Ventetid grundet stor efterspørgsel. Se venligst vores leveringsside for at finde flere oplysninger.

Omlet bloggen

8 måder at få dine høns til at lægge flere æg på

nærbillede af to grå høns på græsNår dagene bliver kortere, kan du komme ud for, at dine høns pludselig ikke lægger lige så mange æg, som de ellers normalt gør. Ægproduktion reguleres delvist af dagslys, og jo mere lys hønsene ser, jo flere æg lægger de. Andre faktorer kan også påvirke produktionen, det gælder f.eks. fældning, yngel og at dine høns blive ældre.

Men hvis du oplever, at du kan hente væsentligt færre æg, end du gjorde for seks måneder eller et år siden, så kan der være nogle ting, du kan gøre for at tilskynde dine høns til at begynde at lægge igen og få flest mulige æg fra din flok. Læs vores tip herunder!

1. Vælg de rigtige racer

Hvis æg er hovedårsagen til, at du holder høns, bør du sørge for at vælge høns til din flok, der er blevet avlet til at lægge æg gennem generationer. Dværghøns eller mere dekorative racer som toppede hollændere og silkehøns lægger generelt relativt få æg. Det samme gælder større racer, der hovedsagligt blev udviklet til kød.

Den ideelle æglægger har det heller ikke med at sidde på sine æg og bliver sjældent skruk. Nogle af de racer, der lægger mange æg, er f.eks. Australorp, Sussex, Rhode Island Red og Italiener.

2. Giv dine høns et godt kvalitetsfoder

Det er altid vigtigt at give dine høns det bedst mulige kvalitetsfoder, men det er ekstra vigtigt, hvis du vil have dem til at producere æg. Et godt foder skal have en god mængde protein (16-20% afhængigt af dine høners alder) samt vigtige vitaminer og mineraler.

Hvis du fodrer dine høns med godbidder, skal disse holdes på et minimum og have et lavt fedtindhold. Overvægtige eller fede høns vil ikke lægge æg, så sørg for at de fylder sig med et godt foder, en håndfuld majs og måske nogle lækre orme fra haven. Det burde holde dine høns glade og sunde, og forhåbentlig give æg regelmæssigt.

en smuk høne sidder på en siddepind i hønsegården3. Minimér stress

Høns, der dagligt oplever stress, vil bruge al deres energi på konstant at være på vagt og vil derfor producere meget få eller slet ingen æg.

Sørg for at dine fugle føler sig trygge i deres hønsehus, hønsegård og der, hvor de går frit. Et rovdyrsikkert hønsehus samt hønsegård, såsom Eglu, vil tillade dine høns at sidde godt og sikkert, når de sover, beskyttet imod enhver fare. Prøv at holde katte og hunde væk fra det område, hvor dine høns går og skraber, og lad hønsene komme til dig frem for at jagte dem rundt i haven.

Generelt vil høns også føle sig mest trygge, når du har en god rutine. Luk dem ud af hønsehuset ca. samme tid hver dag (super let med en automatisk hønselem), fodr dem med det samme foder samme sted og put dem i seng, når de alle er vendt tilbage til hønsehuset.

Nogle gange er det umuligt at undgå en vis mængde stress, hvis du f.eks. flytter hønsene til et nyt sted eller introducerer nye høns til din flok. Hønsene bør vende tilbage til deres normale æglægningsmønster, når tingene er faldet til ro igen, men du kan opleve et par ugers forstyrret lægning.

4. Giv dem rigeligt med kalcium

Høns har brug for kalcium til at producere stærke æggeskaller. Et godt foder vil indeholde en rimelig mængde, men du bør også give dine æglæggende høner en ekstra kilde, oftest i form af østersskal eller knuste, bagte æggeskaller.

5. Sørg for at forsyne dem med frisk vand

En høne kan drikke op til en halv liter vand om dagen(!), Så det er vigtigt at give din flok masser af frisk, rent vand. Høns vil med glæde drikke fra mudrede vandpytter og andre vandkilder, men da stillestående vand kan indeholde bakterier og parasitter, er det altid bedst at sikre, at der er masser af rent vand i deres vandtrug.

Dette er især vigtigt i de varmere måneder, da en dehydreret høne ikke lægger æg. Husk dog også at sørge for at vandet ikke fryser til om vinteren.

en høne kigger ud af et grønt hønsehus

6. Hold utøj i skak

Mider er de største syndere, når det kommer til en nedsat ægproduktion. De suger blod fra hønsenes ben om natten, hvilket gør hønsene anæmiske og for trætte til at lægge æg. Lopper og lus kan virkelig irritere høns og gøre dem stressede, og indre parasitter som orme vil sænke dine høns’ immunforsvar og kan gøre dem meget syge.

Gør det til vane med at tjekke dine høns hver eller hver anden uge ved at samle dem op og gennemgå deres ansigt, fødder og fjer. På den måde vil du være i stand til at opdage et potentielt problem tidligt og forhåbentlig behandle det, inden det påvirker dine kæledyr og deres ægproduktion. Du kan læse mere om at give dine høns et helbredstjek her.

7. Hold hønsehuset rent

Præcis ligesom du og jeg, bryder høns sig ikke om at sove, spise og hygge sig i rod og snavs. Deres idé om renlighed kan se lidt anderledes ud end vores, men hvis du vil have dine høns til at være glade og sunde og lægge masser af æg, så skal du sørge for, at hønsehuset og gården er ryddelige og fri for afføring og snavs.

Med et hønsehus som Eglu Cube er det let at holde hønsenes hjem rent. Takket være de glatte overflader, der kan vaskes af, og den praktiske møgbakke der kan trækkes ud, tager det kun et par minutter at rengøre hønsehuset.

Fyld redekasserne med masser af blødt strøelse, så dine høns har et behageligt sted at lægge.

8. Giv dem mere plads

Pladsmangel kan føre til meget stress for høns. Når de sover, foretrækker høns at sidde tæt sammen i hønsehuset, men i løbet af dagen er det vigtigt, at de har god plads at bevæge sig rundt på.

Hvis dine høns ikke lægger, kan du overveje at give dem en lidt større hønsegård eller give dem plads til at gå frit. Eller hvis du har introduceret nye høns til din flok, kan det være på tide at købe et andet hønsehus til at huse den ene halvdel af gruppen.


Høns har, som de fleste dyr, et bestemt antal æg i deres kroppe, og når de først har opbrugt deres reserver, vil intet, du gør, få dem til at producere flere lækre æg. Hvis du f.eks. har adopteret forhenværende burhøns, kan æglægningshastigheden falde ganske hurtigt, på trods af at hønsene stadig er unge, da de har boet i et miljø, hvor de blev manipuleret til at lægge så meget som muligt, så hurtigt som muligt.

Det er også godt at huske på, at høns ikke er maskiner, og deres kroppe nogle gange bare har brug for et hvil. Det betyder ikke, at de aldrig vil lægge igen, så lad være med at opgive håbet! Når alt kommer til alt, så giver vores høns os mere end bare æg, men også masser af underholdning og kammeratskab, og de fortjener at blive passet ordentligt, uanset hvor mange æg de producerer.

This entry was posted in Æg


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *