Omlet bloggen

Top 10 klogeste hunderacer

Alle hunde er kloge. Det skyldes, at deres forfader, ulven, er meget klog, så hundehjernen havde et godt udgangspunkt. Selv racerne, der kærligt beskrives som ”håbløse”, er stadig relativt kloge sammenlignet med de fleste andre dyr!

Spørgsmålet om, hvorfor ulve, og derfor hunde, er kloge, er simpelt. De jager i flok ved hjælp af forskellige strategier, blandt andet at hyrde; og de lever i hierarkier med ‘top hunde’, alfa hunde og forskellige lag af undersåtter. Alt i alt er det et kompleks foretagende at være en hund, og kun en førsteklasses hjerne kan få det hele til at gå op.

De klogeste kæledyrshunde har derfor en tendens til at være dem, der bevarer elementer af forfædrenes ulveinstinkter. Dette instinkt findes i to former – hyrderne (inklusive alle fårehunde) og jægerne.

Hvad gør en hund klog?

Vi mennesker har en tendens til at dømme andre dyr på vores vilkår. Derfor er hunde, der reagerer godt på menneskelig træning og lærer at være lydige, dem vi betragter som superkloge. Det betyder at de hunde, der er opdrættet til at stole på os, lytte til os og interagere med os, forekommer os mere menneskelige i deres svar. De mere uafhængige racer, eller dem der stadig løber efter en kanin flere år efter, at du første gang har bedt dem om ikke at løbe væk, kan bedømmes mere hårdt (her tælles bl.a. Beagle og Foxhound!)

Når det kommer til hjernekraft, ser det desuden ud til, at størrelsen virkelig tæller. De store racer er dem med flest grå celler (med undtagelse af det lille geni, Papillon). Dette har igen alt sammen med opdræt at gøre.

Mange små hunde har gener forbundet med dværgvækst (f.eks. Pekingeseren, Shitzu og Mops), og disse har en tendens til at have små hjerner, der passer til kroppen. De fleste af de andre små hunderacer er terrier (som Jack Russell eller Skotsk). Disse er opdrættet fra større versioner – altså en miniature udgave af de store hunde, om du vil. Som resten af hunden er deres hjerner mere miniature end små, der er altså en vigtig forskel.

Med alle disse overvejelser og komplikationer i tankerne, er der dog bred enighed om at racerne i den følgende liste er de 10 største hunde-genier.

Bedst i race, hjernemæssigt

Når hundene på denne liste er korrekt trænet og socialiserede, kan de tage en ny kommando i brug efter at have hørt den for kun femte gang (det er vi ikke sikre på, at der er mange små børn, der kan!). Generelt vil disse hunde adlyde mindst 95 procent af de kommandoer, de får.

Det ord, du leder efter her, er “Wow!”

Listen er ikke i nogen særlig rækkefølge, men de første tre nævnte racer krediteres ofte for at være de bedste i flokken, hvis vi skal være helt nøjagtige.

  1. Schæferhund
  2. Border Collie
  3. Puddel
  4. Golden retriever
  5. Dobermann
  6. Labrador retriever
  7. Papillon
  8. Rottweiler
  9. Shetland sheepdog
  10. Australsk kvæghund

Næsten alle hyrderacer læner sig op af top ti. Den belgiske Tervueren, Berner Sennenhunden og – måske overraskende i betragtning af dens størrelse – Welsh Corgi Pembroke fortjener alle at blive nævnt. Bortset fra hyrderacerne har blodhunde og slædehunde også fantastiske hjerner.

Og det handler ikke alt sammen kun om rene racer. Din labradoodle eller Cockapoo kan godt være lige så klog som hundene på vores top 10-liste. En krydset hund, hvis slægt ikke er indlysende fra udseendet, kan også være lidt af et hundegeni.

Som sagt tidligere, er hunde alle kloge. Punktum.

Hvilken ulv?

Vender vi tilbage til de kloge hjerner fra de tidligere nævnte ulve, snublede videnskab for nylig over en spændende kendsgerning. Genetisk analyse af husdyr og eurasiske og amerikanske ulve kom frem til nogle hundegener, der ikke er til stede i den moderne ulv. Dette har ført biologer til at konkludere, at menneskets bedste ven er så gammel, at den faktisk blev udviklet fra en nu uddød ulveart. Måske noget á la ”direwolves” (som i Game of Thrones).

Så kig igen på dine utroligt kloge kæledyrshunde. Der er meget mere ved dem, end vi umiddelbart kan se!

This entry was posted in Hunde


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *