Oplever kæledyr hjertesorg?
Der er noget meget arrogant ved at antage, at kun mennesker kan opleve dybe følelser. Vi har alle set vores kæledyr begejstrede og glade, og vi erkender også, når de er triste. Med andre ord oplever de følelser.
Sorg hos et dyr er anderledes end frygt eller angst. De sidstnævnte følelser frembringes af stress, der skyldes et dårligt miljø, dårlig kost, uhyggelige naboer, grusomme ejere eller utallige andre faktorer der kan få dyr til at føle sig udsatte eller i fare.
Som enhver, der har oplevet hjertesorg, ved, er dette noget helt andet. Det kommer af at miste nogen eller andre former for grundlæggende tab. Forskere er ofte ivrige efter at påpege, at vi aldrig kan bevise, at et dyr føler disse følelser. Men mange ejere har set det selv og er overhovedet ikke i tvivl.
Hvad gør hunde kede af det?
Et kæledyr kan blive ulykkelig, hvis en bestemt person eller en mangeårig ledsager af den samme art ikke længere er i nærheden – men kun hvis denne person eller kæledyr var nogen, som dyret var tæt knyttet til.
En familiehund vil have et forhold til alle de menneskelige medlemmer af sin familie, men der vil normalt være en favorit – en alfahan eller alfahun, om du vil. Selvom hunden måske savner de andre, er det på denne favorit, at dens kærlighed vil være mest fokuseret.
Hvis en sådan person forlader husstanden, uanset grunden, vil hundens første reaktion være en separationsangst. Den vil længes og miste sin interesse for ting såsom mad, leg og gåture. Mistet appetit kan føre til leverproblemer på relativt kort tid, så hold øje med situationen og vær klar til at henvende dig til dyrlægen for at få hjælp.
Hunden kan også hvine og græde mere end normalt og kan begynde at slikke og tygge husholdningsartikler eller sin egen pels eller poter. Mange sørgende hunde har svært ved at sove, og vil sidde og pibe ved en dør, eller de kan simpelthen gå i skjul.
Meget afhænger af racen, og også af det enkelte dyr. Men mange hunde kan bestemt klassificeres som at have hjertesorg i disse situationer. Sorgen vil vare i flere uger, måske endda måneder.
Tiden heler hjertesorg, men i mellemtiden kan du hjælpe ved at sørge for, at kæledyret fortsætter med at gå tur på sine foretrukne steder. Hvis hunden nyder at være i kennel, kan en kort pause der også være en mulighed. Du kan også overveje at ansætte én til at gå tur med hunden for at give dit kæledyr en rutineændring. Vær ikke bange for at være mere generøs end normalt med godbidder og legetøj.
Hvad gør katte kede af det?
Katte kan være sværere at læse end hunde. De har en tendens til at holde lav profil og gemme sig mere end normalt. Nogle bliver mere snaksaglige, miave mere og kalde efter deres mistede ven. Mange vil miste deres appetit, sove mindre og kan endda flygte hjemmefra i flere dage ad gangen.
Ligesom hunde kan en kat, der holder op med at spise, udvikle en potentielt dødelig leversygdom, så det anbefales tidligt indgreb fra en dyrlæge.
Mange katte overfører dog snart deres hengivenhed til et andet familiemedlem. Andre, mere uafhængige katte virker til at tilpasse sig uden problemer.
Hvad gør andre kæledyr kede af det?
Små pattedyr ser ikke ud til at sørge, når deres ejere forsvinder fra deres liv. Men mange vil vende tilbage til en naturlig nervøsitet, hvis de ikke længere håndteres og fodres af deres bedste ven. En anden er nødt til at træde til og blive kæledyrets favorit.
Kæledyrspapegøjer, der er knyttet til en partner eller ejer, er kendt for at sørge over tabet af en elsket, hvad enten det er en anden fugl eller et menneske. Mistet appetit og sløvhed er almindelige tegn. Nogen er nødt til at holde kontakten og interaktionen ved lige for at hjælpe disse meget intelligente fugle i deres nye liv.
Problemet opstår normalt ikke, hvis fuglene holdes i en åben voliere. Mindre papegøjer som undulater og dværgpapegøjer ser heller ikke ud til at savne deres menneskelige venner, selvom de helt sikkert vil sørge, hvis deres mage forsvinder.
Sørgeperioden
Forsøg først og fremmest at være optimistisk og kærlig overfor det sørgende dyr. Kæledyr har en næsten overnaturlig evne til at kunne mærke vores humør, så hvis vi er meget triste, kan de spejle vores følelser. Igen kan dette være et godt tidspunkt at få venner eller familie, der er bedre i stand til at sætte et smil på læben af hensyn til det sørgende kæledyr.
De fleste kæledyr vil med tiden få det bedre. Nogle ældre kæledyr kan dog risikere aldrig helt komme sig. Under alle omstændigheder, der involverer tab, er det eneste en ejer kan gøre, at tage sig godt af dyret mens det tilpasser sig de nye omstændigheder.
This entry was posted in Kæledyr