Omlet bloggen

Derfor er høns så gode kæledyr for familier med børn

To børn ser på Omlets lyserøde Eglu Cube hønsehus

Høns er virkelig vidunderlige kæledyr for hele familien. Udover at de vil sørge for friske æg hver dag, så er de også supersjove at se på og hænge ud med, og de vil give børn mange værdifulde erfaringer! Sammenlignet med mange andre kæledyr er høns relativt nemme at passe, og pasningen kræver ikke meget, som børn fra børnehaveklassealderen ikke i det mindste kan deltage i. Læs videre for at finde flere grunde til, at høns er fremragende kæledyr for familier med børn!

Hvorfor er høns så gode kæledyr?

Ansvar

Børn i alle aldre vil lære om at tage ansvar for en anden levende skabning. De bør selvfølgelig aldrig have det fulde ansvar for alle plejeopgaver, men selv små opgaver som at strø noget korn på jorden eller fylde vandbeholderen kan gøre børn mindre egoistiske.

Rutiner

Kæledyr er også en langsigtet forpligtelse, der lærer børn at de nogle gange må lægge deres umiddelbare ønsker og behov til side for f.eks. at rense hønsehuset eller fodre hønsene. Det viser også børnene vigtigheden af en struktureret rutine, noget mange børn virkelig godt kan lide.

Mad

Ved at holde høns vil dine børn lære, at mad ikke på magisk vis dukker op på supermarkedets hylder. Hvis de tager sig af deres egne høns, vil de forhåbentlig indse, hvor vigtigt det er for dyr at have plads nok og tilstrækkelig med pleje, og de vil ikke tage animalske produkter for givet. 

Livscyklus

Når man har kæledyr, er det uundgåeligt, at ens børn lærer om liv og død. Uanset om du opdrætter kyllinger, holder en flok høns til kød eller bare har nogle få høns som kæledyr i haven, vil dine børn få nogle værdifulde lektioner om livets cyklus. 

Hygiejne

Når man har kæledyr, der bor udenfor, vil børnene også lære vigtigheden af god hygiejne. De bliver nødt til at vaske hænderne efter at have håndteret deres høns og vil indse, at hvis dyrene skal forblive glade og sunde, så må deres hus og gård rengøres regelmæssigt.

Øvrige færdigheder

Det kan være lærerigt på mange måder at holde høns, du måske ikke umiddelbart tænker på. Bortset fra matematiske færdigheder fra at tælle æg og måle foder og vand, vil børn lære om, hvordan forskellige dyr har forskellige behov, at æggeskaller kan bruges til fantastiske kunstprojekter, og at æg danner basen for tusindvis af lækre opskrifter.

Ting at overveje

  • Begynd med en mindre flok på højst 5 høns. På den måde vil dine børn være i stand til at differentiere dem og give dem navne baseret på deres sjove personligheder. For mange på én gang får hønsene til at virke som en flok snarere end en gruppe individer, og I vil alle være mindre tilbøjelige til at se dem som kæledyr. I kan altid få flere på et senere tidspunkt!
  • Det er sandsynligvis en god idé ikke at få en hane til at starte med. De er meget mere selvsikre og påtrængende end høner og kan være lidt skræmmende for yngre børn. De skal helst ikke blive afskrækket med det samme.
  • Skaf et hønsehus der gør det nemt at holde høns, så børnene kan hjælpe. Eglu Cube er et perfekt eksempel. Det er supernemt at lukke hønsene ud om morgenen og lukke huset af for natten (endnu lettere, hvis du har en automatisk dør, selvfølgelig!) samt at hente friske æg fra ægporten på siden. Yngre familiemedlemmer kan endda hjælpe med rengøringen af hønsehuset, tøm bare møgbakken og tør de glatte overflader i huset af ca. en gang om ugen, så vil jeres hønsehus se skinnende og nyt ud hver gang!
  • Selv hvis du ikke ruger æg ud og selv opdrætter kyllinger, er det en god ide at få unge høns, hvis du vil have dine børn til at være involveret. Tilskynd regelmæssig interaktion, og prøv at samle hønsene op regelmæssigt for at vænne dem til at blive håndteret. Dette kan gøres lettere ved at have hønsene gående i en gård, der er nem adgang til, f.eks. en walk-in hønsegård. Når det er ukompliceret at gå ind og tilbringe tid med hønsene, er der større sandsynlighed for, at du og dine børn gør det regelmæssigt!
  • Vælg en venlig og hårdfør race, der er kendt for at være god til børn. Silkehøns er for eksempel berømte for at være kærlige og glade for at blive holdt, Orpingtons er rolige og kærlige og Kochins tilpasser sig let til enhver situation, de konfronteres med. 

Omlet og dit familiekæledyr

Uanset om du er en ny hønseholder på udkig efter et nyt familiekæledyr, eller en ekspert i at holde høns, så har Omlet alt hvad du behøver for at give dine høner det bedst mulige liv. Fra vores udvalg af hønsehuse, der er lette at rengøre, til vores automatiske dør til hønsehuse der fjerner gætterierne fra hvornår det er dine høns’ sengetid, har hønseholderi aldrig været mere enkelt eller sjovt end med Omlet. 

Børn rengører et Omlet Eglu Cube hønsehus

This entry was posted in Høns


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *