Omlet bloggen

Hundehalsbånd eller hundesele – hvad er bedre for din hund?

Hvalp med halsbånd ved siden af Labrador i seletøjDet kan være vanskeligt at beslutte, om din hund skal have halsbånd eller et seletøj på til gåturene. Meget afhænger af din hund selv, lige fra racen til dens alder og aktivitetsniveau. Lige gyldigt hvilken race hund du har, så er én ting helt sikkert, de har alle brug for at komme ud og gå ture! Udstyr at fæstne hundesnoren til kan generelt set opdeles i to hovedtyper, nemlig seletøj eller halsbånd.

Uanset om du lige har fået en ny hund og er usikker på, hvilken du skal bruge, eller om du bare ønsker at lave nogle ændringer, så er det vigtigt at kende fordelene og ulemperne ved både hundeseler og hundehalsbånd, inden du træffer en beslutning.

Halsbånd

Fordele

Hundehalsbånd er det bedste, når det kommer til at kontrollere aggressive hunde, hvalpe eller hunde, der er i træning. Det giver ejere tillid, så de kan lade deres hund gå uden frygt. Halsbånd har mange direkte fordele, mens de samtidig giver dig bedre kontrol. Hundetræning er en af de vigtigste grunde til at købe et træningshalsbånd. Det er et af de første hundetræningsværktøjer, som en ejer har brug for. Det hjælper din hund med at overvinde udfordringer med succes. Det hjælper også med at guide din hund og sikre dens opmærksomhed, hvis den har en kort opmærksomhed.

Din hund kan blive lidt vild under gåturen. Det er hundehalsbåndet, der kan rette op på denne adfærd, når hunden opfører sig forkert. Hunde kan springe over hegn, lege i skoven eller være ude på ballade; så du bør overveje et holdbart hundehalsbånd med sikkerhedsspænde.

Et hundehalsbånd er mere praktisk end seletøj: Den største fordel ved halsbånd er, at de altid kan sidde på i modsætning til en sele, som kun skal bæres under gåture, og det er meget lettere at klikke et halsbånd af og på end seletøjet.

En anden stor fordel ved halsbånd kommer i form af den metalring, hvor du kan hænge dit kæledyrs navneskilt eller identitetsskilt med din adresse og dit telefonnummer, eller et id- eller registreringsmærke, i tilfælde af at den skulle blive væk.

Er du en fashionista, eller elsker du bare at udtrykke individualitet? Så kan du endda bruge et halsbånd med butterfly eller bandana/tørklæde vedhæftet.

Ulemper

Hvad kan gå galt, når man leder en hund fra halsen? En hel del, viser det sig.

Din hunds hals’ sikkerhed spiller en vigtig rolle her. Hvis hunde konstant trækker mod deres halsbånd, kan de skade sig selv eller reducere den luftstrøm, de får. Nogle mindre racer, såsom miniature-gravhunde eller -pudler, er tilbøjelige til at deres luftrør kollapser, og et hårdt træk i halsbåndet kan hurtigt blive til en nødsituation.

Andre hunde har halse, der er lige så tykke som deres hoveder, f.eks. mops og whippets, så hovedet glider let ud af halsbåndet. Selv hvis du har en hårdfør blandingsrace eller arbejdshund, kan gentagen træk i halsen føre til skader på skjoldbruskkirtlen eller rygmarven over tid. Undgå at bruge halsbånd til at gå med hunde med medicinale problemer som grøn stær (glaukom), eller har haft problemer med udstående øje (proptose), halsskader eller rygmarvsdeformationer.

Halsbånd bør heller ikke bruges på såkaldte toy racer eller brachycephale racer, såsom Chihuahua, Chinese Crested, Italiensk mynde, Malteser, Toypuddel, Yorkshireterrier, Bulldog, Fransk Bulldog, Bostonterrier, Mops og Boxere.

Seletøj

Fordele

Den største fordel ved at bruge en hundesele i stedet for et hundehalsbånd er den kontrol, man har over alt for ophidsede eller begejstrede hunde. Når det kommer til sikkerhed og tryghed, så er seletøj generelt bedre til at forhindre ulykker, fordi de fastgøres mere sikkert omkring din hunds krop og er simpelthen den mest sikre og mest behagelige måde at fastgøre din hund til hundesnoren på. Det dækker din hunds bryst, skuldre og øvre ryg, som spreder presset over et større overfladeareal, mens halsbånd giver dig bedre kontrol over din hund. Mens hunde let kan glide ud af deres halsbånd og potentielt løbe ud i trafikken eller ind i nogens have, tilbyder seletøj meget mere sikkerhed.

En god sele vil reducere trækken, øge din kontrol over din vovse og mindske presset på dens hals og led. Bonuspoint: fordi det fastgøres tættere på hundens tyngdepunkt, bliver seletøj mindre viklet ind i snoren og hjælper med at forhindre spring.

Også her er der forskellige muligheder for individualisterne iblandt os, lige fra smarte, søde eller praktiske, såsom tasker, hvor du kan lægge nogle godbidder eller miljøvenlige hundeposer i.

Når det kommer til specifikke racer eller sygdomme, har seletøj en bedre funktion for din hund:

  • Brachycephale racer: Disse racehunde har typisk fladere ansigter, “korte hoveder” hvilket henviser til den korte snude og det flade ansigt hos hunde som Mops, Shih Tzu, Chihuahua, Chow Chow, Pekingeser, Fransk Bulldog eller Bulldog. Åndedrætsproblemer kan styres bedre med en sele.
  • Luftrørskollaps: Dette er en tilstand, hvor luftrøret foldes ind på sig selv og forårsager åndedrætsbesvær og hoste. Undgå at bruge et halsbånd, fordi det vil lægge yderligere pres på og kan endda forværre tilstanden.
  • Risikofaktorer for rygradsproblemer: En tilstand kaldet intervertebral disc disease (IVDD) gør racer med lange kroppe såsom gravhunde meget tilbøjelige til at få en diskusprolaps. Ved at bruge en sele kan du fjerne presset fra hals og ryg, og hjælpe med at forhindre yderligere skader.
  • Ortopædisk sygdom: Hunde med ortopædiske sygdomme kan have svært ved at komme op for at gå, så en sele kan hjælpe dig med at få dem op og bevæge sig lettere.

Ulemper

Seletøj er bare mindre bekvemt end halsbånd for os mennesker. Et halsbånd kan let glide på, men seler tager længere tid at fastgøre.

Seler kan være ubehagelige: Seler er større end halsbånd, så de kan være mere ubehagelige for din hund. Nogle hunde kan virkelig ikke lide at bære seler, så det kan tage lidt tid for dem at vænne sig til det.

Seletøj har ikke nødvendigvis et sted at bære et identifikationsskilt. Det er bedst at finde en sele med en ring til et skilt – eller brug både halsbånd med et skilt og seletøj til snoren, når I går tur.

Hvis din hund bærer vejrbeskyttelse eller på grund af sygdom har brug for tøj, kan en sele være lidt mere til ulempe end et halsbånd. Tøjet kan muligvis dække seleringen(e), så du ikke kan sætte snoren fast. Alternativt kan du fastgøre seletøjet over tøjet, men sørg for – generelt – at det hverken sidder for stramt eller for løst.

Hund med halsbånd på Topology hundeseng med lammeskind topmadras

Topology lammeskind topmadras giver hunde et luksuriøst sted at hvile sig

Opsummering

Halsbånd eller seletøj – hvad er så den bedste løsning for din hund? Der er ikke noget generelt svar på dette spørgsmål, da det altid afhænger af din hunds race og helbred samt hvordan det skal bruges. Men husk venligst altid på:

  • Halsbånd er mindre begrænsende for bevægelse, hvilket er godt for arbejdshunde, der løber rundt hele dagen. Halsbånd er også bedre for hunde, der ikke trækker og roligt kan gå ved din side.
  • Seletøj er bedre for overbegejstrede hunde, da du har mere kontrol over dem.
  • Mindre hunde og brachycephale racer bør undgå at bære halsbånd.
  • Det anbefales absolut at vænne din hvalp til både, halsbånd og sele.
  • Hvis du ønsker at skifte fra halsbånd til seletøj for en ældre hund eller endda en hvalp, så skal du være tålmodig – justeringsfasen kan tage noget tid. Tag nogle godbidder med på de første par gåture med seletøj for at distrahere din hund fra den ukendte følelse, såvel som at forbinde forandringen med positive belønninger.
  • Det afhænger også alt sammen af brugen. Hvis du vil gå en tur med din ven eller tage den med en tur i bilen (for at fastgøre sikkerhedsselen), anbefales det at bruge seletøj. Hvis du bare slipper den ud i haven eller tager den med til dine venners hus, så er et halsbånd helt fint.

For at opsummere så er seletøj normalt det bedste valg på gåture med hunden, fordi det ikke lægger pres på halsen. Men halsbånd er generelt mere behagelige og er designet til at holde en form for navneskilt. Lad i bedste fald din firbenede ven bære begge dele: Hvis du ikke kan fastgøre et skilt til selen, skal du bruge halsbåndet til identifikationsmærkning og selen til hundesnoren.

Hvis du leder efter den perfekte pasform til din vovse, kan du besøge vores side med halsbånd eller seletøj. Hundesnore og sæt kan du finde her.

This entry was posted in Hunde


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *