Omlet bloggen

De første dage med en hundehvalp

Det er en drøm for mange familier at få en hvalp, men det bør ikke være nogen nem eller hurtig beslutning man tager. At få en hund kan medføre mange ændringer i jeres daglige liv, som I bør tage i overvejelse, inden I træffer beslutningen. Hvis I allerede har truffet beslutningen om at få en hvalp, bør I tage jer tid til at læse vores råd herunder – med 6 ting man absolut skal vide, før man bringer en hvalp hjem for livet!:

 

1 – Tag fri fra arbejde

 

Sørg for at du kan byde din hvalp velkommen på et tidspunkt, hvor du skal være hjemme de følgende par dage. Dette giver jer tid til at lære hinanden at kende godt fra begyndelsen. Vær også forberedt på et par travle dage og nætter, så sørg for at du kan være fuldt til rådighed for din hvalp…

 

2 – Begynd i haven

 

Tag din hvalp ud i din have, så den kan få frit løb. En ung hvalp godt kan blive lidt for spændt og dermed fyldt med energi, det er derfor bedst at give den en masse plads til at kunne boltre sig på i et nyt miljø, som den endnu ikke er bekendt med.

 

3 – Kom i kontakt med hvalpen

 

Giv den et par legesager og leg sammen for at få hvalpen til at føle sig veltilpas og glad fra starten af jeres forhold. Ved at lege sammen vil I også kunne opbygge tillid imellem jer, da den vil forbinde dig med at have det godt og sjovt.

 

4 – Foder

 

Spørg hundens opdrætter om hvilket foder, den har fået indtil nu, så du kan fortsætte den samme kost. Hvis du gerne vil ændre kosten, anbefaler vi dig at gøre dette gradvist, så det ikke forstyrrer dens følsomme mave.

 

5 – Legegård/hundebur

 

Desværre kender hvalpe ingen grænser og forstår ikke hvad eller hvor er sikkert, især med hensyn til at tygge på ting. Det er bedst at reducere de områder hvalpen har adgang til, når du ikke kan holde øje med den, enten ved hjælp af en legegård eller et bur (men kun i korte perioder!). Mens de er på et begrænset område, må du ikke glemme at give den masser af hvalpelegetøj (blødere end normalt hundelegetøj) at have det sjovt med, samt en seng eller et tæppe så den kan føle sig godt tilpas.

 

 

6 – Underlag til hvalpetræning

 

For at undgå ulykker er det altid bedst at bruge et tisseunderlag til hvalpen. Hvis du anvender et hundebur, anbefaler vi desuden, at du lader hvalpen komme udenfor så snart den kommer ud af buret.

 

 

 

Udover at give dig vores bedste tips til de første par dage med en ny hvalp, så besluttede vi os for at interviewe vores direktør, James, om hvordan han oplevede de første par dage med hvalpen Pip…

 

  • James, kan du præsentere dig selv?

 

“Jeg har altid elsket katte, men min kone og mine børn er vilde med hunde. Så jeg var en nervøs begynder, da vi først fik vores hund, men nu er jeg fuldstændig konverteret. Jeg elsker at gå ture med hende, gå til hundetræning, og jeg har mødt masser af nye mennesker igennem Pip – både på gåture og på grund af en fælles interesse for hunde.”

 

  • Hvad var de vigtigste grunde til, at du valgte at få en hvalp i stedet for en voksen hund?

 

“Vi har to små børn (på 6 og 4). Vi ville gerne have at vores hund skulle komme godt ud af det med vores børn. Derfor ønskede vi, at hunden skulle vokse op med børn.”

 

 

  • Kan du beskrive de første par dage med hvalpen?

    James med Pip

 

“Det var ligesom at få et nyfødt barn. Det er vidunderligt, men man er samtidig nervøs fordi man gerne vil have hende til at falde rigtig godt til og være glad. De første par dage tilbragte hun rigtig meget tid puttet i en lille klump ved mine fødder eller i mit skød. Jeg sov nedenunder den første uge, så jeg kunne tage hende med udenfor om natten, når hun skulle på toilet, inden hun var blevet helt renlig.”

 

  • Hvad var den største udfordring de første par dage?

 

“At sørge for at renlighedstræningen gik godt, og at sørge for at jeg gjorde de rigtige ting for at opdrage hende til at være en venlig og rolig hund.”

 

  • Har I besluttet jer for at burtræne jeres hund?

 

Ja, vi har et Omlet Fido hundebur. Hun synes det er meget behageligt, og jeg tror hun føler sig meget sikker inde i buret. Det er utrolig praktisk, når vi overnatter hos venner eller er på ferie. Det er ligesom at tage hele hendes soveværelse med. Vi har både en seng i stuen og buret i køkkenet. Oftest vælger hun at sove i buret i løbet af dagen.”

  • Hvis du kunne gøre oplevelsen med at få en ny hvalp om igen, hvad ville du så gøre anderledes?

 

“Jeg ville nok have valgt at få hende ca. 3 måneder senere, fordi jeg fik pludselig meget travlt på arbejde en måneds tid efter vi havde fået hende og var meget ude at rejse. Så jeg gik glip af noget af det sjove i starten!”

This entry was posted in Hunde