Omlet bloggen

Hundes sovestillinger og hvad de betyder

På siden

Den mest almindelige sovestilling for hunde er på deres side med benene pegende lige ud. Nogle gange falder hunde i søvn i en anden position, men så snart musklerne slapper af og hunden begynder at drømme, vil de automatisk rulle om på deres side.

Denne stilling udsætter deres vitale organer, så en hund, der foretrækker at sove på sin side, er sandsynligvis afslappet, behageligt tilpas og føler sig tryg ved sine omgivelser.

Da benene frit kan bevæge sig i denne sovestilling, vil du sandsynligvis se hundens ben spjætte og sparke, mens den drømmer.

Hvis din hund favoriserer denne stilling, skal du sørge for, at dens seng er stor nok til at rumme hele kroppen, inklusive de udstrakte ben. Omlet hundesenge med støttekant findes i tre forskellige størrelser, så du kan være sikker på at finde en, der passer til din hund!

Krøllet sammen til en kugle

Dette er en almindelig sovestilling for vilde hunde, der er meget mere sårbare end vores forkælede kæledyrsvovser. De vitale organer er beskyttet, kropsvarmen bevares, og hunden kan bevæge sig hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Hunde, der befinder sig et ukendt sted eller oplever noget der bekymrer dem, sover ofte i denne stilling. Men hvis din hund foretrækker at rulle sig op som en ræv, når den sover, betyder det ikke nødvendigvis, at den er bekymret eller ubehageligt tilpas. Det kan sagtens være, at den bare godt kan lide at krølle sig sammen.

Supervovse stillingen

I denne stilling ligger hunden på sin mave, med alle fire ben strakt ud. Dette er meget almindeligt med hvalpe, der har brug for regelmæssige lurer, men som også altid ønsker at være klar til at lege på ethvert givet tidspunkt, da det er meget let at komme op og i gang.

Supervovse er næsten fuldstændigt begrænset til lurer; meget få hunde tilbringer en hel nat i denne stilling. Det er også meget mere almindeligt hos mindre hunde som terrier og toy racer, muligvis fordi deres lemmer er kortere.

På ryggen med benene op i luften

Hvis din hund er kold, vil den krølle sig sammen til en kugle. Modsat kan den ved at udsætte maven og sprede sig køle sig ned. To af din hunds bedste redskaber til at holde sig nedkølet er at udsætte maven, hvor pelsen er meget tyndere, samt svedkirtlerne på poterne.

Komfortabelt som det kan være, er det dog en meget sårbar position. De vitale organer udsættes, og det vil tage hunden meget længere tid at rejse sig i tilfælde af fare, end hvis den havde benene på jorden. Hvis din hund vælger denne stilling, selv når den ikke har det kogende varmt, er det sandsynligt, at den føler sig ekstremt afslappet og behageligt tilpas.

Tæt på et menneske eller andet kæledyr

Mange hunde elsker at falde i søvn ved siden af en anden levende ting, helst virkelig, virkelig tæt på. Denne adfærd kommer fra deres tid som hvalpe, før de kunne regulere deres egen kropstemperatur og måtte putte sig sammen med sine søskende for at holde sig varme. 

Selvom voksne hunde ikke har brug for dig (eller katten) som en varmekilde, er de kommet til at forbinde det at sove ved siden af noget varmt, der trækker vejret, med komfort og sikkerhed. Du kan være sikker på, at din hund er helt afslappet i dit selskab, hvis den beslutter sig for at sove lige ved siden af dig.

This entry was posted in Hunde