Limited availability due to high demand. Please see our Stock Availability page for more information.

Omlet bloggen

Vil du gerne involvere din hund i dit bryllup? Her er et par ting du bør overveje…

Bryllupssæsonen er i fuld gang, og mange par vælger at involvere deres elskede firbenede venner i ceremonien, og giver altså deres hunde en prominent rolle på den store dag!

Hvis I er i gang med at planlægge jeres bryllup og gerne vil involvere jeres vovse i festlighederne, så er der et par vigtige ting I lige bør overveje…

1 – Undersøg om lokalerne er dyrevenlige

Det er ikke alle bryllups- og festlokaler, som tillader kæledyr, så husk at undersøge om jeres lokaler gør, hvis I har planer om at involvere dem i ceremoni og festligheder.

2 – Beslut jer for hvilken rolle hunden skal have

Skal hunden have en rolle i selve ceremonien? Måske skal den være brudevovse og følge bruden op til alteret? Den kan også være blomsterhund eller endda ringbærer (så længe I kan stole på, at den ikke løber sin vej med ringene!), eller måske skal hunden bare være med på et par billeder efter ceremonien?

3 – Hvad skal den have på?

Mange bryllupper har et særligt farvetema, i så fald kan I give hunden et halsbånd på, som matcher brudepigerne, eller måske en butterfly som matcher brudgommen!

4 – Tag en beslutning om hvor længe hunden skal være med til brylluppet

Vil I have jeres vovse med hele dagen og aftenen eller er I nødt til at arrangere, at en hundepasser eller ven tager hunden hjem på et tidspunkt i løbet af dagen? Al spændingen, maden, musikken og larmen kan hurtigt blive for meget.

5 – Overvej at få hunden med i designet på bryllupskagen eller andre dekorationer

Bryllupskager findes i alle mulige former og størrelser, så I kan bede personen, som bager bryllupskagen, om at bringe jeres elskede hund med i designet.

6 – Vælg blomster med omhu

Nogle blomster er giftige for hunde, så pas på med hvilke blomster I vælger at have med i brudebuketten, hvis jeres hund er med på den særlige dag. Tusindfryd, hyacinter, påskeliljer og liljer er utroligt giftige for hunde.

7 – Og sidst men ikke mindst – husk at have hundene med på nogle af bryllupsfotografierne!

Husk at pakke et par godbidder i håndtasken eller brudgommens lommer, så I kan overtale jeres hund til at posere for fotografen og skabe nogle minder, som I kan se tilbage på i årene fremover!

 

This entry was posted in Hunde


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *