Omlet bloggen Archives: December 2019

Burhøns i vores flok

Caramel Quin selfie med høne

Caramel Quin og hendes børn holder høns i baghaven i det østlige London. Dette er deres dagbog om at introducere adopterede burhøns for deres ældre dame.

Vi startede med to høns og en Eglu Cube. En ven, der havde holdt høns i otte år, havde brug for at få noget plads tilbage i haven, og vi havde tænkt på at holde høns, så hun var venlig at sende sine videre til os. Vi kaldte dem Buffy og Britney (jeg undskylder ikke for, at jeg har hjernevasket mine børn til at elske slut 90’ernes popkultur).

Det var for lidt over et år siden. Buffy lever stadig i bedste velgående, Britney holdt kun et par måneder. På det tidspunkt elskede vi allerede hønerne og stod på venteliste for at adoptere tidligere burhøns fra British Hen Welfare Trust. Vi tog chancen så hurtigt som muligt: Buffy havde brug for flere høns til at holde hende med selskab, eller, det gjorde vi i det mindste.

Vi kørte til en nærliggende adoptionsdag og hentede seks fugle, som vi bragte med hjem i et par papkasser. De så usle ud, tynde som skeletter, blege. Deres kamme var blege og slaskede. Hunden, lukket inde i huset, pressede sig mod glasdøren og savlede som en sulten hund i en tegnefilm, selvom hønerne ikke havde meget kød på sig. Den høne med færrest fjer fik tilnavnet Necky og så mere ud som en dinosaur end en fugl. Den mest dristige fik tilnavnet Dora the Explorer, da hun udforskede hver eneste krog i haven.

En have! Det var svært at forestille sig, at disse fugle aldrig havde været udendørs før. Alt var nyt, de udviste naturlig adfærd for første gang, såsom at skrabe og hakke i jorden efter insekter. Vi lod dem udforske, mens Buffy kiggede på fra hønsegården. Derefter byttede vi dem, og de spiste, mens hun havde fri adgang til haven. Senere satte vi dem sammen i gården og så spændt på, mens den første kom til toppen af stigen og fandt Egluen.

Hund ser på høns i deres Omlet Eglu Cube hønsehus og hønsegård

Den første nat fandt de ikke alle vej ovenpå i seng. Et par sov under Eglu Cube huset, så jeg gik selv ind i gården og puttede dem i seng. Fra da af vidste de hvor hjem var og gik selv i seng inden den automatiske dør lukkede for at holde dem varme og sikre.

Vi gav dem masser af tid til at gå frit i haven. Vi fordoblede også mængden af foder- og vandtrug, så ingen blev holdt væk fra maden. Den hængende dispenser viste sig at være bedst, fordi alle syv fugle kunne komme omkring den på samme tid. Jeg byttede æglægningspillerne ud med mindre foder i et par uger, fordi fuglene var vant til mindre mad, da de lagde kommercielt.

På deres anden dag fandt vi æg, der blev lagt tilfældigt over hele haven, det sødeste var det der lå midt i et støvbad. Men inden for en uge havde de alle fundet ud af, hvor redekassen var. Efter aldrig at have haft mere end to æg på en dag, var det spændende at få fem eller seks (og på en bemærkelsesværdig dag syv). De adopterede burhøner har en tendens til at være gode æglæggere, de er trods alt opdrættet til det.

På dag to husker jeg, at de flippede ud, da det begyndte at regne: De havde aldrig oplevet disse små vandkugler fra himlen. Så var der et strålende øjeblik, da jeg kastede en håndfuld cherrytomater ind i gården, og de dykkede væk, som om jeg havde lobbet en granat i skyttegravene.

Mobningen var ikke så slem, som jeg havde været bange for. Buffy var i undertal; 6 til 1, imod de nyligt navngivne Willow, Betty, Mercury, Dora, Chirpy da Hen og Mango Buckbeak. (i rækkefølge efter alderen på det familiemedlem, der navngav dem … yngst sidst, som du kan se.) Vi tilføjede farvede ringe på deres ankler tidligt, før det var svært at kende dem fra hinanden, da deres fjer voksede ud, fjerene kom dog langsomt, fordi vi adopterede dem i april. Hvis man adopterer om vinteren, får de åbenbart fjer hurtigere, fordi de har brug for dem til at få varmen.

Chirpy og Mango var de mindst befjerede og mest mobbede, undertiden holdt væk fra mad, men vi gav dem masser af tid til at gå frit, så de større høner kom ud i haven, mens de mindre spiste. Efterhånden blev de modbydelige hak til høflige hak mellem alle damerne, hvormed de plejer hinanden efter et støvbad og frigør nye fjer fra deres beskyttende hinde.

Syv måneder senere har vi stadig Buffy og fire af de nye høns. Willow og Mercury klarede den ikke: Den ene døde pludselig, den anden var syg i et par dage først. Men vi har også plejet andre tilbage til helbredet: Min særlige banangrød er nu berømt for at bringe syge høner tilbage fra dødslejet.*

Caramel Quins tidligere burhønsThe Stjernen i hønsegården er Chirpy da Hen, som, jeg sværger, kommer at leve længst. Hun kommer måsker endda til at overleve mig. Hun skræmte os for et par måneder siden med en fremskydning på bagenden af episke proportioner. Vi rensede og undersøgte den og var overbeviste om, at det var en tumor, ikke bare en prolaps. Vi adskilte hende i en rejsekasse til kæledyr, så hendes ømme numse ikke blev hakket på af de andre. Vi fodrede hendes banangrød og gav hende smertestillende. I løbet af en uge blev hendes dårlige rumpe gradvist forbedret, indtil vi på mirakuløst vis kunne skubbe den ind igen og integrere hende med de andre. Nu er hun god igen. Nej, hun er bedre end god. Hun er badass.

BHWT er omhyggelig med at styre forventningerne: levetiden for burhøns er svær at forudsige. I stedet siger de ”din høne har i det mindste oplevet venlighed uden for det kommercielle system, hvilket er mere, end hun nogensinde kunne have håbet på”. Hvis du synes, at kæledyr er en god måde for børn at lære om dødelighed på, kan du prøve burhøns. De er sjove, deres æg er lækre, og det er let at føle sig positiv over det gode liv, du giver dem, uanset hvor langt eller kort det er.

Vores har et fantastisk liv med fri adgang til haven hver dag. De spiser godt, springer endda op for at spise roser og fuchsier fra buskene, og jeg har ikke noget imod det. Hunden er vant til dem nu og kan gå ud på samme tid uden at han opfører sig som en tegneserie-sulten hund.

Min luksus er en opgradering til en Walk-in hønsegård med regntæt overtræk, hvilket er lige så meget for mig selv som for fuglene. Jeg fik den mest, så jeg kan muge ud uden at skulle ned på knæ. Det giver også damerne masser af plads og lader børnene og gæsterne besøge dem når som helst.

Nu er cirklen faktisk sluttet, da Buffy gennemgår sin første hårde udskiftning af fjerdragten, hun er halvskaldet i det kolde vejr, mens burhønerne næsten har fuld fjedragt. Næste år vil vi sandsynligvis tilføje flere burhøns til vores flok. Jeg tror, at vi oprindeligt fik dem med æg i tankerne, men nu er det mere end det: de er en del af familien … som bare tilfældigvis lægger lækre æg.

Fodrer høns i Omlet walk-in hønsegård


*Vi anbefaler kun at give dine høns godbidder lejlighedsvis. Lav altid deres mad uden for dit køkken for at undgå krydskontaminering af mad.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on December 16th, 2019 by signejorgensen