Omlet bloggen

Sådan skaber du fred i et hjem med flere katte

Fire katte sidder sammen på et køkkenbord

Foto: Dietmar Ludmann / Unsplash

På trods af at mange katte nyder at være uafhængige skabninger lever 43% af katte i Storbritannien, ifølge PDSA PAW Report, nu i husstande sammen med andre katte. Selvom det er forståeligt nok, at så mange af os giver efter for fristelsen til at få endnu en kat, så er det også vigtigt at være opmærksom på de potentielle adfærdsproblemer dette kan føre med sig, såsom aggressiv adfærd, f.eks. hvæsen, knurren eller jagt, og overveje, om dynamikken i et hjem med flere katte vil fungere for dig og din familie. Men hvis du beslutter dig for at tage springet, så er der her nogle tips til, hvordan du kan prøve at bevare freden.

Rigeligt med motion

At give dine katte rigeligt med motion vil hjælpe med at holde dem i en sund vægt og holde dem stimuleret. Begge dele er vigtige for alle katteejere, også dem, der kun har en kat. For katte, der lever sammen med andre katte, kan det at holde sig aktiv hjælpe med at undgå en eventuel ophobning af overskydende energi, som undertiden kan mynde ud i aggression mod andre katte i husstanden.

Én måde at hjælpe med at holde dine katte i bevægelse er gennem leg, som også vil bidrage til at styrke båndet mellem dig og din firbenede ven. Hvad med at prøve det nye Omlet katteurt drillepind legetøj, der vil opmuntre dine katte til at jage og give dem timevis af sjov. En anden god måde at få dine kæledyr til at motionere på er ved at investere i et kattetræ. Katte elsker at klatre og kradse, så et kattetræ er en sikker måde at opmuntre til dette og holde dem underholdt.

Brug feromon diffusorer

Feromon diffusorer er et lugtfrit forstøverprodukt til stikkontakten, der virker ved at producere feromoner eller kemiske stoffer, som din kat naturligt frigiver, når den enten gnider sig mod overflader, kradser på genstande, støder mennesker eller andre katte med hovedet eller strinter. Feromon-produkter efterligner, hvordan feromoner naturligt ville sende beskeder mellem katte, hvilket betyder, at de kan hjælpe med at få dine katte til at føle sig mere afslappede og reducere deres stressniveau.

Flere kattebakker

Det er vigtigt, at dine katte har deres egen kattebakke, når de bor sammen med andre katte. Dette er på grund af deres territoriale natur, hvilket ofte betyder, at katte godt kan lide at ‘reservere’, hvor de går på toilettet, og ikke kan lide at dele dette område. Hvis katte føler, at deres territorium er truet, kan dette føre til aggressiv adfærd som f.eks. slåskamp.

Desuden vil de fleste katte nægte at bruge en snavset kattebakke, hvilket sandsynligvis hurtigt vil ske, hvis du kun har en enkelt kattebakke til flere katte, da deres affald naturligvis akkumuleres hurtigere, end hvis dine katte havde hver deres egen. Den generelle tommelfingerregel er, at du skal have en kattebakke pr. kat plus en ekstra, som kan placeres ude i dit hjem.

Adskilte foderstationer

Katte kan bedst lide at være alene, når de spiser, hvilket vil sige, at hvis du har flere katte, så vil de kræve separate foderstationer ved måltiderne. Når katte er tvunget til at dele det samme område til spisetid med en anden kat, kan det påvirke deres rovdyrinstinkt for at jage og spise alene, hvilket uundgåeligt kan fremkalde angst og aggressiv adfærd. I et hjem med flere katte kan katte også se et delt fodringsområde som en mulighed for at konkurrere om maden, hvilket kan resultere i, at du står med en ‘madbølle’. Udover at give dine katte deres egne madskåle, skal du give dem hver et bestemt spisested i hjemmet, på afstand af andre katte.

Desuden vil dét at skabe denne afstand hjælpe dine katte med at forblive sunde og raske ved at fodre dem ens eller i overensstemmelse med deres egne specifikke kostbehov, da det sikrer, at den ene kat ikke kan få adgang til den andens mad. For eksempel kan faktorer såsom alder, vægt eller medicinske tilstande betyde, at dine katte skal fodres med forskellige diæter. Derfor er det helt grundlæggende, at du placerer hver katteskål uden for rækkevidde af eventuelle kattefodertyve!

Privatliv

Mange katte har fra naturens side brug for deres eget personlige rum, selv når de ikke spiser. Det er en god idé at have et område i hjemmet, som de kan flygte til for at være sig selv, væk fra både mennesker og andre dyr. Hvis du har plads nok, er det tilrådeligt, at hvert af dine kæledyr har mindst et privat område for sig selv i hjemmet, hvor de kan gå hen uden at blive forstyrret og overvældet. Dette kan endda bare være en papkasse, hvis du har begrænset med plads, men sørg for, at det er på afstand af hjemmets trængsel og travlhed.

To nuttede katte kigger op i same retning

Foto: Kelly / Unsplash


Det kan være en vanskelig tid for både dig og dine eksisterende kæledyr, når en ny kat introduceres i hjemmet, men det er heldigvis ikke umuligt at få hjem med flere katte til at fungere. Så efter et par gode råd bliver overgangsperioden forhåbentlig meget lettere. Men hvis du bemærker tegn på aggression mellem dine katte, er det vigtigt at søge hjælp hos en dyrlæge, før disse problemer kommer ud af kontrol.

This entry was posted in Katte


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts