinder efter fuglen skifter fjerdragt første gang (tre til fire måneder efter udklækning). Så enhver fugl med et bølgemønster på hovedet vil være mindre end 16 uger gammel.

Med hensyn til din egen del i spørgsmålet om ‘hvornår?’, skal du bringe din nye undulat hjem på et tidspunkt med relativ fred og ro. Renoveringer, flytninger og lange ferier er ikke gode tidspunkter at købe et nyt kæledyr på!

Hvilken slags?

Alle undulater er smukke, uanset deres alder, køn, farve eller fjerdragt-mønster. Det er bedst ikke at blændes af farven. Nogle gange kan du se en undulat med en usædvanlig eller farverig fjerdragt og tænke ‘det er den!’ Men der er vigtigere faktorer at overveje, såsom alder, personlighed og køn.

Ideelt set ønsker du en ung, selvsikker fugl. En ældre undulat vil tage mere tid med at tæmme; en genert forbliver sandsynligvis genert og flyvsk; og en hunfugl vil ikke tale (hvis dette er noget, der er vigtigt for dig som undulatejer – husk dog, at ingen undulat kan garanteres at lære at tale).

Hvorfor?

Dette er et vildledende simpelt spørgsmål. Hvorfor vil du have en undulat? Er det for dig, for børnene, som en ledsager til en eksisterende fugl, eller som erstatning for en fugl, der er død?

Alle kæledyr kræver vores tid, og undulater er ingen undtagelse. De bør aldrig købes blot for at få et hjem til at se pænere ud, men bør betragtes som venner og ledsagere.

Børn er normalt ikke gode undulatejere – i det mindste ikke, hvis de er under 10 år. Fugle er meget skrøbelige og lette at skade eller skræmme. De kræver også regelmæssig og pålidelig pleje med hensyn til fodring og rengøring.

Det kan lyde som en god ide at købe din ensomme undulat en ny ven, men fuglene kommer ikke altid automatisk godt ud af det med hinanden. Den nytilkomne vil ofte blive mobbet og ulykkelig, og det kan være nødvendigt at du adskiller dem igen. Dette er mindre problematisk, hvis du har en større voliere med masser af plads til, at en ny fugl kan finde sine vinger og om nødvendigt skjule sig og gradvist finde sin plads i hierarkiet.

Hvorfor ikke?

Det er ikke kun fordele det hele – der er også ulemper, som med ethvert kæledyr. Selv om undulater ikke er i samme liga som nymfeparakitter og større medlemmer af papegøjefamilien, er de stadig mere støjende end den gennemsnitlige finke eller kanariefugl. De blander deres musikalske boblende snak med skræppen, der kan blive meget skærende.

Hvis skræppen bliver ved og ved, betyder det normalt, at der er noget fuglen ikke er tilfreds med i buret eller i det umiddelbare miljø. Sørg for, at der ikke er noget træk, sørg for, at fuglen ikke er fanget i sollys uden skygge, sørg for, at mad- og vandbeholderne er fyldt op, og hold andre kæledyr ude af rummet.

Så er der rodet. Undulater har det med at sprede frøskaller ud over gulvet, og når de skifter fjerdragt vil den mindste brise sende en håndfuld dun flyvende ud af buret og ned på gulvet. Det er ikke fordi de sviner super meget, men hvis man er meget glad for orden og ryddelighed, kan det godt blive lidt svært! Ved at købe et smart designet bur, såsom Geo, kan du minimere spild og roderi fra de flappende vinger.

Hvis du har overvejet disse grundlæggende spørgsmål og besluttet dig til at købe en undulat, er resten let som en leg og du vil få mange års lykkeligt selskab med din befjedrede ven.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Undulater on October 11th, 2019 by signejorgensen


Sådan skaber du en hyggelig hule til dit kæledyr

Terrier sover på Omlet superblødt hundetæppe i Omlet Fido hundebur

Har du nogensinde fundet din hund eller kat krøllet sammen i et lille, lukket hjørne rundt om i huset, når vejret bliver koldt?Måske under sengen, bag sofaen eller endda i en tom kasse? Når temperaturerne falder udenfor, bliver de fleste af vores kæledyrs sædvanlige hvilesteder meget kolde, og eksponering for kølige træk bliver ubehageligt. Men du kan hjælpe med at bekæmpe kulden ved at give dit kæledyr en behagelig og varm plads at tage en lur i denne vinter. Læs videre for at finde ud af, hvordan du kan skabe en hyggelig hule, som din firbenede ven kan kalde sin egen.

Find et hyggeligt hjørne af dit hjem

Kender du dit kæledyrs yndlingssted at hvile i? Mens vinteren ruller ind, skal du holde øje med din hunds eller kats “favoritsted” for at krølle sammen til lur. Det vil være det sted, hvor de føler sig mest trygge og kan slappe helt af uden at holde det ene øje åbent. Det er højst sandsynligt i et varmt lokale i dit hus, hvor de vil have lidt selskab, men ikke så meget, at de bliver holdt vågne eller afbrudt ofte. Dette vil være det ideelle sted at skabe den hyggelige hule til dit kæledyr! Og har du små børn i huset, kan du overveje et værelse, som de mindste ikke har adgang til.

Find den perfekte seng

Når du har valgt dit kæledyrs foretrukne sted, er det tid til at dække det med hygge! At sove på din seng eller sofaen kan være din hunds eller kats sædvanlige sted for komfort, men medmindre de sniger sig ind under dynen, vil de stadig blive udsat for de irriterende træk! Og pyt med det faktum, at din seng også bliver offer for mudrede poteaftryk! At placere dit kæledyrs seng i noget andet for at skabe en ‘hule’ er en meget bedre løsning.

Omlets Fido Nook hundehus og Maya Nook kattehus tilbyder dit kæledyr netop det! Nook er gennemtænkt designet som et stilfuldt møbel og tilbyder et sikkert fristed, hvor dit kæledyr ikke bare bliver forkælet, men også er beskyttet. Placer dit kæledyrs seng inde, hvor det kan hæves lidt fra jorden, hvilket begrænser kølig træk og maksimerer deres komfort. Nook fås også med gardiner, der kan fastgøres foran og bagpå for ekstra hygge og den afsondrede søvntilbagetrækningsfølelse! Og for at hjælpe med at lette angsten for kæledyr påvirket af høje lyde, der kan forekomme i højtider, vil denne overdækkede hyggelige hule være det perfekte sted for dem at føle sig trygge!

For at fuldende dit kæledyrs nye hule, skal du omhyggeligt udvælge den perfekte behagelige seng for at komplementere deres hygge! For hunde, vælg Omlets Topology hundeseng som du kan placere i deres hyggelige hjørne og se deres lur løfte sig til næste niveau! Denne memoryskum madras fås med en række tilpassede topmadrasser, og det bedste er, at de alle kan maskinvaskes! Og for de katte, der har brug for et behageligt hjørne, kan du tilføje Maya Donut kattesengen til Nook eller et hvilket som helst hyggeligt sted for at skabe den ultimative hule. Den luksuriøse, bløde førsteklasses katteseng i imiteret pels vil få din kat til at føle sig guddommelig henrykt over hver kattelur!

Tilføj prikken over i’et

En hyggelig kæledyrshule er ikke komplet uden lag af varme. For hunden eller katten, der kan lide at grave i tæpper eller bygge en rede til at tage en lur i, vil det gøre hele forskellen at tilføje bløde, dejlige tæpper til deres hule! Omlets luksustæppe i imiteret lammeskind, er lige hvad ethvert kæledyr har brug for for at få en kæledyrshule til at føles som et hjem i hjemmet! Lad dit kæledyr opdage et ekstra lag af komfort med dette omhyggeligt og smukt designede kæledyrstæppe! Det vil hurtigt blive dit kæledyrs yndlingstæppe at tage med sig, uanset hvor det skal hen, og du vil elske hvor let det er at rense snavs og lugte, da det kan maskinvaskes.

De fleste hunde og katte er sociale dyr og elsker at være i dit selskab. Men ligesom os mennesker, når vejret bliver koldt udenfor, kan de lide at have deres eget personlige tilflugtssted, så de kan føle sig komfortable og varme. Så skab den hyggelige hule til dit kæledyr, så de kan nyde årstidens magi lige så meget som dig!

Kat hviler i Maya Nook luksus kattesengsmøbel med garderobe

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on October 11th, 2019 by signejorgensen