Omlets stolthed: Modige kaniner

Denne artikel er en del af vores serie Omlets stolthed, en samling fantastiske historier der fokuserer på nogle ekstraordinære kæledyr og deler deres uselviskhed, tapperhed, talent og medfølelse med hele verden.

-Skrevet af Anneliese Paul

Det er svært at beskrive, hvor bange kaninen Pixie var, da dyrevelfærdsorganisationen RSPCA først fandt hende et nyt hjem hos en erfaren kaninejer. Atten måneder senere lever den frække lille Pixie et liv i sus og dus og lærer at tage imod kærligheden fra sit elskende menneske, Wendy.

Wendy havde to smukke kaniner, som hun elskede. En kulsort Rex kanin ved navn Jensen og hans chokoladebrune partner, Havana. Men i 2019 døde Havana pludselig af lungebetændelse, og Jensens sorg var så alvorlig, at han ikke ville forlade sin seng. Han var den mest trøstesløse, ulykkelige kanin.

Wendy ville have ham til at blive venner med en anden kanin, så hun tog til RSPCA i Canterbury og fandt Pixie, som var blevet alvorligt forsømt. Pixie blev reddet sammen med sin partner, men desværre overlevede denne kanin ikke. Pixie var tæt på at dø af sult, hun bestod kun af hud og knogler og måtte fedes op, inden hun var klar til at komme til et nyt hjem. Wendy ønskede at give hende det kærlige hjem, hun fortjente.

Wendy tænkte at Pixie ville være perfekt for Jensen, så hun tog hende med hjem. Hun havde delt kaninburet op, så hun langsomt kunne introducere dem for hinanden. Efter cirka en måned lå de ved siden af hinanden, kun adskilt af nettet, så Wendy besluttede sig for at det var på tide. Men Pixie var traumatiseret, og hendes frygt viste sig i aggressiv adfærd. Hun kunne ikke klare det og bed Jensen. Hun var ophidset og bange for alt. I et stykke tid var det vanskeligt at lægge mad ind til hende. Hun ville angribe hænderne, der fodrede hende. Det var en frygtelig trist tid for Wendy at se Pixie så ulykkelig.

Wendy holdt Pixie alene, og ganske langsomt begyndte Pixie at stole på hende. Nu, 18 måneder senere, rækker hun snuden frem for at blive aet, og hun hopper rundt sammen med Jensen. Deres Omlet løbegårde løber parallelt, så hun har sin egen plads, og han har sin. De har også et skur opdelt i to med tre niveauer, vinduer, balkoner og en lem der fører ud til deres Omlet løbegårde udenfor, der er forbundet via tunneler til udhuset. Lågesystemet på Omlet løbegården betyder, at Wendy kan lade dem begge have tid i huset. Det, der engang var Wendys spisestue, er nu et kanin legerum med en kasse, nogle trin og tunneler, så de bare kan suse rundt og lave kaninting. De skiftes til at komme ind, og Wendy lader døren være åben, så de ikke får det for varmt.

Før hun begynder på arbejde om morgenen, laver hun en lille salat til kaninerne. Grønkål, palmekål eller havekål udgør basiskomponenterne blandet med urter som persille, mynte og basilikum. Og om sommeren plukker hun friske blade og rosenblade. De har 3 eller 4 forskellige slags hø at vælge imellem i løbegården, og som en godbid kan Wendy godt lide at give dem kaninkiks eller jordbær, som de er helt vilde med.

Siden sin triste begyndelse er Pixie blomstret hos en kærlig ejer, der forstår hendes fortid, opbygger hendes selvtillid og giver hende en lækker kost. Og Jensen har fået en ny partner, Tinkerbell, en blåøjet hvid Lille Rex. Wendy elsker bare alle sine tre smukke kaniner, men især Pixie. Hun er en overlever.

“Næsten dagligt kan hun få mig til at fælde en tåre. Hun er så kærlig og forstående. Jeg er bare helt forbløffet over, at denne lille kanin faktisk kunne tilgive mennesker og åbne sit hjerte igen.”

This entry was posted in Kaniner