Omlet bloggen

Julemad din hund ikke bør spise

Julen er en tid på året, som alle i familien bør nyde, inklusive din hund. Selvom de fleste kæledyrsejere er udmærket klar over, at hunde har det bedst med bare at spise deres normale hundefoder, er det endnu sværere at ignorere det der borende blik i julen. Hvis du kender dig selv godt nok til at vide, at du ikke vil kunne modstå at snige dig til at give din hund nogle ekstra godbidder i julen, så er det vigtigt at vide, hvad du kan give den og hvad du bestemt ikke kan.

Mad som din hund ikke bør spise

Begyndende med det grundlæggende, bør din firbenede ven aldrig opmuntres til at deltage i nogen juledrinks. Selv en lille mængde alkohol er virkelig dårligt for dem. Der er også flere af de traditionelle julemåltiders dele, som du ikke bør dele med dit kæledyr:

  1. Knoglerne og skindet fra fjerkræ.
    Knogler fra enhver fugl kan være farlige. De kan sætte sig fast i halsen, blive en alvorlig kvælningsfare og kan bryde i små skarpe stykker, der kan gennembore slimhinden i maven eller tarmene. Skindet er desuden ekstremt fedtholdigt, hvilket ikke kun er usundt for hunde, men kan forårsage alvorlige problemer med deres bugspytkirtel.
  2. Sovs.
    Du tænker måske, at sovs er super lækkert og helt ufarligt, men det har et højt indhold af salt og fedt, som begge kan være farlige for hunde.
  3. Løg og andre grøntsager i løgfamilien.
    Alle grøntsager i løg-slægten er giftige for hunde, så det er vigtigt at holde dit kæledyr væk fra dem. Løg er hovedårsagen til bekymring, men andre grøntsager i samme slægt, såsom hvidløg, kan også forårsage alvorlige problemer.
  4. Vindruer, rosiner, korender og sultanaer.
    Alle disse er meget giftige for hunde. Faktisk bør du søge hjælp fra en dyrlæge så hurtigt som muligt, hvis dit kæledyr spiser selv en lille mængde. Derfor bør julebag såsom julekage, julekringle og juleboller aldrig fodres til hunde og helst holdes uden for rækkevidde til enhver tid.
  5. Chokolade i alle udformninger.
    Chokolade er en favorit i de fleste hjem i løbet af juleferien, men det er virkelig ikke godt for hunde. Chokolade indeholder teobromin, som kan være dødbringende for din firbenede ven selv i små mængder, så lad dem ikke få noget, uanset hvor meget de plager og sender dig bedrøvede blikke.

Du skal selvfølgelig ikke servere noget af dette mad til din hund på noget tidspunkt af året, men det kan være en god idé at holde ekstra øje med din hund i julen, da rester kan komme til at stå fremme på bordet, mens du danser rundt om juletræet, eller velmenende gæster kan prøve at snige din hund et ben. Det er en god idé at fortælle alle, at de ikke skal fodre hundene med noget, og så kan du, hvis du virkelig har lyst, selv forkæle den med noget hundevenligt julemad. Her er et par ting, der er fine for hunde at spise.

Julemad som din hund kan spise

Julen bliver ikke ødelagt for din hund, hvis den ikke får en særlig julemiddag, men hvis du vil have den med i festlighederne, kan du prøve nogle af disse ting. Det er vigtigt at huske, at alle disse fødevarer bør gives til hunde med måde – hold portionerne små.

  1. Et par skiver kalkun.
    Du kan give dit kæledyr noget hvidt kalkunkød, så længe skindet og alle knogler er fjernet.
  2. Kogte eller moste kartofler.
    Hunde vil nyde en lille mængde kogt eller most kartoffel. Husk, at du kun bør fodre dit kæledyr med kartoffel uden tilsat salt eller smør.
  3. Andre grøntsager.
    Ligesom med alle andre madvarer skal du ikke give din hund en bunke grøntsager, men det er fint at lade dem prøve nogle få udvalgte vintergrøntsager. Rosenkål, kålroer, pastinak og grønne bønner er normalt meget populære hos hunde, ligesom et stykke rå eller kogt gulerod. Tilsæt dog ikke krydderier, smør eller saucer, før du giver grøntsagerne til dit kæledyr.
  4. Æg.
    Mange af os nyder nogle røræg i juleferien, og det er endnu en ting, du kan give din hund som en godbid. Faktisk indeholder æg masser af gavnlige vitaminer og mineraler, og kan gøre hundens pels mere blank. Igen bør du ikke tilføje smør eller salt til æggene, og det er bedst at holde portionerne små.
  5. Frugt med sten eller kerner fjernet.
    De fleste frugter i frugtskålen kan deles med din hund, så længe kerner eller sten er fjernet og frugter som bananer og klementiner skrælles. Du skal dog huske, at frugt er surt og indeholder meget sukker, så det kan give maveproblemer hos hunde, hvis de får for meget.

Det er vigtigt at sørge for, at din firbenede ven får en god jul. Ved at holde din hund ude af køkkenet og sørge for, at den spiser og drikker de rigtige ting, kan du hjælpe med at gøre dette til en realitet.

Dog biscuit recipe

This entry was posted in Hunde


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *