Indkøbsliste til en ny hundehvalp
Du skal have en hvalp – tillykke! At få en hundehvalp ind i hjemmet er en ekstremt spændende oplevelse, men den kan også være temmelig overvældende, da din nye ven kræver næsten konstant opmærksomhed og pleje. For at minimere stress over ikke at have de rigtige ting ved hånden, når hunden allerede er i dit hjem, skal du sørge for at krydse disse hvalpenødvendigheder af, inden den flytter ind!
✔️ Hundebur
Mange opdrættere vil have burtrænet hvalpen fra en tidlig alder, og de fleste hundetrænere anbefaler denne metode som en måde at gøre overgangen til et nyt hjem så let som muligt.
Buret fungerer som et lukket og trygt område for din hvalp, et sted den kan vende tilbage til når den er træt eller bekymret, et sted den ved er dens helt eget. Fido Nook 2-i-1 luksus hundebur og seng er en fantastisk løsning til dette. Sæt buret i den smukt designede hule, og gør det pænt og hyggeligt for din hund. Når hvalpen er færdig med sin hvalpetræning, kan du beslutte dig for, om du vil fjerne buret eller beholde det i hulen. Fido Nook fås også med en super praktisk garderobe, hvor du kan opbevare alle din hunds ting på ét praktisk sted, og møblet ser ud fantastisk i ethvert rum i huset.
Husk at hvalpe vokser hurtigt, så anskaf dig et bur, der også passer til din hund, når den er fuldvoksen.
✔️ Seng og tæppe
Voksende hvalpe tilbringer det meste af deres dage på at sove, så de har brug for en behagelig seng at hvile sig på. Omlet hundesenge med støttekant har en memory skum madras, der former sig omkring hundens krop, hvilket giver støtte og komfort efter timevis af leg. Som en ekstra bonus kan overtrækket fjernes og maskinvaskes, så du ikke behøver at bekymre dig om hvalpeulykker eller mudrede poter.
Sørg for at du også forsyner din hvalp med et superblødt tæppe, den kan krølle sig sammen i. At have et tæppe i buret betyder, at hvalpen knytter det til sit hjem, og det kan derefter bruges til at skabe tryghed for hunden, når I er ude og skal se nye seværdigheder eller prøve nye ting!
✔️ Foder og skåle
Du vil sandsynligvis have fået nogle instruktioner fra opdrætteren om, hvad du skal fodre din hvalp de første par uger, og det er bedst at holde sig til dette for at undgå at forstyrre deres sarte små maver. Efter et stykke tid kan du gradvist begynde at introducere det foder, du vil give din hund. Sørg for, at det er et foder af høj kvalitet, der er egnet til hvalpe i voksealderen.
Anskaf dig skåle til foder og vand i en passende størrelse, der er dybe nok til, at de ikke skaber en masse svineri, men stabile nok til ikke at vælte. Det er også en god ide at have et par skåle i rejsestørrelse, som du kan tage med på eventyr.
✔️ Godbidder til træning
Nøglen til en velopdragen og velrundet hund er at opmuntre og håndhæve god opførsel. Sørg for, at du har masser af små godbidder rundt omkring til at give din hvalp, når den opfører sig pænt. Verden kan være ret skræmmende for en lille hvalp, der lærer nye ting, så hvis hvalpen ved at du vil give den ros og kærlighed – og en lækker godbid – når den vender tilbage til dig, vil båndet mellem jer blive stærkt fra starten af.
✔️ Tyggelegetøj
Hvalpe elsker at tygge, og alle der har været omkring en hvalp ved, at de skarpe tænder kan gøre en del skade, hvad enten det er på dine sofapuder eller dit yndlings par læderstøvler. Giv dit kæledyr nogle passende tyggelegesager for at lette på trangen og lade hunden fyre lidt energi af. Du er muligvis nødt til at prøve et par stykker af, inden du finder én, der er den rigtige størrelse og hårdhed for netop din hund, så sørg for at du har et udvalg til rådighed.
✔️ Halsbånd og hundesnor
Så snart din hvalp er klar til at komme ud i den virkelige verden, har den brug for et stilfuldt halsbånd at sætte sit navneskilt på. Vi har masser af forskellige slags i vores butik, så du er sikker på at finde et der passer til dig og dit nye kæledyr. Match med en hundesnor eller seletøj.
Dette er de vigtigste ting at købe, inden du henter din hvalp og bringer den med hjem. Du vil sandsynligvis finde ud af, at der er masser af andre ting, der er nyttige at have, som for eksempel plejeudstyr, negleklippere, rengøringsprodukter, og endda en hundejakke, men med de ovenstående nødvendigheder kan du i hvert fald komme igennem de første par uger med dit nye familiemedlem uden at skulle af sted på shopping!
This entry was posted in Hunde