Omlet bloggen Archives: May 2020

Fido Nook vs. Fido Studio – Hvilken er det bedste valg for dig?

Der er mange fordele ved at have et bur til din hvalp eller hund. Det skaber et rum, der er mere end bare en seng på gulvet, et sted som hunden kan trække sig tilbage til, når den bliver træt, et sted som er helt dens eget. Dette er perfekt til de øjeblikke, hvor en lille hvalp føler sig lidt overvældet af travlheden i hjemmet og gerne vil have et øjebliks fred. Et hundebur vil også holde unge hunde sikre, hvis du er nødt til at smutte ud et øjeblik, til et sted hvor hvalpe ikke er tilladt. Derudover fører buret til bedre søvn, det er godt til hvalpetræning og giver hunden mulighed for at være mere uafhængig af sin ejer. Og vigtigst af alt, naturligvis, så elsker de fleste hunde det!

Omlet har to gode løsninger til dem, der leder efter et bur til den hund de allerede har, eller den nye hvalp de venter på: Fido Studio og Fido Nook. Begge findes i to størrelser, der passer til de fleste hunderacer, og med muligheden for et garderobeskab til opbevaring af alle hundens ting. Garderobeskabet kan organiseres yderligere med hylder, kroge og en bøjlestang og monteres med spejl, så din vovse kan sørge for, at tøjet sidder som det skal, inden den forlader huset!

Både Fido Nook og Fido Studio er stilfulde, moderne burløsninger, men hvad er forskellen mellem dem? Her er de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du skal vælge hvilken, der bedst passer til dine behov:

  • Med Studio er buret en fuldstændig integreret del af møblet, mens den kan fjernes på Nook’en. Den lette frigørelsesmekanisme på Fido Nook gør det muligt at låse buret på plads, når du bruger det, og fjerne det, når din hvalp er vokset op.
  • Fido Nook passer ikke alene perfekt ind i dit hjem, men muligheden for at låse op og fjerne buret betyder, at du kan tage det med i bilen og holde din hund i sikkerhed under køreturen, eller hvis du overnatter et andet sted.
  • Både Studio og Nook fås i en stilfuld hvid, der vil se godt ud i enhver indretning. Studio fås desuden også i valnød.
  • På Fido Nook kan du kun åbne døren til buret foran. Hvis du vælger Fido Studio, kan din hund få adgang til buret enten foran eller på siden. Dette er nyttigt, hvis du gerne vil placere Fido Studio i et smalt rum.
  • Hvis du beslutter at fjerne buret fra Nook’en, når din hund er trænet, og du føler, at den ikke længere har brug for det, vil Nook stadig tilbyde et aflukket område til din hunds seng.
  • Uden buret på Fido Nook kan du tilpasse enheden yderligere med disse luksuriøse gardiner. Dette vil skabe en hyggelig barriere mellem hunden og verden udenfor, som vil give den noget ekstra, højt værdsat privatliv.
  • Selvom de to er meget ens, ser de lidt anderledes ud, og måske foretrækker du bare den ene frem for den anden. Det er okay, du behøver ikke at forklare dig selv – vi dømmer ikke!

Uanset om du beslutter dig for at vælge Studio eller Nook, er vi helt sikre på, at din hund vil sætte pris på et sted i hjemmet, der er helt den eget, og at du vil elske udseendet og følelsen af Omlets hundeprodukter såvel som muligheden at gemme alle din hunds ting væk i det integrerede garderobeskab!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde on May 27th, 2020 by signejorgensen


Hvorfor katte har så godt af frisk luft

Se en kat forfølge noget gennem græsset eller blot slappe af i solskinnet, og det er tydeligt, at de elsker at være udenfor. Hvis du bor på landet, er det ikke rigtig et problem, og alle landkatte blander og matcher livet udendørs med livet indendørs. I byer kan katteejere dog være mindre ivrige efter at lade deres kat tilbringe en nat på fliserne.

Bykatte har i gennemsnit kortere levetid end landkatte. Dette skyldes ikke fordelene ved frisk luft – det er simpelthen fordi de fleste for tidlige dødsfald blandt katte er forårsaget af trafikulykker, og en bykat har langt flere chancer for hurtigt at kaste sine ni liv af sig.

Hvorfor kan katte godt lide at være udendørs?

Kan du lide at tilbringe tid i solskin med den friske luft i lungerne og en mild brise i dit ansigt? Katte har det på nøjagtig samme måde. Ligesom dig nyder de livet udenfor hjemmets fire vægge. De stimuleres af bevægelse, lyde og dufte, og selv den mest ydmyge have har disse i overflod. Katte vil undersøge, hvad verden har at byde på, og dette giver dem både mental og fysisk stimulering, en kombination, der resulterer i en glad og sund kat.

Undersøgelser har vist, at visse lyde, inklusive piben fra gnavere og kvidrende fugle, er særligt stimulerende for katte. De finder disse ting tilfredsstillende og engagerende på et instinktivt niveau, og alle dyr er nødt til at holde deres instinkter mættede.

Hvis katte får chancen, vil de udnytte mulighederne for et liv i den friske luft fuldt ud – ikke kun i den umiddelbare nærhed, men det meget bredere lokalområde, sommetider strejfer de på et område med en radius på en kilometer fra deres hjem. De vil danne alle slags relationer på dette område, nogle venlige og andre ikke, men alle en del af kattenes rige liv.

Hvad det betyder er, at adgang til udendørs er en stor stressaflastning, hvilket giver en kat mange af de ting, den har brug for til at forblive opmærksom og glad, og til at lade den slappe af i sit naturlige miljø.

Ejere, der ønsker at holde deres kæledyr indendørs, bør dog ikke føle sig nedslået af dette. De kan stadig give deres kæledyr de fleste af fordelene ved friluftslivet.

Sådan bringes det udendørs ind

Racen – og derfor personlighed – spiller en stor rolle i en kats tilfredshed. Nogle racer – inklusive burmeser, siameser, korat, orientaler og abyssinier – har lige så meget brug for det udendørs som en pianist har brug for et klaver, og de vil ikke være glade, hvis de nægtes adgang til naturen. Andre – inklusive perseren, russian blue og ragdoll – ser ud til at være blevet avlet til et liv på sofaen og vil ikke savne at være udendørs den mindste smule. De fleste krydsede katte kan godt lide at nyde det bedste fra begge verdener, så hvis din kat skal leve indendørs, bliver du nødt til at gøre det hjemlige rum lidt mere “vildt”.

At byde på stimulering med legetøj, inklusive dem der er fyldt med katteurt, er halvdelen af slaget. Du skal også åbne dine vinduer nok til at lukke den friske luft og duftene og lydene ind uden at give en flugtvej for katten. Hvis det ikke fungerer, kan du åbne døren til haven, mens de indvendige døre lukkes, så frisk luft kan cirkulere.

Hvis pladsen tillader det, er en kattegård en fantastisk mulighed. Dette kan knyttes til huset via en kattelem i døren, så dit kæledyr kan tilbringe så meget tid udendørs, som det vil. Hvis kattegården ikke er forbundet med huset, kan du lade katten tilbringe tid i løbegården, mens du også er ude i haven. Eller, hvis du starter tidligt, kan du muligvis træne din kat til at gå i snor. Dette kræver dog omhyggelig planlægning, da det at undgå hunde på deres gåture er en vigtig detalje!

Selv hvis du bor i en lejlighed, er det muligt at give din kat lidt frisk luft, forudsat at du har en altan. Omlets katteindhegning til altan passer til de fleste altaner og giver din kat et sikkert rum til at føle vinden i dens pels.

De vigtigste pointer er, at katte har brug for frisk luft og alle de ting, det repræsenterer. Men på samme tid kan bykatte, der er tilfredse med et liv på sofaen, sagtens nyde det meste af det sjove og stimulerende ved livet udendørs og samtidig blive indendørs.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte on May 27th, 2020 by signejorgensen