Hvordan kan jeg holde mine kaniner varme om vinteren?
Mange mennesker bringer deres kæledyrskaniner indendørs i vintermånederne. Det er bestemt én måde at hjælpe dem med at klare kulden på. Men er det nødvendigt? Vilde kaniner overlever trods alt vinteren uden at skulle bede os om at skrue op for varmen.
Vilde kaniner har imidlertid ét meget vigtigt trick oppe i ærmet. De bor i huler, beskyttet mod vejret i deres hyggelige tunnelsystem. Kæledyrskaniner har ikke adgang til denne behagelige underjordiske livsstil, så du bliver nødt til at simulere den på andre måder.
Nøglen til underjordisk beboelse er isolering. På samme måde som en iglo skaber et relativt varmt rum i et koldt miljø, giver en hule et isoleret opholdsrum med en konstant temperatur. Ikke ligefrem et varmt sted, men et sted der kan varmes op af masser af varme kroppe, tørt græs og komprimeret jord.
Isolering af kaninhuse eller -bure kan forstærkes ved at tilføje ekstra strøelse. Papirforet, der ofte bruges i bunden af kaninbure, suger urin op, og det bliver meget hurtigt vådt. Alt, som er vådt, kan hurtigt blive koldt og kan endda fryse, hvis temperaturen pludselig virkelig falder. I virkelig koldt vejr – alt under frysepunktet – bør du skifte papiret dagligt.
Den reelle nøgle til komfort i koldt vejr er hø. Anvend dobbelt eller endda tredobbelt den mængde du normalt bruger i kaninernes soveområde, og de vil have det lunt og godt om natten.
Ikke alle kaninbure er lige gode
Et gammelt kaninbur af træ med huller og revner, som den kolde vind kan blæse igennem, vil altid være meget mindre hyggeligt end noget mere vindtæt. Det ideelle kaninhus er fuldt isoleret ligesom Eglu. Selv et velisoleret hus har dog stadig brug for en tyk hømadras.
Der kommer et punkt, hvor koldt vejr faktisk er farligt. Hvis temperaturen ryger ned under minus 5°C, putter vilde kaniner sig godt ned og ligger tæt sammen for at dele og bevare kropsvarme. I et bur i haven vil kaniner have det svært, når det bliver så koldt. Ikke mange kæledyrskaniner kan klare vedvarende temperaturer på under minus 5, selv i noget så godt isoleret som en Eglu.
I disse ekstreme temperaturer er der to valgmuligheder: bring kaninerne indendørs, eller brug en varmepude i buret.
Det vil naturligvis også hjælpe at have kaninhuset stående i læ et sted, væk fra den værste vintervind.
Sådan bekæmper du frost
Kaniners vandflasker fryser til, når temperaturen falder. Du kan hjælpe med at forhindre dette ved at pakke isolerende materiale – bobleplast er godt – rundt om flasken. Vandflasken i Eglu, er for eksempel isoleret fra kulden ved at være placeret inde i huset. Men selv denne fryser, når det bliver virkelig koldt. Du skal også sørge for, at drikketuden ikke fryser til, hvilket indebærer, at vandflaskerne skiftes et par gange hver dag. Hav altid et par reserveflasker til dette formål.
Selve huset kan gøres hyggeligere ved at tilføje isolering på ydersiden. Beskyttelsestæpper mod ekstreme temperaturer er en meget bedre mulighed end et tykt tæppe, da sidstnævnte bliver vådt og derefter fryser til is.
Hvis vejret tvinger dig til at bringe kaninerne indendørs, skal du holde dem der, indtil alting begynder at blive varmere udenfor igen. Det er ikke godt for kaninernes helbred, hvis de hele tiden bliver flyttet frem og tilbage imellem kold vinter og centralt opvarmet hus eller skur.
Foder som opvarmning
Udendørs kaniner har, ligesom alle små pattedyr der er underlagt årstidernes luner, brug for at spise mere om vinteren. Dette gør dem i stand til at opretholde deres interne varmesystem. Vi mennesker har en tendens til at glemme, at den mad vi spiser stort set er brændstof til at varme os op indefra og ud – dette er en del af at være et varmblodet pattedyr snarere end koldblodede fisk eller krybdyr.
En kanin, der fryser, ryster. Hvis du på trods af din isolerende indsats bemærker, at kaninen sidder og ryster i sit hus, så skal du tage handling. Varmepuder i buret eller kaninen indendørs – det er mulighederne.
Det er dog vigtigt at huske, at kaniner elsker at have adgang til frisk luft. De er hårdføre væsener, og du behøver ikke at holde dem inde indtil foråret. Så snart kuldebølgen er passeret, kan de flyttes ud deres udendørs hjem igen.
This entry was posted in Kaniner