Mød Charlotte, Kitty & Isobel – og Rascal
Forud for lanceringen af vores nye hamsterhjem rekrutterede vi et par villige deltagere til at prøve produktet derhjemme. Nu, efter et par måneder, er vores anmeldere klar til at afsløre resultatet…
Tak, fordi I talte med mig i dag, venner. Kan I begynde med at fortælle mig jeres navne og hvor gamle I er?
Isobel: Jeg hedder Isobel. Jeg er seks år.
Charlotte: Jeg hedder Charlotte, Jeg er otte.
Kitty: Jeg hedder Kitty.
Og hvor gammel er du, Kitty?
Kitty: Seks.
Super. Okay, så i dag skal vi tale om… ørkenrotter?
[I kor]: Nej!
Mus?
Isobel: Nej, hamstere!
Åh ja, hvor er jeg dum, hamstere. Men hvorfor taler vi om hamstere?
Isobel: Tja, fordi vi har en.
Charlotte: Vi blev udvalgt til at lave en anmeldelse for Omlet.
Åh, blev I? Så, vent, lad os starte forfra. Hvor længe har I haft jeres hamster?
Charlotte: Hmm, 5 måneder, tror jeg.
Mor: Var det april?
Charlotte: Marts.
Isobel: Nej, maj!
Mor: Jeg tror Charlotte har ret.
Okay, så det er 5 måneder. Og hvad skete der, da I fik jeres hamster?
Charlotte: Tja, mor og far gav den til os som en overraskelse, en dag efter skole.
Isobel: Ja, det var en dag efter skole.
Og hvad anmeldte I?
Charlotte: Vi anmeldte det nye Omlet-bur.
Isobel: For at se om det er godt eller dårligt.
Godt eller dårligt? Interessant. Men for at anmelde buret, havde I selvfølgelig brug for hamstere…
Charlotte: Jep!
Så, hvad hedder jeres hamster?
Isobel: Rascal (Rascal betyder ’bandit’ på engelsk, Red.)!
Er Rascal en han eller hun?
Isobel: En han.
Vidste I det med det samme?
Charlotte: Tja, mor fortalte os det. Men vi vidste det allerede, fordi vi syntes han lignede en dreng.
Isobel: Jeg synes, han ligner en pige.
Kitty: Det synes jeg også.
Isobel: Det er ret svært at se.
Ja, det tror jeg, du har ret i. Hvem valgte navnet?
Charlotte: Det gjorde jeg! Fordi han altid prøver at stikke af! Han løber op ad sofaen og forsøger at komme ned i revnerne. Vi kalder det hans flugtrute.
Åh, han lyder godt nok som en lille bandit!!
Charlotte: Det er okay, fordi far får fat i ham med det samme.
Isobel: Men Charlotte er eksperten i at holde ham.
vordan holder du ham?
Charlotte: Man skovler ham bare op.
Skovler du ham op? Som en hundelort?
Charlotte: Nej!
Isobel: Føj!
Kitty: Nej!
Undskyld, jeg driller bare.
Charlotte: Man skal være bestemt.
Hvorfor?
Charlotte: Fordi man skal være selvsikker. Så han føler sig tryg og ikke løber væk.
Åh, det giver mening. Det lyder som om du tager ham ud af buret og sætter ham ind i hans legegård ret ofte? Hvorfor det?
Charlotte: Så han bliver ved med at være tam. Hvis det er det rigtige ord.
Det er det! Så I tager ham ud og leger med ham, så han lærer jer at kende?
Charlotte: Ja, så han kender os, og så han ikke bliver vild – er det vild?
Ja! Et andet godt ord!
Charlotte: Ja, han bider ikke, og vi vil ikke have, at han begynder at bide. Men det er nok rart for ham at komme ud. Så han ikke keder sig.
Absolut. Så hvad kan du bedst lide ved at have en hamster?
Charlotte: At lege med ham!
Isobel: Ja, at lege med ham.
Hvilke lege leger I?
Charlotte: Vi ser ham løbe rundt i legegården og finder på nye veje han kan følge, og så griner vi. Men ikke for højt. Fordi han har følsomme ører.
Så I prøver at være forsigtige omkring ham?
Charlotte: Ja, han er jo lille.
Isobel: Som bedstemors hund.
Charlotte: Isobel, det her handler om hamstere. Ikke hunde!
Ha! Det er dog rart, at bedstemor har en hund. Tror I, hunden og hamsteren ville komme overens?
Charlotte: NEJ!!!
Isobel: Nej, nej, nej!
Kitty: Nej!
Undskyld, jeg er fjollet.
[Skeptiske blikke]
Jeg beklager virkelig.
Charlotte: OK.
Hvor bor Rascal i huset?
Charlotte: Vi har ham i stuen.
OK, og bruger I alle stuen?
Isobel: Ja. Os alle. Det er et familierum.
Og mor og far havde ikke noget imod at have hamsterhjemmet derinde?
Charlotte: Det var deres beslutning! Jeg ville have ham i mit soveværelse.
Isobel: Jeg ville have et marsvin eller en kanin. Men vi fik en hamster.
Mor: Haha, det kan I godt lade være med at nævne!
Nej, vi vil have sandheden! Men nu I har Rascal, ville I så bytte ham for et marsvin eller en kanin?
Isobel: NEJ!
Charlotte: Nej, nej, nej. Absolut ikke.
Kitty: Nej.
Charlotte: Han er så blød og tam.
Hvad føles det som, når du tager ham op?
Charlotte: Han er meget blød. Jeg laver en bro med mine hænder, og han løber over dem. Men nogle gange er han for hurtig! Men han er så blød og sød.
Hvilken farve er han?
Charlotte: Gylden, blondagtig. Med noget hvidt.
Lidt ligesom dine søstres hår, så?
Charlotte: Ja! Lidt sådan.
Han lyder dejlig.
Isobel: Ja, mit hår er blondt og også langt.
I har dejligt hår, alle tre.
Charlotte: Tak.
Isobel: Sagen er, at mit hår…
Charlotte: Isobel, lad være med at skifte emne!
Skifter Isobel ofte emne?
Charlotte: Ja. Hele tiden.
Åh, det gør jeg også, hele tiden, det skal du ikke bekymre dig om.
Mor: Piger, kan I stoppe med at snurre på stolene. Det gør mig dårlig tilpas.
Charlotte: Nu har mor skiftet emne.
Haha. Ok. Hvorfor tror I hamstere er gode kæledyr?
Charlotte: Fordi vi kan have ham efter aftensmaden.
Hvad, som en dessert?
[Charlotte og Isobel i kor]: NEJ!
Kitty: Hahahaha
Charlotte: Neej! Jeg mener, vi kan lege med ham efter aftensmaden, og han sover ikke!
Isobel: Ja. Fordi vi kan lege med ham.
Jeg forstår. Så hvornår sover hamstere? Og hvornår vågner de?
Isobel: De er vågne om natten.
Så aftenen er som hans morgen?
Isobel: Nej, han sover normalt stadig. Men vi vækker ham meget forsigtigt.
Hvordan gør I det?
Charlotte: Vi løfter overdelen af hans hus af, så løfter vi forsigtigt papkasserne og noget af hans bundmateriale. Men far skal hjælpe for at sikre, at vi ikke skræmmer ham og at han er okay.
Hvordan ved I, at han er glad?
Charlotte: Tja, han er altid i godt humør. Fordi han får meget søvn.
Åh, det forstår jeg fuldstændig.
Charlotte: Mor. Stop med at spise slikket. Det er til os.
Mor: Undskyld.
Og hvad gør han ellers? Laver han meget møg?
Charlotte: Ja, mest på et eller to steder i hans hus. Men ikke når vi tager ham ud.
Isobel: Da vi først fik ham, bed han os en gang. Men det gør han ikke nu. Han gør det aldrig.
Det lyder som om det er, fordi I har været virkelig flinke og givet ham masser af kærlighed og omsorg, og lært, hvordan man passer ordentligt på ham.
Charlotte: Ja, vi er meget forsigtige med ham.
Isobel: Men jeg kan ikke holde ham!
Er det fordi du er lidt lille og måske lidt usikker?
Isobel: Ja.
Charlotte: Det er mig, der er usikker!
Jeg er også lidt usikker.
Mor: Sid stille, piger.
Beklager, jeg hjælper ikke. Åh, jeg ved noget, jeg ville spørge om: Hvem rengør hans bur?
Charlotte: Vi hjælper far med det. Ofte leger vi med ham, mens far fjerner de beskidte ting.
Åh, det er en god ordning.
Isobel: Jeg hjælper. Og Kitty hjælper også.
Isobel, snakker du med to tunger?
Isobel: Jeg ved ikke engang, hvad det er! Hvad er det at snakke med to tunger?
Charlotte: Du taler for jer begge to.
Isobel: Åh, ja.
Mor: Kitty, hvad vil du sige om Rascal?
Isobel: Han sover hele dagen. Og vi kan ikke se ham om natten. Fordi vi er i seng.
Mor: Jeg sagde Kitty!
Kitty: Jep.
Charlotte: Jeg har sagt det til dig, Isobel, han er nataktiv..
Så hvad synes I om det nye bur, kan I lide det?
Charlotte: Ja, det kan jeg godt lide. Det er godt.
Isobel: Jeg kan også godt lide det. Det er blåt og orange. Det ser pænt ud.
Kitty: Det hedder Omlet.
Ha!
Charlotte: Nogle gange, når vi tager ham ud, nyser han. Og vasker sit ansigt lidt.
Åh, det er så sødt.
Charlotte: Mor kan godt lide at tage billeder, og hun siger, ”Ahhhh, han er sød!” Han rejser sig op på bagbenene og gør sådan her. Med sine forben. [Laver en sød efterligning af en hamster, der vasker sit ansigt med sine poter.]
Åh, vidunderligt! Fantastisk efterligning. Så, ville du sige til andre børn, at en hamster er et godt kæledyr?
Charlotte: Ja. Fordi de er sjove. De er søde. De er bløde. De er alt. Altså, bortset fra nataktiviteten.
Ja, bortset fra nataktiviteten.
Mor: Hvorfor kan du lide ham, Kitty?
Isobel: Jeg elsker ham!
Mor: Du hedder ikke Kitty.
Isobel: Hahaha.
Kitty: Jeg kan lide ham, fordi han er så venlig.
Charlotte: Han får os til at grine.
Kitty: Nogle gange, når vi tager ham ud, løber han rundt og har det sjovt, og vi har det sjovt…
Charlotte: Ja, vi har det sjovt med ham.
Isobel: Charlotte! Kitty er ikke færdig!
Kitty: Jo, jeg er.
Og taler nogen af jer nogensinde til Rascal?
Charlotte: Det gør far. Hele tiden.
Hyggeligt! Og hvad spiser han? Altså, Rascal. Ikke far.
Charlotte: Hamstermad. Men nogle gange godbidder. Som æbler. Eller gulerødder. Eller salat.
Har I nogensinde set hans kinder blive store?
Kitty: Tja…
Charlotte: Når…
Mum: Lad Kitty svare!
Kitty: Når han spiser, tager han en masse og gemmer det i sine kinder.
Charlotte: Jeg tror, de gør det for at gemme mad. Men jeg ved ikke, hvordan de gør det!
Han har strækbare kindposer! Vil I gerne have strækbare kindposer?
Charlotte: NEJ!
Isobel: Aldrig nogensinde.
Kitty: Nej, nej, nej.
Bare rolig. Det sker ikke. Og bruger han sit hjul?
Isobel: Ja, men det er virkelig, virkelig stille.
Kitty: Det knirker ikke.
Charlotte: Nej, det gør det ikke. Det er lydløst. Alt du hører er hans små poter.
Fantastisk. Bad du dem om at sige det?
Mor: Nej!
Charlotte: Åh, og han kan lide sit sandbad.
Isobel: Ja, han kan lide at gå derind.
Hvorfor gør han det?
Charlotte: For at holde sig ren.
Isobel: Det er vigtigt at holde ham ren.
Charlotte: Det renser ham. Så han er helt skinnende ren.
Kitty: Kan vi få slik nu?
Absolut. Piger, mange tak. I har været så hjælpsomme. Nu skal I have jeres belønning. I har fortjent det.
This entry was posted in Hamstere