Ventetid grundet stor efterspørgsel. Se venligst vores leveringsside for at finde flere oplysninger.

Omlet bloggen

Lær at læse din kanins kropssprog

Katte og hunde (og mennesker) bruger lyde til at vise andre, hvad de føler, vil eller virkelig ikke kan lide. Kaniner gør det samme, men de bruger hovedsagelig kropssprog til at kommunikere med andre kaniner og med os. Du vil højst sandsynligt ikke være i stand til at forstå alt hvad din kanin forsøger at fortælle dig, men ved at lære et par ting om kaninens kropssprog, vil du være i stand til at gøre livet lidt bedre for dit kæledyr.

Mange kropsholdninger og vokalisationer kan betyde flere forskellige ting afhængigt af situationen, og kan variere lidt fra kanin til kanin. Det er derfor vigtigt at kunne tage hensyn til ledsagende signaler, der hjælper dig med at se, hvad der foregår.

LYDE

Kaniner er relativt stille dyr, men de laver et par lyde, som du vil kunne differentiere fra hinanden. Her er et par af dem:

KnurrenEn kort gøende knurren er et tegn på aggression og indikerer, at du eller noget andet i nærheden truer kaninen.

SkrigHvis kaninen lukker et højt, gennemborende skrig ud, er han eller hun sandsynligvis meget bange eller oplever en hel del smerte.

Grynter lavt og skærer tænderDette betyder, at kaninen er tilfreds og afslappet, ligesom når en kat spinder.

Skærer og klaprer tænder højlydtHvis lyden dog bliver højere og ligesom klaprer, har kaninen højst sandsynligt smerter.

StampenKaniner stamper deres fødder mod jorden, når de er bange eller truede, eller vil gøre andre opmærksomme på hvad der sker. Takket være kaninens stærke bagben kan dette være overraskende højlydt.

ØRER, ØJNE & NÆSE

Kaniner bruger deres ører til at finde ud af hvad der foregår omkring dem, og de kan ofte være en god indikator for hvad din kanin føler. Hvis ørerne står op og spjætter, så lytter din kanin efter noget. Hvis den er sikker på, at det ikke er farligt, eller ikke særlig interessant, løfter den måske kun et øre. Når den er afslappet hviler ørerne mod kroppen, normalt langs ryggen.

Kaniner har meget udtryksfulde øjne, og fordi de er byttedyr, lukker de kun øjnene helt, når de er yderst komfortable og føler sig helt sikre. Så hvis du ser din kanin sove med lukkede øjne, er det et tydeligt tegn på, at den føler sig hjemme. Vidt åbne øjne kombineret med oppustet pels og knurren indikerer frygt. Kaninens indre øjenlåg kan også stikke ud og blive synlige, hvis han eller hun føler ubehag.

Næsen er også en god indikator for, hvordan kaninen har det, og hvor interesseret den er i, hvad der foregår omkring den. Jo hurtigere kaninen vrikker med næsen, desto mere opmærksom eller ophidset er den. Kaniner har en tendens til at gnide deres næse for at vise kærlighed, så hvis din kanin gnider sin næse på dig, er det et tegn på at den virkelig godt kan lide dig. Hvis den tilmed slikker dig lidt, så elsker den dig virkelig!

KROPSHOLDNING

Den klassiskeKaninen sidder med vægten på bagdelen, forbenene strakt og ørerne står op. Han eller hun holder øje med, hvad der foregår.

Hovedet på jorden – Hvis kaninen hviler sit hoved på jorden, udviser den lydighed og ønsker måske at blive nusset eller børstet. Under andre omstændigheder kan det også betyde, at kaninen vil være i fred, så sørg for at tage hensyn til andre signaler også.

KuglenKaninen sidder rullet sammen med benene gemt, normalt med ørerne hvilende langs kroppen. Han eller hun sover eller hviler. Kaniner kan sove med deres øjne åbne, men foretrækker at holde dem lukkede, hvis de føler sig komfortable og trygge nok.

Maven på jordenKaninen ligger på sin mave med benene strakt ud bag sig eller måske ud til siden, med hovedet enten oppe eller hvilende på jorden. Kaninen hviler og er afslappet. Jo længere benene er strakt bag kroppen, jo mere behageligt har kaninen det.

PlejeHvis kaninen plejer sig selv, når du er i nærheden, kan det ses som et tegn på at han eller hun stoler på dig. Kaniner er byttedyr og vil derfor altid holde skarpt øje med (i deres øjne) ubudne gæster.

Puf med næsenDette kan enten betyde “lad mig være i fred” eller “du er i vejen”. Det er dog også et tegn på tillid, da du ikke betragtes som en trussel mod kaninen.

CirkuleringSommetider begynder din kanin at løbe i cirkler rundt om dine fødder, når du er ude i gården med den. Dette er et parringsritual, og et tegn på at den er forelsket i dig.

Territorial adfærdHvis din kanin har fået nyt kaninbur eller ny løbegård, er den nødt til at sørge for at dens territorium er markeret. Kaniner gør dette ved at gnide duftkirtler på halsen mod genstande, sprøjte urin og sprede deres afføring rundt omkring. Denne adfærd stopper normalt, når kaninen føler sig hjemme.

RedebygningHvis du bemærker, at din hunkanin begynder at trække hår ud fra pelsen og samle hø på et bestemt sted i buret, er hun højst sandsynligt i gang med at bygge en rede. Kaniner har nogle gange falske graviditeter, men hvis du tror at der er en mulighed for at din kanin kan være gravid, er det værd at kontakte din dyrlæge.

Den skøreKaninen ruller rundt på ryggen med benene i vejret. Dette er et tegn på, at kaninen er virkelig glad og afslappet, og bevægelsen kan undertiden kombineres med en såkaldt binky, hvilket betyder at kaninen løber rundt, danser og ofte hopper højt op i luften af ren lykke.

Kilder:
https://www.omlet.co.uk/guide/rabbits
https://www.petplan.co.uk/blog/5906/
https://www.wabbitwiki.com/wiki/Understanding_your_rabbit
https://www.bunnyhugga.com/a-to-z/rabbit-behaviour/rabbit-body-language.html
https://rabbit.org/interpreting-body-language-and-behavior/

This entry was posted in Kaniner


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *