Omlet bloggen

Introducer dine høns for den fantastiske hønsegynge

Gingernut ranger sidder på en Omlet hønsegynge i haven

Det er helt naturligt for høns at sidde højt oppe på grene i træerne, da det er et af de sikreste steder at hvile sig, hvis man er en høne i naturen. Og ved at sidde på en gren, der bevæger sig forsigtigt eller endda svinger, kan man gøre sig til et endnu vanskeligere mål for rovdyr. Så dine høns burde instinktivt og med glæde hoppe direkte op på deres hønsegynge!

Når det er sagt, så er høns sårbare og kloge væsener, hvilket betyder, at de gerne er forsigtige overfor nye ting. De kan ikke lide at være den første til at prøve noget nyt, så hvis du har fået fat i noget nyt legetøj til din flok og er skuffet over, at de ikke rigtig virker særlig interesserede i det, skal du muligvis hjælpe dem med at tage springet! 

Opsætning af hønsegyngen

Hønsegyngen er smart designet til at gøre det så let som muligt for høns i alle aldre til at bruge den. Gyngens base har en struktur, der ligner en majskolbe, hvilket giver den et bedre greb for hønsefødder end en glat plastoverflade ville.

Sørg for at placere gyngen fri for forhindringer som vægge, net eller andre ting i gården. Vælg et beskyttet, overdækket sted, så hønerne kan gynge uanset vejret!

I sidste ende ønsker du ideelt set, at hønsegyngen skal hænge over hønsenes hoveder, så de kan gynge uden risiko for at støde på en af deres venner. Det er ikke noget problem for en høne at hoppe et godt stykke op over jorden, men for at gøre det så let som muligt i starten bør du starte med at hænge gyngen tæt på jorden. Hønsegyngen er let nok til, at hvis den rammer en af dine høns, vil det ikke skade dem. 

Du behøver ikke at træne alle dine høns til at komme op på gyngen. De er flokdyr, så hvis du får en af dem til at vise de andre, hvordan det skal gøres, er der stor chance for, at de andre vil følge trop inden for kort tid!

Hjælp dine høns i gang

Så vælg din mest eventyrlystne høne og sæt hende på gyngen, som på dette tidspunkt skal hænge meget lavt til jorden. Giv hende en lækkerbid med det samme, så hun forbinder gyngen med lækker mad. Gør dette et par gange, indtil du føler, at hun har det godt med at sætte sig på gyngen. På dette tidspunkt skal du skubbe gyngen lidt for at få den til at bevæge sig. Beløn hønen, hver gang hun svinger mod dig. Skub lidt mere, hver gang du prøver, og begynd at hæve hønsegyngen højere og højere over jorden.

Hvis hønen på et hvilket som helst tidspunkt virker stresset eller ængstelig, skal du stoppe træningen, lad hende komme ned og start træningen helt fra begyndelsen igen. Det er vigtigt, at hun kun har gode følelser forbundet med gyngen!

Der er ikke nogen garanti for, at alle høns bliver glade for gyngen, det er bare et faktum, du er nødt til at acceptere. Unge høns er generelt mere tilbøjelige til at tage risici og lære nye ting, men personlighed spiller en stor rolle, så du kan ikke regne med automatisk at få succes, bare fordi du introducerer gyngen for kyllinger. Dog vil de fleste høns, efter nogen overtalelse, absolut elske at gynge, og det er indsatsen værd, når du ser dine damer stå i kø for at få deres tur!

Kollage af høns der bruger Omlets hønsegynge

This entry was posted in Høns


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *