Omlet bloggen Archives: April 2021

Omlets stolthed: Lærerens kæledægge

Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.

-Skrevet af Anneliese Paul

Henni Hen arbejder som lærerassistent. Hun er en sød og kælen høne, der elsker børn. Hun følger i fodsporene på sine sprudlende mennesker, Hamish og Verity.

Verity udruger kyllinger i rugemaskine hvert år på folkeskolen i Kent, hvor hun arbejder som børnehaveklasselærer. Det er et højdepunkt for børnene om foråret, med masser af læringsmuligheder og de bløde små kyllinger gør påsken endnu mere særlig.

Det var naturligt for Henni at blive lærerassistent i en tidlig alder. Hun blev trods alt født på en skole. Henni hjalp børnene med temaundervisning og blev tema for mange gode læse- og naturvidenskabstimer.

Men Henni’s talent ligger i hendes evne til at hjælpe børn med at læse. Henni kan ikke læse selv, men børn, der normalt ikke læser for en voksen, begyndte at tage Henni med hen til sækkestolen i et stille hjørne, hvor de kunne hygge sig. Henni putter sig og lytter tålmodigt til sin unge læser og giver en gang imellem et opmuntrende kluk.

Da Henni og hendes søstre blev for store til klasseværelset, flyttede Verity og Hamish ind i et hus med en have. I stedet for at finde nye hjem til kyllingerne hos lokale landmænd (som de normalt gjorde), besluttede de sig for at tage Henni og hendes søstre med hjem. De havde talt om at få en hund, men begge arbejdede på fuld tid, kyllingerne virkede som en god mulighed.

Det meste af tiden er Henni udenfor som en almindelig høne, der skraber i haven eller sætter sig til rette så højt oppe som muligt. Men Verity og Hamish toilettrænede hende, fordi hun elsker at komme ind i huset for en kæle, og så skal hun jo selvfølgelig også på arbejde.

Under nedlukningen savnede børnene at holde Henni. Så Henni sprang i aktion og leverede både live og optagede lektioner fra hjemmekontoret, som hun deler med Verity. Verity læste historier for børnene, og Henni sad på hendes skulder og sørgede for, at børnene lyttede. Viceinspektøren ringede regelmæssigt til Verity for at sikre, at Henni klarede sig ok.

Fordi hun er en omsorgsfuld sjæl, gav Henni også tilbage til det lokale samfund i løbet af nedlukningen. Tilsammen lægger Henni og hendes søstre seks æg om dagen, så Henni og Verity besluttede sig for at starte en leveringsservice til deres naboer. Klokken 10 lagde Henni et æg og lavede en masse støj omkring det, så alle naboerne vidste, hvornår deres æg var klar. Derefter hoppede Henni op på Veritys skulder, og sammen leverede de æg til alle husene i deres lomme.

Når hun kom hjem, hoppede hun ofte op på sin yndlingssiddeplads (ovenpå garagen), og børnene fra kvarteret kiggede forbi Verity og Hamish for at se “hønen på taget!”

Henni og hendes søstre Megg, Gertie, Margot, Ginger, Rona og Nora plejede at bo i et træhus i haven og kom ind i garagen om vinteren, når det var koldt, men Verity og Hamish ønskede det bedste for dem. Så sidste år fik de et nyt hjem, en Omlet Eglu Cube, og nu har de det lunt og godt udenfor hele året rundt.

Men Henni kan stadig godt lide at komme ind og kæle, og hun kan ofte findes siddende i sofaen mellem Verity og Hamish til en filmaften med familien efter en uges hårdt arbejde.

Hun er bare en almindelig brun høne, og hun befinder sig lavt i hakkeordenen, men hun har store håb for verden. Hun er noget meget særligt for de børn, hun underviser, og det samfund, hun bor i, og selvfølgelig for sine mennesker Verity og Hamish. Hun fortjener en medalje for hendes enestående indsats.

No comments yet - Leave a comment

This entry was posted in Høns on April 21st, 2021 by signejorgensen