Omlet bloggen

Sådan sikrer du, at din kat kan holde sig varm denne vinter

Nogle katte vil hellere have en tidlig aften på en varm sofa end en lang nat ude på fliserne. Perseren, ragdoll-katten og en Russian Blue ser, for eksempel, alle verdenen udenfor vinduet som stor og farlig snarere end noget uimodståeligt på den anden side af kattelemmen.

Racer såsom den hårløse Sphynx og de tyndhårede Cornish Rex og Devon Rex har det hårdt i begge ender af vejrskalaen – de brænder sig hurtigt i stærkt sollys, men ryster i kulden.

Andre racer, såsom en burmeser, korat eller siameser, elsker at være udenfor og vil hurtigt blive stressede og destruktive, hvis de tvinges til at leve bag lukkede døre.

Mange andre tager det lidt som det kommer. For eksempel vil du aldrig se en abyssinier kat være mere lykkelig end når den er krøllet op i en yndlingslænestol – før du pludselig ser den rullende salig rundt på græsplænen.

Men uanset hvor din katteven ligger på skalaen imellem sofakartoffel og udendørseventyrlysten, er der én ting, de alle elsker, nemlig varme. For en udendørs kat i Danmark er dette ikke noget problem fra – lad os være optimistiske – slutningen af marts til midten af oktober. Men når temperaturen falder, og de frosne morgener begynder at bide, har enhver kat brug for et sted at varme sine poter.

Et indendørs helle

Du behøver ikke have centralvarmen skruet i top for at forhindre, at din kat ryster. Et hyggeligt sted at krølle sig sammen, væk fra træk, trængsel og travlhed, er alt der skal til. Det kan være noget så simpelt som en kasse med et tæppe eller et sikkert sted under skabet – eller endda oven på det. Det allerbedste er en skræddersyet katteseng, der maksimerer hygge og varme.

En anden specialfremstillet mulighed er Maya Nook. Denne forvandler din kats hyggelige krog til et attraktivt møbel, der giver plads til dine kæledyr, og med gardiner der holder det hele fint og privat. Maya Nook har også et valgfrit garderobeskab, der holder kattemad, legetøj og andre kattetilbehør pænt ryddet af vejen.

Selv uden varmen skruet i top, gør Maya Nooks lukkede udformning det til det perfekte sted på ethvert tidspunkt af året.

Et udendørs helle

Hvis du har den slags kat, der higer efter det udendørs, uanset hvordan vejret er, og som undertiden kan lide at sove ude i haven, er der stadig ting, du kan gøre for at gøre dens liv til en smule mere behageligt.

En kasse med et tæppe i et skur eller andet udhus eller et overdækket område i et stille hjørne kan alt sammen give det blotte minimum af hygge, som ingen udekat kan modstå. Selv et lidt tørt område under en trampolin eller klatrestativ kan være lige det, der skal til.

Hvis du har en kattegård fra Omlet, kan du placere et overdækket afslapnings-område i et af hjørnerne. Et godt og sikkert sted for en kat, der kan lide at være udenfor, men som har en tendens til at forsvinde eller bringe sig selv i fare.

Hvis din kat stadig lider under kulden om vinteren, kan du købe en kattejakke. Disse kan være særligt nyttige til hårløse racer som Sphynxen.

Det allerbedste sted er dog den foretrukne varme plads, der kan hjælpe en kat igennem selv den længste vinter – i dit skød!

This entry was posted in Katte


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts