Ventetid grundet stor efterspørgsel. Se venligst vores leveringsside for at finde flere oplysninger.

Omlet bloggen Category Archives: Uncategorised

93% af katteejere kæmper med at vælge, når det gælder deres kattes toiletvaner

Uanset om du er ny katteejer eller har brugt kattegrus i lang tid, så kan markedet for kattegrus være forvirrende, og det er ikke altid en let opgave at vælge den rigtige type kattegrus, der imødekommer dine behov og din kats præferencer.

Killinger er nogle nuttede små pelskugler, men de begynder også at gå på toilet lige fra starten, så du bliver nødt til at have styr på renlighedstræningen med det samme. Men med kattegrus der fås i en række forskellige materialer lige fra træ til papir, ler til silica og endda tofu, hvilket er så det bedste valg nu? Og når de bliver lidt ældre?

Med så mange typer kattegrus på hylderne er det ikke overraskende, at da vi i en undersøgelse spurgte katteejere ad, viste det sig, at hele 93% måtte prøve flere forskellige typer kattegrus inden de fandt deres nuværende foretrukne valg. Lyder det bekendt?

I undersøgelsen fandt vi ud af, at 54% af de adspurgte katteejere mener, at deres katte nok er ret kræsne omkring det kattegrus, de bruger. Som om de kræsne katte ikke var nok, så er katteejere også skuffede over kattegrus, de prøver, og må derfor bruge mere tid og flere penge på at finde det perfekte match for dem og deres kat.

For at gøre op med denne vanskelige beslutning lancerer vi nu 5 varianter af kattegrus. Disse er skabt til at være er nemme at forstå og med en høj ydeevne. Den farverige samling byder på 5 veldokumenterede materialer at vælge imellem, simpelthen navngivet 1, 2, 3, 4, 5. Materialerne er: Silica, tofu, fyrretræ, ler og papir. Men bare rolig, vi hjælper dig også med at finde ud af hvad forskellene er og træffe det helt rigtige valg. Denne praktiske kattegrus-vælger giver dig to ekspertanbefalinger for at gøre beslutningsprocessen så let som mulig.

Omlets marketingchef, Johannes Paul, siger: Hos Omlet stræber vi efter at gøre det let som 1, 2, 3 at vælge kattegrus! Dette nye sortiment tager virkelig al gætværket ud af et meget vigtigt valg for så mange katteejere, og vi håber, det vil spare vores kunder for en masse skuffelse og spild af tid.

 

 

Lær mere om de forskellige varianter i Omlets nye sortiment af kattegrus…

 

Ultrahygiejnisk og absorberende

Nr. 1 Silica kattegrus er lavet af små sandpartikler, der er ekstremt absorberende, for at reducere fugt og lugt i din kattebakke og holde den frisk og hygiejnisk meget længere. De små korn absorberer og tørrer hurtigere end andre typer kattegrus, og materialets fine natur betyder desuden, at gruset ikke klæber sig til kattepoter og bliver slæbt rundt i dit hjem. Det klumpende kattegrus er også nemmere at plet-rengøre for at forbedre langtidsholdbarheden.

 

Klumpende og komposterbar

Nr. 2 Tofu kattegrus er lavet af knust tofu og neutraliserer lugt virkelig effektivt takket være en sammensætning af aktivt kul, der fanger dårlig lugt. Dette klumpende kattegrus er også yderst absorberende, hvilket reducerer spild og holder kattebakken friskere i længere tid! Knust tofu er bionedbrydeligt og kan komposteres, hvilket gør det nemt og miljøvenligt at skille sig af med.

 

Frisk duft og 100% bionedbrydeligt

Nr. 3 Pine / Fyrretræ kattegrus vil transformere din kattebakke med en dejlig duft af frisk træ, plus det er 100% bionedbrydeligt og komposterbart, hvilket gør det til et venligt valg både for din kat og for miljøet! De store træpiller er yderst absorberende og tilbyder dermed langvarig friskhed med fremragende lugtkontrol, samtidig betyder dette minimalt spild og mindre tid brugt på rengøring.

 

Holder længe med minimalt spild

Nr. 4 Clay / Ler kattegruset er lavet af yderst absorberende bentonit lerkugler med aktive kulpartikler for ekstrem lugtkontrol. Kattegrusets overlegne klumpende egenskaber gør det nemt og hurtigt at plet-rengøre efter brug. Dette forbedrer ikke alene den generelle hygiejne og friskhed i kattebakken, men minimerer desuden spild og forbedrer holdbarheden.

 

Ikke-klumpende og perfekt til killinger

Nr. 5 Paper / Papir kattegrus er lavet af genbrugsavispapirspiller med naturlige lugt- og fugtabsorberende egenskaber. Papir er ikke alene miljøvenligt og bionedbrydeligt, det holder sig også frisk i længere tid og minimerer spild. Den lette pose er supernem at håndtere, og kattegrusets ikke-klumpende natur gør det til det perfekte valg for yngre katte, da det er mildere for poterne og mere sikkert for de små maver.

 

Omlet kattegrus fås nu eksklusivt hos Omlet.dk med priser imellem 59,99 kr. og 79,98 kr.

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte


Omlets stolthed: Harry redder Sophias liv

Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.

-Skrevet af Anneliese Paul

Harry on the sofa

Når man er vokset op med dyr, er hjemmet ikke et hjem uden kæledyr. Da Harry kom ind i deres liv, reddede det både ham og hans mennesker, Sarah og datteren Sophia. Harry har en særlig evne. Han er en unik epilepsimonitor, og han har reddet Sophias liv utallige gange.

I marts 2017 var Harry, en smuk sort killing, kun et par måneder gammel og fanget i et skab, hvor han nær mistede livet. Han fik ikke lov til at komme ud. Han blev overfodret, smurt ind i skidt, angrebet af en hund og kasseret som ‘kuldets undermåler’.

Sarah hørte om katten i skabet igennem en kollega på arbejdspladsen og kunne ikke lade en killing lide. Hun henvendte sig til hans ejer via Facebook og spurgte: “Må jeg ikke nok få ham.” Harrys forsømmelige ejer opgav ham med glæde, og Harry begyndte sin bedring.

I starten krummede han sig sammen i hjørner. Lyden af fodspor gjorde ham skrækslagen. Men inden for en uge var han en helt anden kat, der kom for at hilse på sine mennesker ved døren. Første gang han begyndte at spinde hos os, så han sig omkring i panik og tænkte: Hvad er det? men han blomstrede bare derfra.”

Fire år senere, kl. 15 på en mandag, sidder Harry i vindueskarmen i sit elskede hjem og venter på sit menneske, Sophia.

Sophia har autisme og epilepsi, og Harrys unikke talent har reddet hendes liv flere gange end Sarah, hendes mor, kan fortælle mig.

Inden vi fik Harry, handlede alle aspekter af Sophias liv om katte. Hun elskede at gå i butikker og kigge på ting til katte, undersøge dem online og se på billeder af katte. Så da Harry kom ind i hendes liv, var Sophia overlykkelig. Harry blev Sofias følgesvend med det samme. Han følger hende, overalt hun går i huset. Når hun spiser, sidder han ved siden af hende. Hvis hun ligger i sengen, sover han med hende. Og når Sophia kommer hjem fra skole, sidder Harry altid der og kigger og venter i vindueskarmen. Han har aldrig lyst til at være adskilt fra hende.

Som båndet mellem Harry og Sophia voksede, voksede Harrys stemme også. Generelt en rolig kat, blev han ganske vokal og miavede for at blive sluppet ind eller ud. Mærkeligt nok begyndte han også at miave ved loftslugen. Det kan stå på i 20 minutter eller længere. Sarah har taget ham med op for at kigge, men det er stadig noget, der gør ham lidt bange. Men Harrys følsomme natur og vokale talenter blev den gave, der reddede Sophias liv.

Seks måneder efter at Harry kom til at bo hos dem, begyndte Sophia at få epileptiske anfald. De blev mere og mere alvorlige og hyppige. På samme tid begyndte Harry at skrige om natten. Sarah løb ind og fandt, at Sophia havde et anfald i sin søvn.

Der er ingen monitor for den slags epilepsi, som Sophia har, intet du kan sætte på dit håndled eller sengen for at alarmere om, at et anfald sker. For Sophia er SUDEP (sudden unexpected death of someone with epilepsy) en reel trussel. For hendes forælder, Sarah, er det det værste mareridt, som hun skal leve med 24 timer i døgnet.

Harry begyndte at kalde i alarm, ikke kun om natten, men også om dagen. Det er anderledes end en normal kattelyd, siger Sarah. Det er et panisk alarmkald – et skrig blandet med et hyl. Når Sophia er oppe på sit værelse og begynder at få et anfald, hyler Harry og skriger, indtil Sarah kommer, han sidder ofte på hendes bryst og skubber hende, gnider ansigtet på hende og prøver at få hende til at vågne op.

Inden Harry kom ind i deres liv, kunne Sophia ikke have nogen uafhængighed. Hun havde brug for at være sammen med Sarah hele tiden, i tilfælde af at hun fik et anfald. Men nu kan Sophia og Sarah have mere tid hver for sig i viden om, at hvis der er noget galt, vil Harry kalde.

Harry var det manglende medlem af Sarah og Sophias familie. Med Harry hjemme føler Sophia og Sarah sig trygge. ”Han er en skat. En livredder. En følelse af sikkerhed, som meget få mennesker kan sætte pris på,” siger Sarah. ”Han betyder alverden for mig. Jeg elsker ham,” siger Sophia.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Katte


Omlets stolthed: Frihed og støtte

Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.

-Skrevet af Anneliese Paul

Hennifer Marge og Sybil, der engang var burhøns, arbejder nu på friland med deres menneske Jonathan og forvandler livet for lovovertrædere i Rosemead-projektet. Jonathan (støttemedarbejder og hønsemester) mener, at hønerne har evnen til at afvikle vanskelige sociale situationer.

Rosemead-projektet er et hjem i Southend on Sea, England, for folk med behov for støtte til at finde den rette vej, hvor de kan lære forskellige færdigheder, der kan give dem mere uafhængighed og transformere deres liv. For seks år siden tildelte kommunen finansiering til et projekt om at transformere haven. De satte et polytunnel drivhus op, skabte højbede og plantede frugttræer.

Jonathan introducerede høns i haven. De forhenværende burhøns var i en sørgelig tilstand, da de ankom, underernærede med store pletter af manglende fjer og blege, hængende kamme. Men indenfor bare få ugers skraben i haven og kompostbunkerne var de på vej til bedring.

Når nye beboere ankommer, ofte fra hjemløshed eller fængsel, bydes de velkommen i deres soveværelse, og en skål med to æg står på bordet med en seddel, hvor der står ‘Velkommen fra Hennifer, Marge og Sybil’.

Jonathan bruger æg til at lære beboerne at tilberede enkle måltider, som omeletter. Han har sat plakater op i det fælles køkken med opskrifter, der viser forskellige måder at tilberede æg på. Æggene er også blevet til valuta, der kan knække, hvad der førhen har været, vanskelige forhold til naboer. Efter en anti-social adfærdshændelse besøgte Jonathan Jean, en af de ældre naboer, der var nervøs for projektet. Han tog æg med og fandt ud af, at de var en god samtalestarter.

Det hele gik godt, indtil en ræv kom forbi. Doris, moderhønen til deres oprindelige flok, løb mod ræven for at beskytte resten af flokken og blev desværre dræbt. Hun er begravet i haven, og mange af beboerne var påvirkede af angrebet. Så ved sin næste æglevering til Jean, fortalte Jonathan hende om ræven og sagde, at han ville hente nogle flere høns fra en organisation ved navn British Hen Welfare Trust. Jean tog med ham og fik også selv nogle høns. Det var en positiv stund.

Hennifer, Marge og Sybil ankom, befriet fra deres forfærdelige liv i bur. De har været med i projektet i to og et halvt år nu og er de bedste fjerbeklædte støttemedarbejdere, som Jonathans nogensinde har mødt. Hennifer er selvsikker, Sybil nysgerrig, og Marge er virkelig rolig. Hun kan ofte findes under lavendelbusken.

Beboere forbliver typisk i hjemmet i to år, før de tager videre til et mere selvstændigt hjem, men vejen er ikke altid ligetil, og en gang imellem sendes de tilbage i fængsel. Da dette skete med en beboer, kontaktede han Rosemead-projektet (gennem sin familie) for at spørge, om de kunne sende billeder af hønsene, de bliver en vigtig støtte for mange mennesker, der bor på Rosemead.

En anden beboer siger, at han elsker lyden af høns, der klukker, når han vågner op. Det tager ham tilbage til et lykkeligt sted. Og en anden har taget ansvaret og står op kl. 7 hver morgen for at lukke hønsene ud. Hønerne opbygger beboernes selvtillid, når de sidder eller arbejder i haven. “Hønsene løber ikke væk fra dem. Det er vigtigt,” siger Jonathan.

Nogle beboere kan godt lide at købe godbidder til hønsene, hvilket kan virke som en lille ting, men når det er et valg mellem pilsner eller melorm, og de vælger melorme… Det er et godt tegn. Der er en række forskellige job involveret i at holde hønsene, og disse er gode til at opbygge vigtige livskompetencer, og den rengøring og pleje, der følger med til at passe et kæledyr, giver en følelse af ansvar.

Jonathan siger, “Nogle gange er det svært at finde noget positivt i dette arbejde, men det er en god ting at give noget den livskvalitet, og hønsene er en af de små ting, der sætter et stort smil på dine læber.”

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Omlets stolthed: Den trofaste ledsager

Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.

-Skrevet af Anneliese Paul

Marthas mennesker, Nicola og Ben, købte høns til glæde for Julia, deres mor, som de passede derhjemme. Familien kunne aldrig have forestillet sig at en høne ville blive en omsorgsfuld ledsager for Julia i de fremskredne stadier af hendes demens.

Julia havde høns som barn. Hun fortalte Nicola kærlige historier om at klæde hønsene ud og køre dem rundt i haven, som babyer i hendes dukkevogn. Men det var ikke før hendes 90-års fødselsdag, at Julia kom til at have høns igen. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.

Nicola og Ben havde altid troet, at de ikke havde plads nok i deres have, men mens han besøgte noget familie i Irland, så Ben en Omlet-annonce og bragte den hjem for at vise den til Nicola. ”Det er præcis, hvad vi har brug for,” sagde hun. Deres Eglu ankom kort efter, og så flyttede deres to høns ind. Julia kaldte dem Martha og Mary.

Mary var altid lidt genert og holdt afstand. Martha derimod kom løbende til Julia fra dag ét. “Hun var mors bedste ven fra starten,” siger Nicola.

Desværre døde Mary, og så var Martha nær ved at lide samme skæbne. Som de fleste mennesker, foretrækker familien at lade deres høner gå frit i haven en gang imellem, men en dag kom en ræv ind i haven og angreb Martha. Nicola og Ben hørte hende skræppe op og gik hen til vinduet. Ræven så dem og løb væk, og efterlod den stakkels Martha meget rystet og med en brækket vinge. Men Martha var modig, og heldigvis er vingen helet fuldstændigt. Nu har Ben og Nicola udvidet hønsegården, så hønsene kun kommer ud at gå frit, når de selv er i haven.

Når solen skinnede, kunne Julia godt lide at sidde udenfor i solen og se på Martha. Julia måtte bruge en kørestol, og Martha hoppede (på en meget elegant måde) op på fodstøtten for at varme fødderne. Sidste sommer, da Julia ikke længere kunne tale i sætninger, talte hun i stedet i blide lyde, og Martha svarede hende. Hun kunne sidde i timevis ved kørestolen med Julia og have stille samtaler.

Nicola kunne ikke benægte, at Martha havde en vis menneskelig kvalitet. Hun kom ikke kun efter krummer, fordi hun var der, selv når der ikke var nogen. Martha bekymrede sig.

“Hun gik fra at være en høne, der løb rundt i haven til de øjeblikke med mor, det var som om hun forstod. Det var smukt.”

Nicola begyndte at stole på, at Martha ville skræppe højt, hvis der var noget galt. Når hun gik indenfor for at lave en kop te, efterlod hun Julia i haven sammen med Martha.

“Det var underligt,” siger Nicola. “Martha skræppede op, og jeg kom ud og så, at mor havde tabt noget, eller at noget var faldet af bordet, eller mor var forvirret, fordi hun ikke kunne huske, hvor jeg var.”

 

Martha var den, der fik Julia til at smile hver gang, og hendes æg bragte Julia så meget glæde i de fremskredne stadier af hendes demens. Kogte æg var hendes favorit, og Martha lod dem alle vide, hvornår det var klar til at blive hentet. Når Martha lægger et æg, står hun ved kanten af hønsegården og kagler som for at sige, “Kom og hent mit æg!”

Julia elskede at holde Marthas varme æg. Én dag, hvor Julia sov længe, tog Nicola et friske æg med ind til hende. Hun var lige vågnet, og et stort smil spredte sig over hendes ansigt, så faldt hun i søvn igen, mens hun holdte det. Et par timer senere kom Nicola for at vække hende. Julia satte sig op. Pludselig rullede ægget ud bag hende, som om hun havde lagt det på sengen. Utroligt nok var det fuldstændig intakt. “Lægger du æg nu?” spurgte Nicola. Julia forstod, og det fik dem alle til at grine. Det var den lykkeligste stund, bare et æg der rullede rundt på lagenet. Julia holdt ægget i hånden resten af dagen. Sådanne øjeblikke er dyrebare minder for Nicola og Ben.

Desværre døde Julia i september. Mens Julia levede, var det mor og Martha, siger Nicola. Hun troede aldrig, hun ville blive glad for høns. Men efter at have set Martha med hendes mor, er høns blevet til trofaste ledsagere.

Jeg tror, vi nok altid kommer til at have høns, de kommer ind under huden på én. Eller, nej, det er et dårligt udtryk. De bliver en del af dig. De er som en lille familie. ”

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Hvilken er den bedste hundeseng til en hund med angst?

Angst er et problem, der rammer mange hunde. Nogle racer er tilbøjelige til nervøsitet, og nogle individuelle hunde kan have haft en hård hvalpedom, der resulterer i angst som voksen. Andre kan have problemer som ledsmerter, der kræver ekstra komfort og et hyggeligt hjørne.

Symptomerne på angst hos en hund eller hvalp kan omfatte at gemme sig, at ‘grave sig’ ned under tæpper, hynder eller i en seng (hundesengen eller ejerens seng!) eller at ‘krybe’ (med halen mellem benene). Nogle hunde vil udtrykke angst ved at klynke og stønne, at hive efter vejret uden at have været fysisk aktiv, eller at ryste. Hoppen op – selv at nippe og nappe – kan også være et tegn på hundeangst.

Behandling af hundeangst er ikke ligetil, hverken hos mennesker eller hunde. Mens mennesker kan tale med nogen om problemet og modtage gode råd, så er mulighederne for en hund mere begrænsede. Positiv træning kan række langt i forhold til at reducere hundeangst og øge selvtilliden, og et roligt miljø kan også have en utroligt positiv virkning. Her kan hundesengen gøre en stor forskel.

Hvad kan berolige en ængstelig hund?

Hundeangst stammer ofte fra stress, da hunden var en hvalp. Hos adopterede hunde er begivenhederne i de første måneder af dit kæledyrs liv ofte ukendte. Hundeangst er dog normalt knyttet til adskillelse. Direkte misbrug manifesterer sig som frygt og manglende tillid til hunde, men angst er noget lidt anderledes. En beroligende kæledyrseng af høj kvalitet kan hjælpe hunde med en mild form for separationsangst – det vil sige, hvis din hund er bange, når den er alene, eller ‘klamrer’ sig særligt til et familiemedlem.

Hundeangst kan også forårsages af ubehag. Mange hunde lider af ledsmerter, særligt i hofterne, når de bliver ældre. Hvis de ligger på et tæppe eller en tynd hundeseng, eller en seng der er for lille, får disse hunde ikke den komfort, de har brug for, for en god nats søvn. Dette fører til en ond cirkel af angstfremkaldende dårlig søvn og stress.

En behagelig kæledyrseng giver den ængstelige hund en vigtig følelse af sikkerhed, en kombination af et gemmested og en redningsvest. Sådanne hundesenge kan være udstyret med ortopædisk polstring, tæpper eller dyner, så hunden virkelig kan putte sig godt, ekstra bløde puder og hævede kanter at hvile hovedet på.

Selv de bedste hundesenge vil dog ikke ‘kurere’ en hunds angst alene, og de skal være en del af et generelt hundevenligt miljø kombineret med et ensartet træningsprogram for hunde, en sund kost, kosttilskud og – hvis det er absolut nødvendigt – medicin. Hundesenge er derfor det sted, hvor hundeejere skal begynde at tage sig af problemer med angst, men de er kun en del af den bredere løsning.

De bedste hundesenge til ængstelige hunde

Den centrale del af et roligt miljø for hunde er hundesengen. Sengens placering er vigtig. Den skal være et sted, hvor der er relativt stille, hvor hunden kan føle sig sikker og i kontrol. Hundesenges design er lige så vigtigt, og en behagelig madras er begyndelsen snarere end slutningen på historien.

hvilken type seng foretrækker en hund? For mange hunde er en seng blot det sted, hvor de ligger og sover. Det behøver ikke engang at være det samme sted hver nat – nogle hunde ynder at tilbringe én nat på deres tildelte seng, den næste nat på en kølig plet i køkkenet, og den næste nat slår den lejr ved fodenden af din seng. Men for ængstelige hunde er rutine og ensformighed vigtigt, og den rigtige seng på det rigtige sted er nøglen.

En anti-angst hundeseng kan aktivt reducere stress og angst, og når den kombineres med anti-stress træning, kan hundesengen gå langt i retning af at eliminere problemet. Beroligende kosttilskud kan også hjælpe, og i ekstreme tilfælde vil en dyrlæge også anbefale anti-stress medicin.

Fungerer hundesenge mod angst?

En anti-angst hundeseng handler om at give hunde og hvalpe en følelse af sikkerhed, forstærket af ren komfort. Nøglen er i designet, og der er mange modeller at vælge imellem. De bedste muligheder inkluderer de hundesenge, der går den ekstra mil for at forbedre din hunds komfort, inklusive funktioner som aftageligt betræk, ortopædisk skum, memoryskum, et vaskbart betræk (ideelt set maskinvaskbart) og generelt et design, der gør rengøringen let. Hunde elsker deres komfort, og en konsekvent god nats søvn er trods alt en af de bedste måder at tackle og reducere hundens angst på.

En veldesignet hundeseng vil være blød, maskinvaskbar og hygiejnisk. Omlets hundesenge med støttekant giver for eksempel masser af komfort og støtte til din firbende ven med superbløde madrasser af memoryskum, hævede kanter og et maskinvaskbart betræk, der derfor er let at rengøre. Topology hundesenge kombinerer disse fordele med muligheden for at hæve sengen op fra gulvet for at forbedre luftgennemstrømningen og forhindre problemer såsom skimmel, meldug, støv og snavs, som alle kan ophobe sig i en dårligt ventileret hundeseng. Topology-madrassen til hundesengen kan dækkes med forskellige ‘topmadrasser’, nogle af dem absorberer let fugt og snavs, andre tilføjer blot et ekstra lag blødt sengetøj at grave sig ned i. Hunde elsker at ligge hyggeligt!

Selv en førsteklasses beroligende hundeseng kan ikke helbrede hunde- eller hvalpeangst alene. Men en god nats søvn er halvdelen af kampen, og det giver hunden den behagelige start og afslutning på hver dag, der kan gøre resten af angstbekæmpelsen lidt lettere.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Uncategorised


10 tegn på at dit marsvin elsker dig

Marsvin har mange små måder at vise hvor meget de elsker dig på. De er måske ikke ligeså indlysende som hunde eller katte i denne henseende, men når du først kender tegnene, er de faktisk ganske nemme at læse.

Dit marsvin kan godt lide at blive holdt

Marsvin er nogle naturligt sky skabninger, så det kræver en masse selvtillid for dem at komme til dig for at blive aet eller holdt. Man kan tolke den selvtillid som kærlighed. For at nå hertil skal du træne dit kæledyr med omhu og tålmodighed til at blive tamt. Når de har opbygget tilliden, knytter de bånd til dig. De nærmer sig ikke alle på denne måde – det er bare dig, de elsker!

Dit marsvin kan godt lide at spise fra hånden

Det vil tage lidt tid at nå dette punkt. I stedet for at holde en velsmagende godbid i hånden og håbe på det bedste, er det bedre at træne marsvinet ét trin af gangen. Læg et lille spor af godbidder ud, og kald forsigtigt til dit kæledyr. Til sidst kommer den helt hen til din hånd, og når den først er vant til denne kontakt, vil det særlige bånd mellem kæledyr og ejer være fuldendt.

Dit marsvin følger dig

Fra naturens side ønsker marsvin at skjule sig for mennesker, fryse på stedet eller løbe væk. Det er et tegn på kærlighed, når de bliver så komfortable med dig, at de med glæde følger dig rundt. Selv hvis der ikke er nogen godbid i vente, vil de på dette stadie i forholdet forblive hos dig alene fordi de kan lide dig, og fordi du får dem til at føle sig trygge.

Dit marsvin bider ikke!

Dette kan lyde som en underlig demonstration af kærlighed, men det er faktisk et tegn på, at dit kæledyr føler sig rigtig behageligt tilpas i dit nærvær. Hvis marsvinet på nogen måde er bange eller nervøs, så bider den hvis du prøver at komme i nærheden af den. Der findes måder at komme rundt på denne nervøse reaktion på, og inden du ved af det vil instinktet til at bide være erstattet af en trang til at nippe dine tæer …!

Dit marsvin nipper dig, meget forsigtigt

Ja, nippen er et tegn på kærlighed! Det er noget disse dyr gør for hinanden som en del af deres pleje og venskab. At nippe dine sko eller fingerspidser kommer helt naturligt, når de har det godt med dig. Det er meget anderledes end et bid – så stik ikke bare fingeren ind i buret i håb om at blive nippet, da du kan ende med at få en grim overraskelse i stedet!

Dit marsvin kravler på dig

Når et marsvin elsker dig, bliver du ét af dets yndlings ‘sikre steder’. Sæt dig ned med dine lodne venner, og de klatrer ind i skødet på dig. Læg dig ned, så vil de klatre op på dig og udforske.

Dit marsvin kommer og siger hej

Når dine marsvin først ankommer, løber de i skjul så snart du nærmer dig deres indhegning. Fortrolighed tager tid og tålmodighed, og du er nødt til at lede processen på en praktisk måde selv. Start med at holde dit marsvin korrekt og komfortabelt. Fortsæt med en smule træning med godbidder. Snart vil de løbe dig i møde for at hilse på, når du nærmer dig.

Dit marsvin reagerer på din stemme

Marsvin kan ikke genkende deres egne navne, men de kan genkende din stemme. Du skal tale stille og blidt fra det øjeblik, du først får dem. Snak altid til dem under håndtræning og fodring. På den måde kommer de til at forbinde din stemme med al den kærlighed, og de vil gengælde din kærlighed ved at komme, når du kalder – uanset hvad du faktisk kalder!

Dit marsvin ’snakker’ til dig hele tiden

Du har talt med dem konstant, og de vil snart gengælde. Et marsvin, der snakker med dig, er virkelig meget glad i dit samvær.

Dit marsvin kan bare ikke holde op med at lege!

Et glad og kærligt marsvin vil danse rundt om dine fødder eller udføre det, vi kalder ‘popcorn’. Dette indebærer at hoppe op i luften og derefter løbe i cirkler, dreje og gentage hele den vidunderlige øvelse. Findes der nogen bedre måde at demonstrere kærlighed på end med en god gang popcorn?

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Marsvin