Omlet bloggen

Bør jeg give mine høns ormekur?

Høns i deres Eglu Go UP

Som de fleste andre dyr kan høns lide af parasitære orme. Disse er endoparasitter, der lever inde i dine fugles krop, og kaldes kollektivt helminther af dyrlæger. 

Har min høne orm?

De tre typer parasitære orme, som dine høns har størst sandsynlighed for at blive udsat for, er:

  1. Rundorm. Der findes forskellige typer rundorm, hvor den store rundorm er den mest almindelig. De kan findes hvor som helst i dine høns’ fordøjelsessystem. Nogle gange kan man se ormene i hønsemøget.
  2. Luftrørsorm. Disse orme fastgør sig til hønsenes luftveje.
  3. Bændelorm. Disse orme sætter sig inde i tarmen. De er ikke lige så almindelige som de andre arter, men kan svække hønens immunforsvar betydeligt.

Det er ikke altid let at gennemskue, om din høne har orm, men symptomer kan omfatte en lysere kam, nedsat ægproduktion, diarré og øget appetit uden vægtøgning. En høne med luftrørsorm vil gabe eller ligesom gispe efter vejret og strække hoved og hals i sky. Nogle gange vil du ikke få øje på en infektion, før den er virkelig alvorlig og muligvis umulig at behandle. 

At give ormekur eller ikke at give ormekur

Mange hønseejere vælger derfor at give deres høns en ormekur regelmæssigt for at forhindre dem i at blive smittet, normalt én gang om foråret og én gang om efteråret. Dette gøres normalt ved hjælp af FlubenolVet, en fjerkræspecifik ormekur du kan få ved dyrlægen, der vil dræbe både orme og deres æg. Sørg for, at du finder en ormekur, der er egnet til høns, og tjek om du skal smide hønens æg ud, mens hun bliver behandlet. Giv altid alle dine høns ormekur på samme tid. 

Andre hønseholdere mener det er bedre kun at behandle høns, der har en bekræftet infektion. Dette skyldes dels, at nogle ormekure kun er effektive overfor bestemte parasitter og vil være meningsløse, hvis dine høns har en anden type orm. Nogle mener også, at det er unødvendigt at give fuglene en behandling for et problem, de måske ikke har. Derudover kan det være dyrt at give ormebehandling til en hel flok to gange om året. 

Hvis du ikke ønsker at behandle dine høns uden en diagnose, men har mistanke om, at de måske har orm, kan du få deres afføring testet for tilstedeværelse af æg. Spørg din dyrlæge, om de vil gøre det for dig, ellers kan du sende møget til et laboratorium i klargjorte bakker. 

Tre høns med deres Omlet Peck ToyForebyg infektion

Uanset om du beslutter dig for kun at behandle bekræftede ormtilfælde eller give forebyggende ormekure, er det altid bedst at gøre alt hvad du kan for at sikre, at dine høns ikke får parasitter.

En af de bedste ting at gøre er at flytter deres hønsehus og hønsegård regelmæssigt til en ny plads. Dette stopper alvorlige udbrud, da det bremser ormenes livscyklus. Ormeæg udskilles i afføringen fra inficerede fugle og overlever på jorden i overraskende lang tid, før de samles op af høns, der leder efter mad. Dette kaldes en direkte livscyklus, da ormen ikke har brug for et værtsdyr for at komme til dine høner. Orme, der på den anden side har en indirekte livscyklus, lader deres æg først indtages af f.eks. regnorme, snegle eller tusindben, hvor de ligger i dvale indtil værten spises af en af dine høns. Larverne klækkes inde i dine høner og cyklussen gentages. 

For at forhindre en ubrydelig kæde af ormangreb er det derfor vigtigt regelmæssigt at flytte dine høns. Dette gøres let med flytbare hønsehuse såsom Eglu Cube eller Eglu Go UP.

En anden nyttig ting er at holde græsset klippet, da det ultraviolette lys fra solen kan dræbe potentielle ormeæg i dine høns’ møg. Rengør hønsegården hver uge, og mug ud i hønsemøg og bundmateriale. Hvis en af dine høns er inficeret, vil det være meget vanskeligt at slippe af med ormeæg fra jorden, men alt, hvad du kan gøre, vil hjælpe!

Endelig sværger mange hønseholdere ved mineraltilskuddet Verm-X. Det er en urteformulering, der skaber et miljø i tarmen, der er i stand til at udrydde og udvise eventuelle tarmudfordringer. Dette kan gives som et supplement til din flok regelmæssigt for at hjælpe med til at holde deres immunforsvar i topform.

This entry was posted in Høns


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts