Omlet bloggen

Hvordan vælger du den helt rigtige høne for dig?

Du går måske og overvejer at skulle have høns for første gang, eller at udvide din eksisterende flok. Men hvad leder du egentlig efter i en høne?

Der er en række faktorer at overveje. Er det for eksempel vigtigst med en god forsyning af æg? Eller farverige æg? Skal hønerne hovedsageligt holdes som kæledyr snarere end leverandører af æg og/eller kød? Skal de være tamme, så børn kan håndtere dem?

Her er et par tips til, hvordan du sikrer, at dine befjedrede venner er egnede til formålet.

Gode æglæggere

Alle hønseracer, der kan købes, lægger æg. Men hvis du leder efter to eller tre høner, der kan tilfredsstille din families ugentlige ægkrav, så er der visse racer, som er særligt kendt for deres produktivitet.

De fleste høner oplever en periode om vinteren, hvor ægproduktionen falder. Så et gennemsnit på 5+ æg om ugen i løbet af et år er det bedste, du kan håbe på, og de racer, der generelt opnår dette, er Ancona, Australorp, Legbar og Rhode Island Red. Mange andre racer lægger gennemsnitligt 4 æg om ugen, men disse fire racer er hønsehuset dronninger, når det kommer til æg, og vil levere mellem 260 og 300 om året.

Og hvis vi skulle vælge en samlet vinder, skulle det være Australorp. En høne af denne race har verdensrekorden – nemlig 364 æg på et enkelt år!

Farverige æg

De fleste høner lægger brune eller hvide æg, og farven på skallen gør ingen forskel for smagen af et æg eller farven på dets æggeblomme (det handler alt sammen om hvad du fodre dine høns med – masser af grønt vil resultere i fantastiske orange æggeblommer).

Nogle høner lægger dog æg med en mere usædvanlig farve. En engelsk Araucana lægger for eksempel blå æg.

Araucana, Grønlægger og Cream Legbar lægger grønblå æg, mens gruppen af fugle kendt som Olive Eggers giver dig æg med en dejlig oliven-grøn farvetone.

Smukke chokoladebrune æg er specialiteten hos Delaware, Maran og Penedesenca, mens rødbrune og lyserødbrune leveres af Catalana, Plymouth Rock, Barnevelder og Welsumer høner.

Racer fra Sumatra og Schweiz producerer æg af en meget nydelig fløde-nuance. En blanding af forskellige farver æg fra en blandet flok høns udgør den perfekte påskekurv – og kræver ingen farvestoffer!

Høns for børn

Mange hønseracer kan være nervøse, mens andre kan være hurtige til at hakke til hænder i nærheden. Disse er af åbenlyse grunde ikke ideelle til børn – ‘bange’ og ‘aggressiv’ er ikke gode tillægsord at beskrive børns kæledyr med!

Nogle høner er dog dejligt rolige og vil hurtigt vænne sig til at blive aet, samlet op og behandlet som venlige familiemedlemmer. Nogle af de bedste racer i denne henseende er Brahma, Kochin, Ukkelse Skæghøns, Grønlægger, Orpingtons, Silkehøns og Sussex.

Til stegegryden?

Mange mennesker holder høns med et dobbelt formål og leder nærmere bestemt efter racer, der kombinerer god ægproduktion (i gennemsnit 4 om ugen) med godt kød. Ikke alle gode æglæggere er gode grydefugle, men mange – inkl. Delaware, Dorking, Faverolle, Jersey Kæmpe, Orpington, Plymouth Rock, Redcap, Rhode Island Red, Sussex og Wyandotte – kan begge dele.

Høns, der er opdrættet specifikt til kød og ikke æg, er kendt som slagtekyllinger. De vokser hurtigere end racer udviklet til æglægning. Populære fugle i denne kategori inkluderer for eksempel Bresse Gauloise og Indiske kamphøns.

Prydhøns

Hvis du ikke bekymrer dig om hverken ægforsyning eller kyllingelår og blot ønsker noget, der lyser op i haven, er dværghøns bedst. Dette er små fugle, opdrættet meget målrettet til at se godt ud med uendelige variationer i fjerdragt, mønstre og farver. De er især populære blandt hønseholdere, der godt kan lide at deltage i shows og udstillinger.

Populære racer i denne kategori er blandt andre tværstribet Plymouth Rock med en markant stribet fjerdragt, gul Brahma med dejlige lyse farver og fjer på fødderne, Kochins der findes i en bred vifte af fjerdragtsmønstre og farver, de spektakulære Ukkelse Skæghøns og de vidunderligt Silkehøns med sjov ’frisure’.

Så uanset hvad du leder efter, så findes den perfekte høne derude et sted!

This entry was posted in Høns