Limited availability due to high demand. Please see our Stock Availability page for more information.

Omlet bloggen

Evies smukke høns – En historie om adoption af burhøns

Evie Walker er 11 år gammel og har haft en passion for høns halvdelen af hendes liv. Udover hønsene i hendes have hjælper hun også tusindvis af høns ved at indsamle penge til velgørenhedsorganisationen British Hen Welfare Trust (BHWT). For nylig adopterede Evie seks nye burhøns, og hun har skrevet en dagbog om de første par uger sammen med hendes nye venner. Nederst på siden findes desuden et interview med Evie omkring hendes passion for fjerkræ!

En pige fodrer adopterede høns i Eglu hønsegård

Afhentning af mine nye venner

Da jeg hørte, at der var nogle høns der havde brug for et nyt hjem i vores område, registrerede vi vores interesse på BHWTs hjemmeside og reserverede fire høns. Da datoen for afhentning nærmede sig, byggede mig og min far vores nye Eglu Cube hønsehus og gård, og så satte vi vores Omlet hønsehegn op omkring det, så de ville have mere plads at udforske på udenfor. Vi tog ud for at købe andre ting til deres ankomst som strøelse, mad, vitamindråber til at hjælpe dem med at komme i bedring, og masser af godbidder! Vi købte dem også en hønsegynge! Jeg var også nødt til at begynde at tænke på navne til mine nye kæledyr.

Om morgenen på adoptionsdagen fandt vi en stor kasse til at bringe hønsene hjem i. Jeg sørgede for at putte masser af halm i, så de kunne være godt tilpas under deres hjemrejse. Vi fulgte anvisningerne givet til os af BHWT, og det var nemt at finde stedet. Da vi ankom, blev vi mødt af nogle dejlige frivillige, som spurgte os, om vi ikke kunne få plads til en ekstra høne eller to i vores hjem, da de havde nogle “heldige ekstra høns”, der var kommet ud af burene.

Jeg blev så glad da min mor sagde, at vi ville tage to ekstra, så vi fik seks heldige høns med hjem i stedet for fire! Jeg gav de frivillige nogle chokolader og et kort, hvor jeg takkede dem for alt deres hårde arbejde, for uden deres hjælp ville vi ikke kunne adoptere hønsene.

Under køreturen hjem sørgede mig og min bror for at være helt stille, så vi ikke skræmte vores nye kæledyr. Da vi kom hjem tog min mor dem forsigtigt ud af kassen og satte farvede benringe på, så vi nemt kunne kende dem fra hinanden. De var meget stille og blev i hønsegården knyttet til huset og bevægede sig ikke meget. Efter lidt tid begyndte de at spise – meget! Da det blev mørkt, vidste de ikke, hvordan de skulle klatre op ad den lille stige og gå i seng i deres hus, så min mor løftede dem forsigtigt op i deres dejlige nye hjem.Forhenværende burhøns i en Eglu Cube

De første uger

Næste morgen skulle de løftes ud af huset igen, da de var usikre på hvad de skulle gøre. De forblev i gården knyttet til deres hus de første par dage, men på dag tre følte de sig trygge nok til at gå ud i den større indhegning. De lærte hurtigt at skrabe i jorden og elskede at ligge og sole sig, når solen kom frem. Til at begynde med var de også meget bange for os og ville ikke spise fra vores hænder. Efter at have siddet stille med dem hver dag og tilbudt dem masser af godbidder, lærte de snart at stole på os, og nu hopper et par af dem endda op på skødet af os for at få kram!

Det er nu en måned siden vi adopterede vores høns, og der er en kæmpe forskel på, hvordan de var dengang vi hentede dem og hvordan de er nu. De har fået masser af fjer og ser meget sundere ud. Da de ankom, var deres kamme blege og hang til den ene side, men de er allerede meget klarere og mere oprejste. De er trygge ved at klatre op og ned af deres stige, og de lægger deres æg i den hyggelige redekasse i stedet for tilfældigt rundt om i deres gård.

Vi får i gennemsnit fire æg om dagen fra vores seks høns, og skallerne er meget hårdere og mørkere i farven nu. Til at begynde med var skallerne blege og meget tynde, så vi gav hønsene knust østersskal hver dag for at hjælpe med at forbedre deres skaller. De elsker at støvbade for at passe på sig selv og holde sig rene.

Jeg tror bare de elsker deres nye liv nu, og de gør alle de ting som de burde gøre!


En pige holder en forhenværende burhøne

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg er 11 år gammel og er lige begyndt på en ny skole. Jeg har seks høns kaldet Skittles, Bellachix Lestrange (jeg er en kæmpe Harry Potter fan!), Bubbles, Squeak, Hyacinth Clucket og Peggy Mitchell (min mor og far valgte navnene til de to sidste!)

Jeg har en 5 år gammel cockapoo kaldet Daisy, som jeg nyder at gå tur med, især når vi går til stranden. I min fritid kan jeg godt lide at sy, strikke, tegne, lave ting og male. Min yndlingsting er at bage kager og andre lækre ting – med brug af æggene fra mine høns!

Hvornår begyndte du at interessere dig for høns?

Da jeg var seks, fortalte min mor mig om en velgørenhedsorganisation kaldet British Hen Welfare Trust, og hvordan de redder burhøns, når landmanden ikke længere har brug for dem. Jeg tænkte at jeg kunne være med til at give dem et dejligt liv ved at passe dem og give dem masser af opmærksomhed.

Fortæl os lidt om hvordan du samler penge ind til BHWT.

For et par år siden, da jeg begyndte at genhuse høns, besluttede jeg mig for at samle penge ind til velgørenheden ved at sælge de æg, som mine høns havde lagt, og give alle pengene til velgørenheden for at hjælpe andre høns, der stadig er i deres bure. Fordi jeg nyder at lave kunst og håndarbejde, besluttede jeg at prøve at samle lidt flere penge ind ved at male og dekorere hønsepynt i træ, som jeg sælger på en Facebook-side oprettet af min mor kaldet ‘Evies smukke høns’. Jeg har også holdt et par kagesalg på skolen og hjemme hos mig selv for at hjælpe med at skaffe flere penge. Indtil videre har jeg indsamlet over £2000 (17.700 kr.) til velgørenheden!

Hvad er den største forskel på dit gamle hønsehus og din nye Eglu?

Vores gamle hønsehus, Cluckingham Palace, blev bygget af min far i træ. Det var meget smukt, men svært at gøre rent, da jeg ikke bare kunne spule det, når det blev snavset. Træhuse kan også tiltrække mider, som mine høns engang havde. Efter et par år begyndte huset at få et par utætheder og trængte konstant til reparation. Men med min nye Eglu synes jeg, at den er så meget hurtigere og nemmere at rengøre. Jeg kan bare komme det skidt, der samler sig i bakken, i skraldespanden og derefter tørre hele huset af med en klud. Ind imellem kan jeg skylle det af med vandslangen for at give det en god opfriskning. Hønsene virker til at elske det hyggelige redeområde, som jeg fylder med strøelse til dem. Det er også rigtig nemt at åbne og lukke døren til Eglu om morgenen og ved sengetid.

Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg ville elske at blive ved med at adoptere flere burhøns i fremtiden, og når jeg bliver gammel nok, vil jeg rigtig gerne blive frivillig. Indtil da vil jeg fortsætte med at hjælpe velgørenheden ved at samle penge ind til dem igennem salget af mine hønseæg og de trædekorationer jeg laver.

This entry was posted in Høns


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *