6 måder hvorpå det vil gavne din have at holde høns
1. Gødning
Hønsemøg er en af de bedste ting, du kan bruge til at forbedre jorden i din have. Når hønsemøget først er komposteret, er det fuld af nitrogen, fosfor, kalium og andre vigtige næringsstoffer og øger jordens evne til at holde på vand. Dette betyder smukkere blomster og større og mere lækre grøntsager!
Saml hønsemøget og lad det kompostere i op til et år, inden du bruger det som gødning.
2. Skadedyrskontrol
Høns tilbringer deres dage med at hakke og skrabe rundt omkring i haven på jagt efter lækre godbidder. De elsker at finde biller, larver og flåter. Nogle gange går de endda efter de irriterende snegle! Dette er en ekstremt miljøvenlig måde at slippe af med skadedyr på med den ekstra fordel af glade og tilfredse høns!
3. Rotation
Vil du gerne oprette et nyt bed i haven? Intet problem, Få hønsene til at udføre arbejdet for dig. Hvis der er én ting, de er gode til, så er det bearbejdning og vending af jorden. Spred noget hønsefoder ud der, hvor du gerne vil have jorden flyttet og luftet, eller læg en bunke med blade, som du gerne vil have spredt ud over et bed, så kan du være sikker på, at hønsene har klaret opgaven på den halve tid, det ville tage dig at finde det rigtige redskab frem.
4. Ukrudtsbekæmpelse
På samme måde kan du, hvis du ønsker at rydde et bed med ukrudt eller græs, få dine høns til det. De spiser gerne ukrudt og dødt materiale, som du ikke allerede har fjernet, og efterlader det sjove havearbejde til dig!
Selv de er kloge, er høns ikke i stand til at skelne ukrudt fra de planter og frø, du rent faktisk ønsker at beholde, så er det bedst at holde dem væk fra blomsterbed og græspletter, hvor du dyrker ting, du gerne vil have. Brug et godt hegn til at begrænse hønsenes adgang til bestemte dele af haven.
5. Kalcium
En af de bedste ting ved at holde høns er de lækre æg, de giver dig. Men vidste du, at æggeskaller også kan være gavnlige for din have? Æggeskaller er lavet af kalciumkarbonat og er en perfekt måde at tilføje mineraler til din jord. Kalcium er vigtigt for opbygning af cellevægge og sørger for, at planterne forbliver stærke og sunde.
Knus skallerne i en morter og kom dem på komposten, eller spred dem direkte ud på dit bed.
6. Fremragende selskab
Med høns omkring dig har du endnu mere grund til at tilbringe tid i haven. Det er så sjovt at se dem gå rundt og skrabe, og høre deres venlige snakken. De er et godt selskab for enhver ivrig gartner. Folk hævder endda, at det at omgås høns lindrer stress og fører til bedre mentalt velvære.
Så hvad venter du på? Høns er det perfekte kæledyr, du og din have har brug for.
This entry was posted in Høns