Fastelavn og lidt om de skøre traditioner.
Hvad er Fastelavn egentlig, og hvorfor gør vi sådan nogle skøre ting som at klæde os ud, slå katten af tønden og bede om penge ved dørene?
Den gang Danmark var et katolsk land markerede Fastelavn begyndelsen af den 40 dage lange faste op til Påske. Efter reformationen holdt vi op med at faste, men Fastelavnsfesten holdt vi ved! Selv inden Kristendommen kom til fejrede danskerne Fastelavn – den gang var det overgangen fra vinter til sommer der blev fejret.
Fastelavn har altså længe været en fest for danskerne, hvor man klædte sig ud, spillede, legede og spiste en hel masse. Traditionen med at slå katten af tønden er forbundet med troen på at katte var onde, så de skulle slås omkring og jages bort. Den person som slog hul på tønden først blev udnævnt til kattekonge, og nogle steder i landet slap han for at betale skat i et helt år, så der var noget at slå for. Vi er heldigvis for længst holdt op med at have en levende kat i tønden og fylder den i stedet med slik og lækkerier.
Op til fasten gjaldt det i det hele taget om at få spist en masse, og især om at få spist de ting man ikke måtte få i løbet af fasten. Det gjaldt f.eks. mælk, æg og kød – dagene op til fasten blev rent faktisk kaldt “flæskedagene”. Grunden til at børn klæder sig ud og går fra dør til dør og synger for at modtage penge stammer også fra samme princip, i gamle dage red folk rundt fra gård til gård og indsamlede mad til en store Fastelavnsfest – hvilket man selvfølgelig også kan høre på sangteksten, hvor der jo rent faktisk bliver bedt om boller.
I dag er der nok mange af os der egentlig mest af alt glæder os til at spise fastelavnsboller. De findes i mange varianter, kan købes hos bageren eller bages derhjemme. Hvis man er så heldig at have høns der lægger æg lige nu, så er det da bare med at finde en god opskrift og komme i gang med at bage!
Se for eksempel en spændende opskrift her
Oplysningerne til denne artikel kommer fra Nationalmuseet og Videnskab.dk
This entry was posted in Opskrifter