Omlet bloggen

Når en ny baby skal introduceres for kæledyrene

Ankomsten af en baby vender alting på hovedet i et hjem. Sådan kan det i hvert fald godt se ud for dine kæledyr. En hund finder måske ud af, at der pludselig er mindre tid til gåture og leg, mens en kat pludselig kan blive smidt ud af sine yndlings hvilepladser i soveværelset eller på dit skød på grund af babyens tilstedeværelse.

Det er vigtigt at dine kæledyr vænner sig til ideen om at have den nyankomne i huset, samt de ændringer i rutinen der følger med. Og ideelt set skal forberedelserne starte, inden babyen fødes.

Kæledyrstræning inden fødslen

Tilbring lidt mindre tid med din kat eller hund i månederne op til fødslen – især hvis de er vant til at hvile i skødet eller sidde ved fødderne og kræve opmærksomhed.

Hvis din hund ikke er fuldt trænet på dette tidspunkt, skal du fylde hullerne med nogle træningssessioner. Få en ekspert til at hjælpe om nødvendigt. Din hund skal i det mindste kende de grundlæggende kommandoer ‘Sit’, ‘Stå’ og ‘Nej’. Det er vigtigt, at mennesker i huset forstærker deres roller som ledere af flokken.

En ny baby bringer nye lyde og lugte ind i huset. Du kan gøre dine kæledyr klar til dette ved at invitere forældre med babyer eller småbørn på besøg. Spil en optagelse af en grædende baby for at akklimatisere kæledyrets ører, og tænd for ethvert støjende nyt legetøj, mobiler, gynger eller andet babyrelateret udstyr. Lad dine kæledyr snuse en ble og en klud med et par dråber babyolie på.

Få dit kæledyr dyrlæge-klar

Et kastreret kæledyr er roligere og mindre tilbøjeligt til at bide. Dette gælder især for hanner. Når de er kastreret, vil de være mindre tilbøjelige til at se babyen som en rival. Bestil en tid hos dyrlægen og få dit kæledyr kastreret, hvis den ikke allerede er det. Og mens I er der, så sørg for at Misser og Fido har fået alle deres vaccinationer, er fri for orm og ved godt helbred generelt.

Nulstil rutinerne

Babyer bringer masser af uforudsigelighed ind i et hjem, og gamle rutiner bryder hurtigt sammen. Der er ikke noget galt i dette, men et kæledyr, der er vant til sine rutiner, tager muligvis ikke vel imod pludselige ændringer. Forbered dit kæledyr på dette ved at variere fodringstider, spærre af for forbudte områder med en baby-låge eller måske ansætte én til at gå tur med din hund.

Hvis den nybagte mor hidtil har været kæledyrets vigtigste menneske, vil det være smart, hvis I har mulighed for at introducere en anden ‘favorit’ i dens liv. Dette kan være en partner, et ældre barn eller en ven – én der kan tilbringe kvalitetstid sammen med dyret.

Mødet med babyen

Inden du lader en hund eller kat se babyen, så lad dem snuse til et tæppe og en snavset ble. Forsøg ikke at vise nogen nervøsitet, når du bringer babyen ind i huset for første gang, da kæledyr vil kunne mærke de dårlige vibrationer.

Ved det første møde skal du sidde med babyen i dine arme – helst i et ‘neutralt’ rum, hvor kæledyret normalt ikke er – og lad hunden eller katten nærme sig af sig selv (og én ad gangen, hvis du har flere kæledyr). Tving ikke noget frem. Hav nogle godbidder klar til at belønne god opførsel.

Du kan forstærke de positive associationer ved at belønne en hund, når den er omkring dig og babyen. På den måde kommer dit kæledyr for at forbinde babyen med gode ting (dvs. mad!) En kat har ikke brug for så meget ståhej i den henseende og vil blot associere babyen med dig og tænke på den, som noget, den ikke behøver bekymre sig om.

Hver gang der er nogen form for interaktion mellem barnet og kæledyret, skal du sørge for, at der er en voksen til stede, der holder øje med situationen.

Særlige bemærkninger for katte

En rolig kat skal lige vænne sig til den nye baby og bør holde sig væk, når barnet sover. En mindre pålidelig kat skal simpelthen holdes væk. Småbørn har en refleks, som får dem til instinktivt til at gribe håndfulde af kæledyrspels, og en nervøs kat kan godt reagere ved at kradse. En kattelem med en lås kan være praktisk i starten for at holde missen udendørs på vigtige tidspunkter.

Mange katte kan ikke lide når en baby græder og forsvinder, så snart skrigeriet begynder. Dette er meget praktisk! Sørg for, at der er et roligt, sikkert sted hvor den kan holde sig væk fra kaosset. Maya Nook er en perfekt måde at give din kat lidt privatliv på.

Katte føler sig udsatte og nervøse, når de spiser, så du bør holde et lille barn væk fra det sted, hvor dit kæledyr bliver fodret. Og det er klart, at du også bør forhindre små rollinger i at rode rundt i kattebakken!

Særlige bemærkninger for hunde

Alle hunde skal være veltrænede i sådan en situation, hvor tillid er så grundlæggende. Nogle hunderacer vil dog meget sjældent være venlige overfor børn. En hund, der er opdrættet i århundreder for at fremme aggression, bør IKKE være i et familiehjem. ‘Bidske’ racer som en Jack Russel, gravhund eller Chihuahua kan også være problematiske, men du kender sandsynligvis din egen hund bedst.

Et belønningsbaseret legetøj såsom en Kong-kugle kan være en nyttig distraktion. Du kan give den til din hund, mens du bruger tid på at pleje babyen for at aflede kæledyrets opmærksomhed.

Det er vigtigt ikke at opgive gåturene, da dette vil føre til stress og frustration for hunden. Det er vigtigt at holde fast i de vante rutiner, hvor rutinerne blot er ændret lidt.

Forholdet mellem hund og barn er en tovejsproces, og små børn har også brug for træning. Lær børn at være blide ved hunden, så vil de have grundlaget for et godt forhold.

Og vigtigheden af dette forhold bør ikke undervurderes. Børn lærer meget om venskab, respekt og ansvar ved at være sammen med dyr. Der er også tegn på, at allergi ikke er et problem hos børn, der er vokset op med kæledyr.

Så – du har erstattet din ‘kæledyr baby’ med en rigtig én af slagsen. Det betyder store forandringer. Men når det håndteres rigtigt, er det en positiv ændring og begyndelsen på et nyt kapitel i det lykkelige familiehjem.

This entry was posted in Kæledyr


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *