Omlet bloggen

15 fascinerende ting du (måske) ikke vidste om høns

15 fascinerende ting du (måske) ikke vidste om høns

Høns er de mest almindelig fugle i hele verden, og der findes utrolig mange smukke hønseracer med de mest fantastiske farver og mønstre. Det er en fascinerende og berigende hobby at holde høns i haven, om ikke andet så lægger de de lækreste æg til dig! Der er intet bedre end at vide, at de æg man spiser er lagt af høns, som lever et lykkeligt og godt liv. Hvis du nogensinde har undret dig over hvad der foregår i hovedet på dine høns, mens de tuller glade rundt i haven, så kan du muligvis finde svaret her.


  • Høns har ligeså godt farvesyn, som vi mennesker har. Så de farverige Eglu hønsehuse fra Omlet vil også sætte farve på hønsenes hverdag!

 

  • Høns drømmer ligesom vi gør. Når de sover, oplever de også REM (Rapid Egg Movement?). Måske drømmer de om alle de spændende ting de oplevede i løbet af dagen…

 

  • Høns elsker at kunne gå frit rundt og hakke, skrabe, støvbade, solbade og lege. Derfor har Omlet et spændende udvalg af legesager og tilbehør til hønseberigelse, for eksempel de nye Elvis og Rocky Peck Toys, Manna Pro foderbolden, Hønsegyngen og meget mere.

 

  • Høns er omnivore (altædende), hvilket vil sige at de spiser både grøntsager og kød. De elsker frø og saftige regnorme, men de vil også sætte pris på en lille mus, hvis de tilfældigvis finder sådan en.

 

  • Høns er beslægtede med Tyrannosaurus Rex. Dette er måske ikke så svært at tro, når de stirrer på dig med et gennemborende blik (for at overbevise dig om at du skal fodre dem…igen!).
  • Der findes faktisk et ord for at have en ekstrem angst for høns, nemlig alektorofobi. Folk der lider af alektorofobi kan endda udvikle angst for æg.

 

  • Høns har en fremragende hukommelse. De kan genkende ansigterne på mere end 100 medlemmer af deres egen art, andre dyr og mennesker.

 

  • Vilde høns lægger kun 10 til 15 æg om året i løbet af parringssæsonen. Burhøns er avlet til at lægge et æg næsten hver eneste dag. For at hjælpe dig med at anvende æggene fra dine høns (adopterede burhøns?) i den rigtige rækkefølge efter hvad dato de er lagt, har Omlet blandt andet datostempel sæt til mærkning af æg, Æggekarruseller og  Æggeramper.

 

  • Det tungeste hønseæg, der nogensinde er blevet vejet, vejede 340g (til sammenligning vejer et gennemsnitligt hønseæg 55-75g). Efterhånden som høns bliver ældre, begynder de at lægge færre men større æg.

 

  • Farven på æggeskallen har ingen indflydelse på æggets ernæringsmæssige værdi eller smag. Grunden til at der findes æg med forskelligt farvede skaller er simpelthen bare, at forskellige racer lægger æg i forskellige farver.
  • Det tager i gennemsnit 21 dage at udklække et hønseæg, efter at inkubationen er gået i gang, lige gyldigt om de udruges i en rugemaskine eller under en høne.

 

  • Det er meget usandsynligt at et æg med dobbelt blomme vil blive til kyllinge-tvillinger. Der er simpelthen for lidt plads i et enkelt æg til to fuldt udviklede kyllinger.

 

  • På verdensplan er der mere end 25 milliarder høns (til sammenligning er der færre end 7,5 milliarder mennesker). Det betyder også at hønen er den mest almindelige fugl i verden.

 

  • Den røde junglehøne, også kaldet Bankivahønen (gallus gallus) fra Asien er forfader til den moderne høne (gallus gallus domesticus). Det menes, at domesticering af de høns vi har i dag begyndte for ca. 5000 år siden.

 

  • Og hvad kom så egentlig først, hønen eller ægget? Find svaret på dette (og meget andet) i Omlets hønseguide.

 

This entry was posted in Høns


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts