Har min hund virkelig brug for en seng?
Det er rigtigt, at hunde kan sove stort set overalt! Men når man tænker over det, så kan vi også – i et telt, på en lang togrejse eller foran fjernsynet. Men alligevel vil de fleste af os foretrække at lægge os godt til rette i vores egen behagelige, varme seng, og vågne op og føle os friske efter en god nats søvn frem for at være gnaven og have hold i nakken. Hunde har det på samme måde, og derfor er det så vigtigt for os at give vores vovser den seng, de fortjener.
Vigtigheden af en god hundeseng
Giver din hund en bedre nattesøvn
Hvis din hund har det godt i sin egen seng om natten, går det uundgåeligt hånd i hånd med, at den får en bedre søvnkvalitet. Ligesom det er for dig og mig, er søvn afgørende for vores firbenede venner af en række årsager. En god nats søvn gavner din hunds hjerneudvikling, immunforsvar, samt dens humør! Hvem sagde, at det kun var mennesker, der blev gnavne efter at have fået det forkerte ben ud af sengen om morgenen?!
Sikkerhed
Hunde er territoriale dyr, hvilket betyder, at de godt kan lide at hævde bestemte steder som deres egne. De områder, som de anser for at være “mest særlige”, dvs. hvor ingen andre bør komme, er de vigtigste dele af deres territorium. For mange hunde er dette særlige sted deres seng, hvor de komfortabelt skal kunne ligge og slappe af i fred, uden at blive forstyrret af andre medlemmer af familien – den ultimative sikkerhedszone for dit kæledyr.
Men en fejl, som nogle hundeejere begår, er at sende en “uartig hund” til dens seng som straf. Det er overflødigt at sige, at dette skaber en negativ association til sengen for den stakkels hund, hvilket selvfølgelig ikke vil få den til at føle dens seng som et sted, hvor den kan føle sig tryg.
Noget andet at bemærke her er, om du har mere end én hund i husstanden. Dine hunde vil normalt insistere på at have deres egne, separate sovearrangementer, så det er fundamentalt, at en hunds seng ikke behandles som hundenes svar på sofasurfing. En hund, der viser interesse for en anden hunds behagelige madras, bør vendes væk på det kraftigste.
Understøtter led
Hvis du ikke sørger for en egentlig hundeseng, vil din firbenede kammerat improvisere. En yndlingsplads på gulvtæppet, på stolene, et behageligt hjørne væk fra al støjen eller et gammelt håndklæde eller tæppe. Disse kan alle arrangeres som senge, og hunden vil trække sig tilbage dertil, når den har brug for lidt fred og ro. Men problemet med dette er, at det faktisk kan have en negativ indvirkning på deres led.
Efterhånden som en hund bliver ældre og dens led bliver stivere, vil den i endnu højere grad sætte pris på komforten ved en god hundemadras. Især ældre hunde er tilbøjelige til at lide af ledproblemer såsom gigt og hoftedysplasi, og visse større racer såsom schæferhunde og granddanois er mere modtagelige for disse end andre. En hundeseng af høj kvalitet med memoryskum såsom Topology fra Omlet vil hjælpe med at støtte din hunds led, ved at minimere stress og forhindre unødvendige muskelsmerter. Hundesenge kan også forhindre sår, hård hud og skaldede pletter – som alt sammen kan påvirke hunde, der sover på træ- eller stengulve eller ru tæpper.
Opmuntrer din hund til at sove i sin egen seng
Det sted din hund vil vælge at sove, hvis den kan se sit snit til det, kan være din egen seng. Medmindre du er bestemt overfor hunden, er den der for at blive! I et tidligere blogindlæg kiggede vi på, om det er en god idé at lade dit kæledyr sove på din seng om natten. . Selvom der er nogle fordele ved at gøre det, er det muligvis ikke et passende scenarie for alle. I så fald vil dét at give din hund dens egen behagelige seng være endnu mere til din fordel, da det vil opmuntre den til at sove der i stedet for i din! Endnu en grund til at det giver mening at købe en behagelig hundeseng.
At finde den ultimative hundeseng
Den gennemsnitlige voksne hund sover mellem 13 og 14 timer om dagen, og hvalpe og ældre hunde i endnu længere tid, så det er helt klart afgørende for vores kæledyrsvovser at have et sted, hvor de kan få deres dyrebare skønhedssøvn.
Men når det kommer til hundesenge, så er der en overflod på markedet. Det er derfor ingen overraskelse, at det kan blive overvældende at prøve at finde den rigtige. Så hvordan kan vi egentlig finde den perfekte pasform til vores firbenede ven?
Noget du skal være opmærksom på, når du skal vælge en passende hundeseng til din hvalp, er en madras med memoryskum, som ikke udelukkende er for mennesker! En madras af memoryskum, eller memory foam, vil give din hund optimal komfort, ligesom de gør for os. Selvom prioriteringen her er, at din hund har det godt, skal du også tænke på andre faktorer, såsom hvad der er mest praktisk. Hvor let er sengen for eksempel at rengøre. Kig efter en seng der kan maskinvaskes, eller har et aftageligt betræk der kan maskinvaskes, hvilket vil hjælpe med at holde både din bedste ven og dit hjem rent, især hvis du har en hund, der elsker mudder!
En anden god mulighed at overveje er en hundesofa. En hundesofa er en ramme, som madrassen kan hvile på, ligesom en menneskeseng, og den hæver hunden op fra gulvet for at minimere træk, hvilket betyder, at din vovse forbliver lun. Med Fido hundesofaen kan du også udskifte madrassen, hvis den bliver slidt, mens selve rammen holder hele livet.
Det giver også god mening at inkorporere sengen i et bur, når du skal vælge den rigtige seng til din hund. Et hundebur bliver et sikkert sted og en afslapningszone til alle formål, hvilket især er nyttigt for hvalpe eller mere ængstelige hunde. Dette er inspirationen bag specialfremstillede sæt som Fido Studio hundeburet og Fido Nook. Når du vælger et bur at placere din hunds seng i, skal du bare være sikker på, at den har plads nok til komfortabelt at kunne rejse sig og vende rundt. Et bur giver også en ramme til hundemadrassen, frem for blot at have den fritstående på gulvet. Igen er følelsen af sikkerhed afgørende for en døsende hund. En seng i et bur må dog aldrig blive til et fængsel. En hund, der tilbringer hele dagen i buret, vil komme til at se det som en fængselscelle – og det samme gælder for sengen.
En behagelig seng er ikke meget at forlange. Det giver hunde varme, sikkerhed og den ultimative komfort. Vi sætter dog grænsen ved hundepyjamas…
This entry was posted in Hunde