Omlet bloggen Category Archives: Udstilling og messer

Kunne du være den næste Omlet ambassadør? Hør mere om hvad det indebærer!

Hvis du ejer og elsker et Omlet produkt og kan lide at tale med andre mennesker om dine kæledyr, så vil det at være Omlet ambassadør helt sikkert passe dig godt! 

Omlet ambassadør-programmet er en rigtig god måde for folk at se de produkter, de er interesserede i, i virkeligheden på. Samtidig er det en fantastisk mulighed for at stille én, der ejer produktet, alle de spørgsmål man måtte have om det, lidt som en live, interaktiv anmeldelse!

Hvis du taler med nogen, der derefter køber noget hos Omlet, modtager du provision på deres ordre. Derudover har Omlet-kunder i andre lande fundet masser af ligesindede venner gennem Omlets ambassadør-program, så det er en god måde at møde folk i området, der deler din hobby!

Vi talte med to af vores amerikanske ambassadører, Sueellen og Jennifer, om deres oplevelse af at være ambassadør, og her kan du læse, hvad de havde at sige:


Fortæl os om jeres høns og jeres opsætning!

SE:
Jeg er heldig nok til at have 2 forskellige grupper med meget søde høns! Vi har 8 høns lige uden for vores dør, og vi har 23 høns på vores græsareal i baghaven. Vi har haft denne ordning i 3 år.

J:
For det første har vi fem Plymouth Rock æglæggere. Vi har haft dem i cirka et år. De bor i et Omlet hønsehus med hønsegård og en walk-in gård. De kommer godt ud af det med hinanden, men accepterer ingen nykommere. De har en god størrelse, men de har det godt på det område. Vi kunne sagtens øge størrelsen på flokken i den opsætning, vi har lige nu.

Derudover har vi 1 hvid silkehøne, 1 blå “satin” silkehøne, og 2 silke-blandinger (sandsynligvis hollænder / silkehøne – den hvide er en frizzle, den sorte er jeg ikke sikker på). De er alle høner undtagen den blå. De lægger æg, men er i virkeligheden mest kæledyr. Vi har haft de toppede hollændere / silkehøns i omkring et år og silkehønen i 6 måneder. Den hvide silke er en høne, men mener selv, at hun er en hane – hans / hendes navn er Juancho. Hun synger og snakker hele dagen lang. Hun har en stor personlighed. Den blå satin silkehøne er ny i flokken. Vi skal være lidt mere forsigtige med dem i koldt vejr og regn, fordi de er så små, bliver let våde og ikke kan flyve. I løbet af dagen holder vi dem med vores kunekune-orner Max og Luigi, der hjælper med at holde dem sikre og varme.

Hvad kan I godt lide ved jeres Omlet produkter?

SE:
For ca. 10 år siden fik vi vores første høns, og hele familien (alle 6 af os) elskede at have dem. Vi elskede deres elskelige og sjove personligheder, og vi elskede også at få de smukke æg. Men over kort tid begyndte vi at miste vores høns til de mange rovdyr! Det var hjerteskærende for at sige det mildt! Heldigvis opdagede en af mine døtre de fantastiske Omlet-produkter på en messe. Hun fortalte mig om Omlets hønsehuse og løbegårde og flere andre produkter! Jeg blev straks forelsket!

Jeg elsker elsker elsker udseendet på Omlet-produkterne. De er smukt designet og er meget lette at rengøre og vedligeholde! 3 år senere ser mine hønsehuse stadig ud som nye! Jeg elsker især løbegårdene, da de kan være mindre eller større afhængigt af dit behov. Jeg elsker, at jeg kan gå ind i gårdene uden at skulle bøje mig eller komme ned på jorden. Denne funktion gør det nemt for mig at fodre, give vand, rengøre, besøge og være sammen med min flok!

J:
Vi elsker Omlet hønsehuset og hønsegården. De er rigtig nemme at holde rene, og vi har (indtil videre) næsten ingen hygiejne / sanitetsproblemer. Jeg tror, at plasten hjælper med at minimere dette i forhold til træ eller andet porøst materiale. Hønsehuset er varmt om vinteren og forbliver køligt om sommeren, selv i vores ekstreme varme. Vi har mange rovdyr, og indtil videre har ingen været i stand til at komme ind. De ser ud til at have svært ved endda at komme op på huset på grund af det afrundede tag, så det er et ekstra plus. Jeg kan også godt lide, at produktet er simpelt – kun tre håndtag til at bruge – enkelt. Alle virker virkelig glade og Plymouth Rock hønsene lægger et æg om dagen i gennemsnit!

Hvad er jeres oplevelser med at være Omlet ambassadør?

SE:
Jeg elsker at være Omlet ambassadør! Jeg elsker alle produkterne og den alsidighed, de tilbyder! Jeg elsker mine høns! De er en sød, sjov og nuttet del af vores familie. Det er super sjovt at hente friske, sunde, smukke æg hver dag!

Det var en meget naturlig udvikling at blive en Omlet ambassadør, fordi jeg elsker produkterne, og jeg nyder virkelig at dele min oplevelse, min viden og min kærlighed til høns! Jeg kan godt lide at vise andre hønseentusiaster eller andre, der bare er nysgerrige omkring høns, vores opsætning!

J:
Jeg besluttede mig for at blive Omlet ambassadør, fordi jeg virkelig tror på produktet, og mine oplevelser med virksomheden har været meget positive – virker som en dejlig gruppe mennesker, der prøver at sælge et godt produkt.

Hvordan ser et normalt besøg eller kontakt fra en kunde ud?

SE:
Ofte vil en person, der overvejer at få høns og / eller et hønsehus, kontakte mig via e-mail med et par spørgsmål. Vi starter en dialog og arrangerer et besøg hvor de kan se de fantastiske Omlet-produkter i aktion! Vi vælger et tidspunkt, der praktisk for os begge! Når folk ser hønsene og Omlet hønsehusene, kan de ikke vente med at komme i gang med deres eget fantastiske Omlet eventyr!

J:
Før virussen, havde vi et par besøg – alle var meget velinformerede (folk gør virkelig deres research!) og ønskede hovedsageligt at se produktet tæt på. Jeg tror, en del af det er omkostningerne – det er dyrt, og derfor vil folk gerne sikre sig for, at det er den rigtige løsning, før de forpligter sig. For nylig har vi haft en masse forespørgsler fra folk, der undersøger muligheden for at få høns for første gang, sandsynligvis drevet dertil af de høje priser på æg her i Californien. Nogle af dem siger, at de er lidt intimiderede af det hele og ønsker som sagt at sikre sig, at de tager den rigtige beslutning. Vi er bestemt ikke hønseeksperter, men Omlet produkterne hjælper med at holde tingene enkle – Jeg er helt overbevist om, at vores damer vil være sikre og rene, hvilket virker til at være størstedelen af arbejdet med høns!


Hvis du tror, at du kunne tænke dig at blive Omlet ambassadør, så send os en e-mail, så sender vi dig alle de oplysninger, du har brug for!

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns


Til udstilling med Danish Bulldog Club og lidt om sunde bulldogs

I august måned var der udstilling i Danish Bulldog Club, hvor Omlet sponsorerede præmierne i ’smukkeste hoved’ kategorien! Vi tog en snak med arrangørerne for at lære lidt mere om bulldoggen og finde ud af hvorfor de har så meget fokus på bulldoggens sundhed.

    

Hvorfor har I fokus på at fremme det sunde hos bulldoggen til denne udstilling?

Vi har fokus på bulldoggens sundhed til alle vores udstillinger og grunden til at vi netop har så stor fokus på sundhed er, at mange bulldogs (flere forskellige slags) desværre er blevet mere og mere belastet af sygdom.

Vi synes det er vigtigt at vise den sunde type, som kan trække vejret, bevæge sig frit, ikke er genereret af allergi mm.

Hvad kendetegner en sund Bulldog? Og hvad er hyppige sundhedsproblemer hos bulldoggen?

En sund bulldog kan bevæge sig frit. Den er altså ikke begrænset i sin fysik. Åbne næsebor, der gør at der ikke forekommer vejrtrækningsproblemer og så er det vigtigt at den ikke er overvægtig, da det belaster hofter mm.

De mest hyppige sundhedsproblemer er hudproblemer, hofte/albue dysplasi, vejrtrækningsproblemer/snævre næsebor.

Hvis man gerne vil have en bulldog, hvad kan man så gøre for at sikre sig, at den er sund? Og hvordan kan man hjælpe den til at holde sig sund, hvis man allerede har én?

Når man skal købe en bulldog, sikrer man sig bedst ved at se dokumentation for forældrene, såsom røntgen af hofter, albuer, ryg mm. Hvis det er muligt at møde begge forældre vil dette være en fordel, men som minimum burde man møde moderen.

Ligeledes er det vigtigt at du sætter dig ind i racen og fx tager til et show, hvor du kan se og møde forskellige hunde og opdrættere.

Når først du har anskaffet dig en bulldog, så er det bedste, du kan gøre, at holde den i en slank/muskuløs form med en god kondition. Sørg for tilpas motion, foder og masser af kærlighed. Husk på at bulldoggen ikke bare er en sofahund. En bulldog har brug for motion og stimulans ligeså vel som andre racer.

Hvad er det bedste ved bulldoggen i forhold til andre hunderacer?

Bulldoggen er en meget alsidig race som egner sig til alt lige fra den super kærlige familiehund til den hårdtarbejdende træningspartner.

Dens enorme personlighed, gør den til et kærligt og sjovt familiemedlem og dens muskuløse krop og stærke vilje gør den til den ultimative træningspartner til alt lige fra lydighed til weightpull.

Generelt har bulldoggen nemt ved at tilpasse sig den enkeltes families behov.

    

Hvor mange forskellige slags bulldog findes der og laver I udstillinger for alle i DBC?

Der findes: Engelsk Bulldog, Fransk Bulldog, Alternativ Old English Bulldog, Leavitt Bulldog, Renascence Bulldog, Continental Bulldog, Amerikansk Bulldog mm.

I Danmark er Amerikansk Bulldog dog ulovlig.

Vi laver indtil videre kun udstillinger for Alternativ OEB og Leavitt Bulldogs.

Hvordan kommer man i gang med at udstille sin bulldog, hvis man er interesseret?

Man går ind på www.dbc-show.dk. Der kan man læse alt omkring hvordan en udstillingsdag foregår, hvad man skal huske at have med osv.

Så melder man sin hund til og kommer til næstkommende show som pt er den 17. november og som bliver afholdt på sjælland.

Hvad ved folk måske ikke om Bulldogs?

De er super charmerende og meget stædige, men de bringer smil og grin frem hver eneste dag.

 

***Vinderne i kategorien ‘smukkeste hoved’ – Sponsoreret af Omlet***

    

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Hunde


Kom og mød Omlet til livsstilsmesse i Frederiksborg Slotshave

Livsstilsmesse august 2018

D. 10.-12. august 2018 deltager Omlet på livsstilsmesse i Frederiksborg Slotshave! Det er første gang vi udstiller på Sjælland, og vi har som altid et spændende udvalg af vores unikke og innovative produkter med. Kig forbi vores stand for at se produkterne i virkeligheden og finde ud af hvad vi har af særlige messetilbud.

 

Kunne du tænkte dig gratis billetter til messen?
Så send os en mail på info@omlet.dk

 

 

Frederiksborg Slot

 

 

Praktisk info:

  • Frederiksborg Slotshave
  • Åbningstider:
    Fredag d. 10. august, kl. 15.00-19.00
    Lørdag d. 11. august, kl. 10.00-17.00
    Søndag d. 12. august, kl. 10.00-16.00
  • Entré:
    Voksne 100 kr.
    Børn (4-12 år) 25 kr.
  • Du finder Omlet på stand nr. 36-A

 

Vi glæder os til at se dig!

 

 

 

 

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Udstilling og messer


Danmarksmesterskaberne i marsvin 2018

Stemningsbilleder fra DM i marsvin 2018

I maj måned blev der afholdt DM for marsvin i København, og Omlet var med for at snakke med deltagerne, for at lære meget mere om de fantastiske dyr og for at følge med i hvad der egentlig sker i marsvin-verdenen for tiden. DM blev arrangeret af Dansk Marsvineklub. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til dyrene, samt hvordan man plejer og fodrer dem bedst. Derudover afholder de udstillinger over hele landet for at mødes og vise dyrene frem – heriblandt selvfølgelig Danmarksmesterskaberne.

 

Præmiebord DM i marsvinTil DM i marsvin er der 3 hovedklasser:

Racedyr: Her dømmes efter en særlig standard for hver race, f.eks. om hårstrået er korrekt farvet, om øjne og ører er store og sidder korrekt placeret osv.

Kæledyr: Her er alle dyr velkomne, og der lægges vægt på dyrets almene kondition, velplejethed og temperament. Danmark er kendt for de bedste kæledyr i hele Norden. Det vender vi lige tilbage til…

Børnedyr: En klasse for udstillere under 15 år. Her er samme krav som til kæledyrene, dog lægges der også stor vægt på samspillet mellem barn og dyr og barnets viden om den daglige pasning.

 

 

Marsvin på vægtenDerudover blev der også afholdt “for sjov” konkurrencer:

 

*Vægtkonkurrence*

 

*Agurke-spisning*

 

*Udklædningskonkurrence*

 

 

 

 

 

Længere nede kan du se billeder af nogle af vinderne i de forskellige kategorier (bl.a. bedste udklædning). Men først og fremmest kan du læse hvad vi egentlig lærte om marsvin og deres mennesker, da vi stillede følgende spørgsmål:


 

Spørgsmål: Hvad er det, der gør marsvin til gode kæledyr?

 

“Det er bare de bedste kæledyr!”

“Marsvin har en god størrelse, og i forhold til f.eks. kaniner er de mere rolige. Marsvin er faktisk meget bedre børnedyr, fordi kaniner kan godt sprælle og bide mere.”

“Der er gang i dem og de snakker og er hele tiden i bevægelse! Marsvin har et meget varieret sprog, så man kan fornemme hvad de mener. Hvis de er utilfredse eller sultne skriger de, så man ikke er i tvivl.”

“Også mht. unger, med kaninerne f.eks. må man ikke røre ungerne når de er nyfødte, så vil moren ikke have dem. Men marsvin bliver født som helt færdige dyr – små mirakler. Et par timer efter fødslen, så sidder de oppe i madskålen. Man går i seng til et højgravidt marsvin og vågner op til at der er fyldt med små mini marsvin med øjne, ører, tænder osv. som gumler hø eller sidder og kæmper med en kæmpe gulerod. Jeg kan stadigvæk blive helt overrasket over hvor fantastiske små marsvin er.”

“Det er bare sjovere dyr. Og de familier jeg sælger til – det bliver jo ligeså meget mors og fars dyr som børnenes, jeg tror tit folk bliver overrasket over hvor meget de kommer til at holde af dem. Det er i hvert fald hvad jeg hører. De er hyggelige dyr.”

“De er nemme at passe og de er taknemmelige dyr. Marsvin er hvad du gør dem til. Har du marsvin du ikke vil kæle med hver dag, så bliver de vant til det, men de kan også sagtens blive så tamme, at hvis man gerne vil kæle med dem hver dag, så vil de gerne det. Marsvin bliver rigtig meget hvad man lægger i dem, om det er kæledyr eller hobbydyr eller hvad det er.”

“De er sjove at lege med.”

“Man kan slappe af og putte med dem og man skal ikke gå tur med dem.”

“Det er nok også fordi når man har en kanin, så sidder den bare og kigger, man har ikke rigtig nogen fornemmelse for hvad den tænker. Med et marsvin, den sidder og pludrer og snakker. Man er ikke i tvivl om, om den kan lide det eller ej.”

 

Spørgsmål: Hvorfor vælger I at udstille jeres marsvin i stedet for bare at have dem som kæledyr?

 

“Det ser godt ud på stamtavlen. Det viser jo at dyret opfylder kravene indenfor racen. Man får ligesom papir på at det er gode racedyr.”

“Fordi det er sjovt og for at komme ud og møde andre mennesker – og også for at få rosetterne!”

“Det er også for at finde sammen med andre, som har den samme hobby. Det er rart at være i et forum hvor andre forstår én.”

 

Spørgsmål: Hvad er fordelen ved at være med i Dansk marsvineklub?

 

“Helt sikkert det sociale, det er så hyggeligt at komme på udstillinger, nu er jeg den eneste der har skinnyer (marsvin som næsten ingen pels har), så jeg har ikke så mange at snakke med omkring skinnyerne, men marsvin er marsvin, så selvfølgelig kan jeg snakke med alligevel selv om det ikke er samme race. Og så kender man hinanden og folk spørger til hvordan det går med skinnyerne og sådan.”

 

Spørgsmål: Hvad er forskellen på racedyr og marsvin fra en dyrehandel?

 

“Fordelen ved at have racedyr er, at normalt prøver man at avle dem rolige og så ved man at de er sunde og raske. Hvis man kommer ned til dyrehandleren kan man risikere, at de har skab f.eks., som er en dødelig sygdom hos marsvin, eller lus, som kan behandles, men alligevel. Og det typiske er jo, når man køber hos dyrehandleren, det der med at man ikke kan se forskel på, hvem der er hunner og hanner, og så ender man med at få et marsvin med hjem, og lige pludselig har man en hel masse unger…”

“Typisk for dyrehandler dyr er også, at dyrene er for små til rent faktisk at blive taget fra deres mor, men det ved folk jo ikke fordi de fødes med pels og åbne øjne og alt muligt, de kan spise og det hele.”

 

Spørgsmål: Har I gode råd til, hvis man skal have marsvin for første gang, hvad skal man f.eks. kigge efter?

 

“Det vigtigste er, at man skal have to! Da jeg voksede op havde jeg bare ét, det havde man bare dengang, men de er faktisk flokdyr ligesom heste eller høns eller hvad man nu kan sammenligne dem med. De er ikke sig selv hvis de kun er alene. Der er måske nogen der vil sige ‘altså mit marsvin har det fint’, men de er sociale dyr, det er imod deres natur at være alene. Så to hanner eller to hunner sammen. Det er nok det vigtigste. Og så det rigtige foder! Supermarkedernes foder er ikke godt nok. Køb det hos dyrehandleren. Hvis man vil have et sundt og raskt marsvin, så er man nødt til at ofre noget på det rigtige foder. Så ordentligt foder og selskab!”

“Der findes jo mange forskellige slags marsvin. F.eks. med hensyn til pelsen, langhåret, korthåret, uden hår, teddy osv. De langhårede kræver meget pleje, de fleste vil bare have glathår, som er nemmere at holde.”

“Man skal i hvert fald kigge pelsen igennem. Tit kan man tydeligt se, hvis de har lus eller sådan noget. Også pelsens glans, den skal være pæn og der må ikke være skæl, bare pletter, sår eller utøj! Pelsen skal være fin, også helt nede ved huden.”

“Kig efter hvad for noget foder de har fået, om de har fået grønt og hø osv. For hvis de ikke har fået grønt, så skal de tilvænnes meget langsomt, ellers så får de højest sandsynligt problemer med maven.”

“De må gerne være lidt frække, friske og nysgerrige, der skal være liv i dem. Sådan et marsvin der sidder henne i hjørnet og putter sig og puster sig op, ser forpjusket ud, det er ikke et godt tegn. Og hvis man tager dyret op, må den gerne være lidt interesseret, den skal altså helst være nysgerrig også selvom det er hos dyrehandleren.”

 

Spørgsmål: Hvad kræver det at passe marsvin?

 

“Det kræver selvfølgelig, at man giver dem noget mad nogle gange om dagen. Helst et par gange om dagen, dels for at C-vitaminen ikke slipper op af tørfoderet, men også fordi de synes det er hyggeligt at være i gang. Man kan godt bare give dem en skål mad og en gang grønt, og så har de det et døgn. Men hjemme hos os giver vi dem mad 3 gange om dagen, fordi så er de ligesom i aktivitet og hygger sig. Så det kræver faktisk ikke så meget. Det kræver at man ligesom er om dem og man snakker med dem. Og så kræver det, at man skifter bur en gang om ugen eller 2 gange om ugen, alt efter hvor store de er, og hvor meget de sviner.”

 

Spørgsmål: Går jeres marsvin inde eller udenfor?

 

“Marsvin danner ikke tykkere pels og underuld som kaniner. De er meget påvirkelige over for vejret, og tåler ikke vind/træk eller at blive våde af regn/dug. Studier har vist at marsvin trives dårligt når temperaturen når ned på 10 grader. Det er således kun i sommerperioden at det kan rådes til at de bor ude, hvor de skal have adgang til hus med læ, og både sol og skygge.”*

*redigeret d. 18/6/2018 efter kontakt til Dansk Marsvineklub

 

 

Spørgsmål: Vi har hørt, at Danmark er kendt for at have de bedste kæledyrs marsvin i hele Norden, hvordan kan det være?

 

“Det er kommet af grundigt selektivt avlsarbejde, hvor det kun er de sundeste dyr med det bedste temperament der er brugt i avl igennem generationer. Derfor er det vigtigt med stamtavler, så man kan se mange generationer/år tilbage. Gode sunde kroppe er kommet igennem avl med omtanke og korrekt fodring. Der bruges mange penge på, at dyrene får lækkert grønt hø, grøntsager og foder med velafbalanceret indhold af vitaminer og mineraler. Man kan sammenligne det lidt med en sportsmand, han vinder ikke en medalje hvis han spiser toastbrød og pizza. Lige så anbefaler jeg og andre opdrættere, at man ikke køber sine marsvin i dyrehandler eller markeder, da man ikke kender noget som helst til opvækst og bagland, her er det oftest kun for profit at dyrene sælges, hvorimod en opdrætter kender dyrets linjer og har dyrene af kærlighed og interesse.”

 

Spørgsmål: Hvad er det nyeste nye i marsvin-verdenen?

 

“Altså jeg har faktisk forsøgt mig med noget nyt, jeg har givet skinnyerne et oliebad. Dvs. jeg fedter dem fuldstændig ind i olie og lader det trænge ind. Og så kan man ligesom massere det der olie ind, så kommer al snavs og døde hudceller af og så skylder man dem til sidst og det udtørrer ikke huden ligeså meget, som hvis man har brugt sæbe. Og jeg synes de er ligeså bløde som de plejer at være, så det tror jeg, at jeg vil gøre igen.”


 

VINDER AF AGURKESPISNINGSKONKURRENCEN

 

Mestrene indenfor agurkespisning

Hvordan har I forberedt jer til konkurrencen?

“De er så trygge ved os – det er i hvert fald teorien. De er så trygge når vi står dernede. Men de kommer hen til os, og fordi de ved, at vi er der og passer på dem, så tør de bare sidde og spise og slappe af. Selv ham den lille på 2 måneder, han blev nummer 3. Vi blev nr. 1, 2 og 3 – og sådan er det næsten hver gang. Vi har dem jo oppe hver dag. Det er rigtige kæledyr! Så man kan sige, at vi øver os hver dag.”

Familien (mor og to sønner) blev nummer 1, 2 og 3 i agurkespisningskonkurrencen. Begge drenge er 14 år gamle, så det er sidste år de har marsvin med som børnedyr. Næste år skal de udstille i gruppen kæledyr, hvordan har de det med det?

Hurtigste agurkespiser

På rosetten står titlen: “Hurtigste agurkespiser”

“Vi kan jo godt være med som kæledyr nu, voksne kan bare ikke være med hos børnedyr.”

Familien har kun én gang prøvet at komme hjem fra en udstilling uden agurkespisningsrosetten.

“Det var i februar, fordi yndlingsmarsvinet hun var syg. Der havde de valgt, at det var hende, der skulle have lov at være med til agurkespisning for sidste gang, også selvom hun nok ikke ville vinde.”

 

 

 

 

VINDER AF UDKLÆDNINGSKONKURRENCEN

Udklædningskonkurrencen blev i år sponsoreret af Omlet, og vinderen vandt (ud over titlen og trofæet selvfølgelig) et gavekort til Omlet.dk som kan bruges på lækre ting og sager til marsvinet selv. Stort tillykke til Bluebells Teddiursa! Hvis du kunne tænke dig at lære Teddiursa bedre at kende, så skynd dig at tilmelde dig Omlets nyhedsbrev.

 

Vinder af udklædningskonkurrencen - en dinosaur
Vinder med stort gavekort til Omlet.dk

 

 

DANMARKSMESTEREN

 

Til sidst skulle vinderen af DM 2018 findes, og dette var selvfølgelig et af dagens helt store højdepunkter. Dommeren stillede sig op foran os alle for at afsløre hvilket dyr, der skulle tage titlen i år. Spændingen kunne mærkes i luften og det var let at se, at disse dyr virkelig betyder meget for deres mennesker. Faktisk blev dommeren helt følelsesladet, da han skulle overrække prisen til årets danmarksmester, og han måtte vist nok fælde en lille tåre…

Du kan lære meget mere om Dansk Marsvineklub på deres hjemmeside. Her kan du også se hvornår og hvor de forskellige lokalforeninger afholder udstillinger. Alle er velkomne til at kigge forbi udstillingerne, hvad enten man har lyst til selv at udstille eller ej.

Danmarksmester 2018

 

Danmarksmester med rosetter og trofæ

Vidste du, at Omlet designer moderne og innovative produkter til marsvin?

 

 

 

 

 

Kender du til et lokalt arrangement, en konkurrence eller en udstilling, som du synes Omlet skal sponsorere? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Du kan kontakte os på telefon 89 87 06 83 eller ved at sende en mail til info@omlet.dk

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Marsvin


***Fribilletter*** Kom og oplev Omlets produkter på 2 slotsmesser i maj måned!

Omlet deltager på 2 slotsmesser i maj 2018

Nu har du igen chancen for at komme og se et udvalg af Omlets produkter i egen person! Omlet deltager nemlig som udstiller på 2 slotsmesser i maj måned 2018. Se desuden hvordan du kan få fingrene i vores fribilletter nedenfor.

 

Rosenholm SlotRosenholm Slot

  • Datoer: Fredag d. 11., lørdag d. 12. og søndag d. 13. maj 2018
  • Åbent hver dag fra kl. 10-16
  • Entré: Voksne 100 kr., børn (4-12 år) 25 kr.
  • Du finder Omlet ved siden af MG teltet

 

 

 

Valdemars SlotValdemars Slot

  • Datoer: Lørdag d. 19., søndag d. 20. og mandag d. 21. maj 2018
  • Åbent hver dag fra kl. 10-16
  • Entré: Voksne 100 kr., børn (4-12 år) 25 kr.
  • Du finder Omlet på plads 43 – i forbindelse med hundedage, i parken bag Søfartsmuseet.

 

 

 

For at få fingrene i fribilletter til én af disse messer skal du blot sende en mail til info@omlet.dk, og fortælle os hvor mange billetter du kunne tænke dig, samt hvilken messe du gerne vil med til.

 

Vi glæder os til at se dig!


 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Udstilling og messer


Få en gratis billet til Forårsmessen 2018, mød Omlet og oplev vores produkter live!

Nu har du chancen for at komme og se et udvalg af Omlets produkter i egen person, Omlet deltager nemlig som udstiller på Forårsmessen i Aalborg d. 16.-18. marts 2018. Hvis du har lyst til at tage på messe for at møde Omlet og alle de andre spændende udstillere, så kan vi endda tilbyde dig en gratis billet! Se hvordan du får din gratis billet nedenfor…

 

Forårsmessen i Aalborg er Nordjyllands største livsstilsmesse med alt indenfor bolig, have, rejser og sundhed. Derudover findes der særlige afdelinger; et Food Market, et Outlet samt en Småbørnsafdeling.

 

 

Praktisk information:

  • Aalborg Kongres & Kultur Center
  • Fredag d. 16., lørdag d. 17. og søndag d. 18. marts 2018
  • Entré: 60 kr., pensionist/studerende: 40 kr., børn (0-13 år): Gratis ifølge med voksne
  • Du finder Omlet i Hal C – vi har stand nummer C 273.

 

 

For at få dine gratis billetter til messen skal du blot
sende os en e-mail på info@omlet.dk

Vi glæder os til at se dig!

 

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Udstilling og messer