Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Omlet bloggen

Ting du kan lave sammen med dine børn og kæledyr derhjemme

BAG NOGET TIL DINE KÆLEDYR

En regnvejrsdag er det perfekte tidspunkt at blive inde i køkkenet og lave noget lækkert til dit kæledyr. Hvorfor ikke prøve disse hundevenlige pandekager? Eller disse hjemmelavede hamster godbidder? Sørg for at den opskrift, du vælger, er dyrevenlig, og husk ikke at give dit kæledyr for mange godbidder.

FIND NYE LEGE AT LEGE MED DIN KAT

Udnyt al din fritid, og brug et par timer på at lege med din kat. De fleste ældre katte vil have udviklet deres egne lege at underholde sig med, men det betyder ikke, at de ikke vil nyde dit samvær, og sammen kan I måske finde på nogle nye sjove lege. Jagtlege er normalt et stort hit. Objekter med hurtig og uforudsigelig bevægelse vil uden tvivl fange dit kæledyrs opmærksomhed, så prøv at vifte med fjer eller svævende stof foran din kat og træk dem henover gulvet for at få dit kæledyr til at bevæge sig.

LÆR DIN HUND ET NYT TRICK

De siger, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, men det er bare ikke sandt. Med den rette opmuntring kan din hund lære nye ting gennem hele dens liv, og det vil være en god måde for jer at tilbringe lidt kvalitetstid sammen på.

Hvad med at lære din hund at gø på kommando eller at spille død? Eller hvorfor ikke tage i parken sammen for at træne at hente? Der er masser af undervisningsvideoer på Youtube, så få din strategi på plads og fyld dine lommer med godbidder. Når sommerferien er slut, har du et godt festtrick at vise venner og familie.

LOMMEPENGE

Hvorfor ikke få børnene til at rengøre hønsehuset for dig for lidt ekstra lommepenge? Eglu hønsehuse er så lette at rengøre, at enhver der er høj nok til at nå ind hurtigt kan få det skinnende rent. Få dem til at hente de nye æg, så kan I spise frokost sammen!

HJEMMELAVET LEGETØJ TIL KANINERNE

Du kan finde masser af legetøj til dine kaniner i vores butik, men hvis du vil lave noget sammen med børnene, kan du finde masser af legetøjsmateriale i haven eller rundt omkring i huset.

Find et piletræ og saml nogle kviste til at flette sammen i en kugle eller en krans. Dine kaniner vil elske at lege med deres nye legetøj og tygge i det næringsrige træ.

Hvis du har et gammelt håndklæde eller et par jeans, du alligevel skal af med, kan du lave en kludedukke til dine kaniner. Brug din kreativitet til at lave noget smukt, eller bare binde en knude midt i en strimmel af robust stof, som kaninerne kan kaste rundt med i deres løbegård og rive i strimler. Sørg for at tage det væk, inden de har ødelagt det fuldstændigt, da de helst ikke skal indtage for meget stof.

BYG EN FORHINDRINGSBANE TIL DIN HAMSTER

Hamstere elsker at løbe, hoppe og klatre, og I kan have det sjovt med at skabe en udfordrende forhindringsbane for jeres kæledyr. Start med at finde et sikkert område i huset, hvor hamsteren kan lukkes ud, væk fra åbne døre og andre kæledyr. I kan evt. opbygge banen inde i en legegård eller skabe en barriere med bøger eller andre tunge genstande. Bare sørg for, at de ikke kan falde ned og skade hamsteren.

I kan bruge lego til at bygge kanten af forhindringsbanen. Legoklodser vil også være fremragende som spring og trin. Brug ispinde til at bygge en stige eller en rampe, som hamsteren kan klatre op på. Sørg for, at pindene er rene, og at I bruger en ikke-giftig lim. I kan også bygge tunneler og skjulesteder med toiletpapirruller og papkasser. Lim dem sammen for at skabe en labyrint inde i forhindringsbanen.

Skjul godbidder forskellige steder for at opmuntre din hamster til at udforske! Start småt og se, hvilke dele din hamster nyder mest, og så kan I forlænge banen løbende.

PHOTO SHOOT

Eksperimentér med at tage billeder af dit kæledyr forskellige steder. Sæt dem op mod en hvid væg i huset for et godt fotostudie, eller prøv at få nogle action-billeder i haven. Hvis dit kæledyr accepterer tøj, kan du klæde den op i forskellige klæder og sjove hatte og få den til at posere for kameraet. Hvorfor ikke starte en instagram-konto for dit kæledyr for at vise verden, hvor sød han eller hun er? Her er vores bedste tip til at tage bedre fotos af dit kæledyr.

ÆGMALING

Hvorfor begrænse sjov med æg til påsken? Kog nogle æg, og lad dem køle af, find så malerpenslerne og andre kunstmaterialer frem og luk jeres indre kunster løs. I kan beslutte jer for et tema, som alle skal følge, eller hvis du føler dig konkurrencedygtig, kan du få venner og familie til at bedømme æggene i forskellige kategorier – ”Mest kreative”, ”Mest farverige”, ”Bedste joke” osv.

ABSTRAT POTE KUNST

Giv din hund få kreativ frihed, og lad ham eller hende skabe et smukt stykke kunst. Find noget giftfri, vandbaseret maling og læg din hundes poter i den. Ved hjælp af nogle godbidder, før hunden til et tomt lærred og lad dem gå over det hele og skabe et abstrakt pote-printmaleri. Sørg for at have vand ved hånden for at rengøre poterne, så snart du er tilfreds med resultatet. Dette kan være bedst som en udendørs aktivitet for at undgå risikoen for poteaftryk på tæpper og møbler.

This entry was posted in Hamstere


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *