Omlet bloggen

Hvordan vores kæledyr hjalp os igennem nedlukningen

2020 har bestemt været et usædvanligt år for de fleste af os indtil videre. Her hos Omlet har vi arbejdet hjemmefra siden slutningen af marts, og mange af os har tilbragt mere tid end normalt sammen med vores høns, hunde, katte og andre kæledyr. For at få en idé om hvordan dét at have kæledyr har påvirket oplevelsen af nedlukningen, besluttede vi os for at spørge vores følgere, hvordan deres kæledyr havde hjulpet dem med at klare sig igennem denne mærkelige tid. Her er en opsummering af resultaterne:

88% var enige i, at det har været lettere at være hjemme sammen med et kæledyr! Det er ingen nyhed, at kæledyr er en fremragende følelsesmæssig støtte i vanskelige tider, og bortset fra det så holder de dig beskæftiget. Hvis du holder høns, skal du ud i haven et par gange om dagen for at fylde op med mad og vand eller bare se til dine damer, og hvis du har en hund, skal I ud at gå tur. Dét at have faste rutiner er en fantastisk måde at bevare struktur på, når tingene er usikre, og det vil være til gavn for dit helbred både fysisk og mentalt. Så det er ikke underligt at 88% af mennesker er taknemmelige for at have et kæledyr under nedlukningen! 

Næsten 2 ud af 3 mennesker mente, at deres kæledyr havde nydt at se mere til deres ejere, hvilket viser, hvor lidt de faktisk kræver af os. Det behøver ikke være lange vandreture eller detaljerede legeopsætninger, bare det at have dig i nærheden er nok for de fleste kæledyr. Kun 0,5% sagde, at deres kæledyr virkede irriteret eller træt af den ekstra menneskelige tilstedeværelse – må vi have lov at gætte; kunne der være en chance for at disse mennesker tilfældigvis har en meget uafhængig kat?

1 ud af 4 mennesker sagde, at de har brugt mere tid på at lære deres kæledyr nye tricks i løbet af nedlukningen.

Mange af os har arbejdet hjemmefra og forsøgt at mestre alle de udfordringer, der følger med til at oprette et hjemmekontor. For mennesker med kæledyr kan denne udfordring have været endnu større. Uanset om det var på grund af pludrende marsvin, klukkende høner eller gøende hunde, så svarede 75%, at de har været let distraheret i arbjedstiden af deres firbenede eller fjedrede venner. 50% oplevede desuden at blive forstyrret af deres kæledyr midt i et videoopkald.

76% af alle, der deltog i vores undersøgelse, sagde, at de godt kunne tænke sig at arbejde mere hjemmefra i fremtiden, så de kan tilbringe mere tid sammen med deres kæledyr. Som vi allerede har nævnt, så virkede vores kæledyr også glade for at have os hjemme mere, så det er bestemt noget, der ville komme både kæledyr og deres mennesker til gode. 

Færre kunne tænke sig at tage deres kæledyr med på arbejde. Kun en tredjedel sagde, at de gerne ville introducere deres kæledyr for deres kollegaer. Vi gætter på at dette til dels har noget at gøre med hvilke dyr, folk har, og hvor praktisk det ville være at have dem med på arbejde. Selvfølgelig har vi da hørt om kontorhunde, men er en kontorhøne lidt for langt ude?

Ud af alle de mennesker der godt kunne tænke sig at tage deres kæledyr med på arbejde, mente næsten 2 ud af 3, at deres chef ikke ville tillade det. Hvis du tror, at din chef ville sige nej, så fortæl dem om de undersøgelser med kontorhunde, der har vist, at dét at have en firbenet ven løbende rundt imellem skrivebordene ikke blot hæver arbejdsmoralen og -tilfredsheden i firmaer og organisationer, men det reducerer også stress.

Vilkår og betingelser
Kampagnen med 100kr. i rabat når du handler for 1000kr. gælder indtil midnat d. 8/8 2020. Brug rabatkoden MANGETAK ved kassen. Indkøbskurvens værdi ekskl. levering skal være på 1000kr. eller derover. Gælder kun så længe lager haves. Omlet Ltd. forbeholder sig retten til at trække tilbuddet tilbage til enhver tid. Rabatten kan ikke anvendes til at dække leveringsomkostninger, anvendes på i forvejen nedsatte produkter eller i forbindelse med andre tilbud.

This entry was posted in Kæledyr