En rap redningshistorie
For et par uger siden fik Springfield Sanctuary i Banbry, England en hel del nye beboere på internatet. To kuld ællinger ankom med kun en uges mellemrum. Vi har talt lidt med Joanne, som er indehaver af internatet, for at finde ud af mere om ællingerne og se hvordan de klarer sig i deres nye Omlet walk-in løbegård!
Hvornår ankom ællingerne?
Det første kuld af 12 ankom d. 26. april fra en landsby i nærheden af Witney. Indbyggerne havde holdt øje med dem hele dagen, da der ingen forældre var i nærheden. Tilsyneladende blev de skubbet omkring på vejen, gik ind og ud af bækken, hvor de blev oversvømmet, og endte til sidst op i en have! En af beboerne puttede ællingerne i en kasse i sin have for at holde dem i sikkerhed og håbede på, at deres mor ville komme efter dem. Om aftenen var ællingerne kolde og sølle, og der var stadig ikke kommet nogen mor, så de blev bragt hele vejen til Banbury, så vi kunne tage os af dem.
Mindre end en uge senere, d. 1. maj, fik vi et opkald fra et hus ikke langt herfra. Denne andemor havde lagt sine æg under noget tømmer (uden ejerens viden!), og pludselig en morgen kom ællingerne ud! Der var intet sted i haven, hvor ællingerne kunne komme ud, så moren kunne ikke føre dem til vand. Moren forlod ællingerne, og om aftenen var hun stadig ikke vendt tilbage. Så derfor kom de ti små poder også til os. Så havde vi pludselig 22 ællinger!
Hvor gamle tror du de er nu?
Vi tror de var ca. 2 dage gamle, da de ankom hos os, så de ældste er næsten 7 uger gamle og de yngre er 6 uger gamle nu.
Hvornår håber I på at kunne slippe dem fri?
De burde være klar til frigivelse, når de er omkring 8-9 uger gamle, så vi er meget tæt på nu! Vi venter bare på, at deres flyvefjer vokser ud, så de har den bedste chance for at komme væk fra rovdyr, når de frigives.
De yngre ællinger kommer til en skole, men vi har endnu ikke taget nogen beslutning mht. de store unger. Vi skiller dem ad i mindre grupper for at undgå at få for mange i samme område.
Har I givet dem navne?
Vi har navngivet grupperne, men ikke de individuelle ællinger. De ældre ællinger er ”de store unger” og de yngre er ”de små”! Der er kun 2 af dem, som vi kan kende fra resten, fordi de små er faktisk en blandet race, og to af ællingerne er lysere! Nede ved åen i Banbury er der et par hvide peking ænder, som vi har set et par gange. Vi tror at vores ællinger kom fra det område og derfor er en blanding af gråand og pekingand.
Hvad fodrer I dem med?
De får meget af det samme som kyllingerne får. De får kyllingefoder de første 3 uger og skifter så over til voksefoder. Den sidste uges tid har vi tilføjet noget and/gås blanding til voksefoderet for at give dem lidt variation, inden de bliver sat fri. Vi bliver nødt til at tage ud og fodre dem i en uges tid efter de er sat fri (og gradvist reducere mængden) for at sikre os, at de kan finde deres egen mad.
De elsker at lege med vandslangen, når jeg vasker dem! Ænder er latterligt beskidte og vi er nødt til at vaske dem hver 3. dag. Når vi renser gården, får vi en dejlig opslæmning af, hvad vi kalder ‘Duck Poo Soup’ (det er ligeså lækkert som det lyder). Ænderne har rent vand i trugene hele tiden, men så snart du tager vandslangen frem, begynder de at drikke. Så jeg bruger meget tid på at fjerne duck poo soup, undgå drikkende ællinger og blive beskidt! De kan også godt lide at komme i soppebassinet, inden det er fyldt, og soppe rundt og lege i vandslangens vandsprøjt.
Har du præsenteret dem for hønsene eller nogen af de andre dyr I har på internatet?
Vi har sat vores Omlet walk-in hønsegård op som to gårde, der deles om en væg i midten. De små er på den ene side, og vores hanekyllinger Rodger og Mike er ved siden af (Roger og Mike udklækkede på en skole d. 21. marts og kom til os sammen med deres søster, fordi skolen ikke ønskede, at de skulle tilbage til en gård og blive en del af fødekæden!!). Drengene var fascinerede, men ællingerne virkede fuldstændig uvidende. Drengene har for nyligt fundet stemmen, og de galer, hvis vi ser til ællingerne uden at give dem opmærksomhed også!!
Vi elsker walk-in gården. Vi har en anden stor gård, men vi mistede en af de store unger, da en ræv formåede at komme under hønsenettet. Omlet Walk-in gårdene er meget mere robuste. Vi elsker, at de er opbygget af moduler, så jeg kan udvide gården i længden og sætte gårde sammen for at spare plads. De bliver fantastiske til at introducere kaniner for hinanden for første gang, når vi skal sætte ensomme kaniner sammen, da de vil kunne mødes med en barriere mellem dem. Størrelsen vil tillade kaniner at kunne være kaniner! De kan hoppe, springe og tulle rundt med masser af plads til et par kaniner, som har lært hinanden at kende. Med den mængde rengøring vi har, er højden også ideel, da vi kan stå op, mens vi fejer sammen. Den todelte dør er fantastisk til at sætte foder og vand ind, uden at små dyr slipper ud! Den er også en god bredde, så jeg kan komme ind med spand og kost. Fordi vi har en billigere løbegård, kan vi se forskellen i kvalitet, og jeg ville helt sikkert udskifte den store gård til en Omlet gård øjeblikkeligt! Ingen skarpe kanter eller hønsenet, masser af plads i højden, så man ikke skal bøje sig, en god bred dør og rævesikring. Alt hvad jeg har brug for til alle de forskellige dyr, vi får ind.
Løbegårdene er reserveret til vores fasan kylling, når han er stor nok til at komme ud. Hans navn er Pippin og hans bedste ven Hobble er en dværgkochin kylling med et dårligt ben! Forhåbentlig kan de flytte ud i Omlet gården når ællingerne er væk.
Hvis du har lyst til at læse mere om ællingerne og deres forberedelse til at blive sluppet fri, så kan du følge Springfield Sanctuary på facebook her
This entry was posted in Ænder