Omlet bloggen

Kundeanmeldelse af Omlets udendørs løbegård til katte

Skal – Skal ikke??

 

Overvejer du at købe en voliere til din kat?

25 grader udenfor, puha hvor vil vi gerne åbne et vindue eller terrassedøren, men vi har to inde katte der måske vil prøve at komme ud.

Sådan startede vores ide til en voliere. Min mand går meget op i at hus og have skal være pænt, så indhegning af haven var udelukket, desuden kan en indhegning holde kattene inde med ikke andre katte ude.

Jeg ledte efter noget flytbart og fleksibelt, men det fandtes ikke! Eller gjorde det? pludselig faldt jeg over Omlets løsning – præcis hvad jeg søgte.

En gård jeg selv kunne designe i længde og højde. Nem at flytte, pakke sammen, gøre mindre eller større – og så var den grøn som haven. En af de ting jeg faldt for, er at den kan stå direkte på græsset, så kattene har et naturligt underlag at lege på. Taget er lavet af det samme som resten af gården, så kattene kan følge med på himlen hvad enten det er en fugl, flyvemaskine eller noget andet.

Når det regner kan gården overdækkes, så man kan bruge den sammen med kattene som en slags taverna. Samme overdække kan også bruges til læ for sidevind, skygge for solen eller som afskærmning så kattene får fred og ro.

Nogle vil måske sige at det er synd at sætte katte i bur, jeg ser det ikke som et bur, jeg kalder det kattenes uderum. Vi holder dem her for at beskytte dem, men samtidig give dem muligheden for at opleve naturen tæt på og få frisk luft uden at risikere at blive kørt over eller på anden måde havne i uføre.  Begge vores katte elsker deres uderum og de bruger hele gården som et stort klatrestativ.

Nu kan vi nyde udelivet sammen med vores katte

Slut med at blive vækket midt om natten eller tidligt morgen – nu har vi to glade katte der via deres uderum får den stimulering de har behov for.

Omlets kattegård har givet os udelivet tilbage og vores katte et sundere og bedre liv.

– Maria, Roskilde

 

This entry was posted in Katte


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts