Omlet bloggen

Hvorfor siges sorte katte at bringe uheld?

Sort kat sidder på en seng i Omlet kattegård

I Storbritannien er det faktum, at sorte katte betragtes som uheldige, en fuldstændig omvending i forhold til den oprindelige tro på, at sorte katte faktisk bragte held. Det var hvide katte, der blev betragtet som at bringe uheld. 

Årsagen til denne drastiske omvending og det faktum, at sort er den nye hvid, kommer sig af en transatlantisk udveksling. I USA, der i sine tidlige dage var besat af hekse og trolddom, blev sorte katte – heksens klassiske kæledyr – dæmoniseret, og denne overtro er blevet importeret sammen med al mulig anden bagage fra den amerikanske fejring af Halloween. Hvilken Halloween slikskål ville være komplet uden græskar, flagermus og en sort kat?

Er sorte katte et tegn på uheld?

Den amerikanske sortlistning af sorte katte er knyttet til de dage, hvor britiske bosættere grundlagde kolonier i New England. Disse tilflyttere var kristne fundamentalister og jagtede alt, hvad de opfattede som hekseri. Hekse og deres katte blev betragtet med frygt og had, og en sort kat blev anset for at være særligt dæmonisk. De figurerede ofte i hekseprocesser i denne periode.

Dette klassiske amerikanske symbol på uheld begyndte at omvælte overtroen fra før det 20. århundrede om at sorte katte var gode og hvide katte var noget skidt i Storbritannien særligt efter filmen The Black Cat udkom i 1934 med Bela Legosi og Boris Karloff (mere berømte for deres roller som Dracula og Frankensteins Monster samme årti). Filmen var baseret på en novelle af den amerikanske horrorforfatter Edgar Allen Poe, som først blev offentliggjort i 1843. Kommercialiseringen af den amerikanske Halloween-stil i de sidste par årtier har yderligere fastslået denne overtro om sorte katte som et skræmmende dyr.

Hvorfor siges sorte katte undertiden at bringe held?

Årsagen til, at sorte katte ikke var blevet dæmoniseret i Storbritannien, var at hekse og deres katte altid havde været der, oprindeligt som en del af hverdagen. Og der var ikke noget uhyggeligt ved at have en kat – de var det eneste middel til at holde mus og rotter i skak. De såkaldte hekse var urtespecialister og healere i landsbyerne, middelalderens version af egen læge.

Sorte katte blev tidligere anset for heldige om bord på skibe, ikke kun med at holde gnaverne under kontrol, men var også med til at holde storme væk. Fiskernes koner holdt undertiden sorte katte hjemme for at sikre, at deres ægtemænd var sikre til søs. Men hvis katten løb væk, eller hvis en tilfældig sort kat hoppede ombord og derefter forsvandt igen, betød det, at skibet var i fare for at synke.

I Skotland blev det anset som et tegn på held, hvis en sort kat ankom til et hus. Generelt blev en sort kat, der tog midlertidigt ophold på en veranda, set som værende et godt tegn. Dette er et ekko af gammel overtro, da katte (og ikke kun sorte katte) symboliserede lykke i hjemmet. I det gamle Egypten var den katteformede gudinde Bastet for eksempel et symbol på held og lykke i hjemmet.

Gladstone – den sorte kat af Whitehall

Traditionen om at sorte katte bringer held lever fortsat i hjertet af den britiske regering. Whitehall har adopteret flere katte fra Battersea pension for hunde og katte gennem årene til den traditionelle rolle som mussejæger. Mange af dem har været sorte katte, herunder den nuværende indehaver af rollen, Gladstone, der begyndte sit officielle regeringsarbejde i 2016. 

GGladstone, den sorte kat, er ikke en overraskende en stjerne på de sociale medier. Hans populære Instagram-side gør ham til en af de mest berømte sorte katte i dag.

Hvad med overtroen om en sort kat, der krydser din vej?

I nogle dele af verden var det vigtigt hvilken retning en sort kat løb. Hvis katten krydser din vej fra venstre mod højre, betyder det held og lykke; hvis den løber den anden vej, betyder det uheld. Tilsvarende, hvis katten går mod dig, giver den held og lykke, men hvis den løber væk fra dig, tager den held og lykke med sig. Af denne grund siges det at medføre ulykke, hvis man jagter en sort kat væk fra sin ejendom.

Det ultimative symbol på, at en sort kat løber væk, er når den dør. I 1640’erne skulle kong Charles den første efter sigende have sagt, at han havde sin sorte kæledyrskat at takke for sit gode held og lykke, og at han frygtede den dag, hvor dens ni liv blev brugt op. Kort efter kattens død blev Charles – efter at have været på den tabende side i den engelske borgerkrig – arresteret og til sidst halshugget.

Sort kat sidder udenfor på blade

Hvor stammer sorte katte fra?

I folkeminde har heksens sorte kat faktisk meget dybe rødder. I græsk mytologi havde Hekate, heksegudinden, en sort kat, der oprindeligt havde været Galinthias, en tjener af Hera (hustru til guden Zeus). Hun havde forvandlet ham til en sort kat som straf for at prøve at forhindre fødslen af Herkules. Shakespeares heksefarvede stykke Macbeth har Hekate på rollelisten (selvom hendes sorte kat ikke er nævnt).

For at lægge al overtro om katte til side er en sort kat simpelthen blot en kat med den maksimale mængde melanin, hvilket gør pelsen sort. Fuldkommen sorte katte er sjældne i racekrydsninger, og det menes, at kun 22 af de anerkendte katteracer kan have helt sorte varianter.

Overtroen om sorte katte lyder måske bare som lidt sjov og ballade, men der er bestemt ulemper ved det. Hjemløse katte og killinger med sort pels er sværere at finde nye hjem til, og der er endda historier om sorte katte, der er blevet misbrugt under Halloween. For ikke at nævne Fastelavn, hvor man historisk set i Danmark havde en rigtig sort kat i tønden. Selvom vi måske afviser overtro om uheldige sorte katte som uskadelig sjov, kan det stadig medføre meget reelle problemer.

Sandheden i sagen er, at sorte katte ligesom alle andre katte er vidunderlige og ikke giver andet end held og lykke. De anslåede 200 millioner katteejere over hele verden vil helt sikkert give os ret i det!

Tror du, at sorte katte betyder uheld? Overtroisk eller ej, en ting, der ikke kan benægtes, er, hvor meget glæde katte bringer til deres ejeres liv! Vis din spindende kammerat, hvor glad du er for den, med Omlets brede udvalg af katteprodukter inklusive det innovative Freestyle kattetræ, for at give din katteven den sjov, den fortjener!

This entry was posted in Katte


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *