Omlet bloggen

Del seng med dit kæledyr – Ja eller nej?

Foto: Brooke Cagle / Unsplash

Vi elsker alle vores kæledyr, og nogle gange virker det simpelthen alt for svært at være adskilt i et par timer, selv om natten. Udsigten til at putte sig sammen med katten eller hunden ved sengetid kan nogle gange være umulig at modstå, så det er måske ikke overraskende, at to tredjedele af alle briter med katte eller hunde nu deler seng med deres firbenede ven. Mange kæledyrsejere vil være enige i, at det virker harmløst at sove sammen med et elsket kæledyr. Der er dog også visse ulemper ved at dele seng. Men lad os først og fremmest se på de største fordele ved at lade dit kæledyr sove på sengen.

Fordele ved at dele en seng med dit kæledyr

Styrker jeres bånd

At sove sammen med sit kæledyr kan være en god oplevelse for begge parter. Hunde og katte giver deres ejere fysisk komfort og støtte. Det styrker båndet og sammenholdet imellem jer, hvilket kan hjælpe dit kæledyr med at føle sig mere hjemme.

Sikkerhed

Især for hundeejere kan det være en god sikkerhedsforanstaltning at dele din seng med dit kæledyr hver nat, hvis du er bekymret omkring indbrud. Uanset hvordan din hund reagerer på ubudne gæster, er de meget afskrækkende for indbrudstyve og giver dig en følelse af sikkerhed om natten. Selvom din kat muligvis ikke er i stand til at bekæmpe ubudne gæster, er de meget følsomme væsner og kan advare dig om alt, hvad der synes mistænkeligt, såsom usædvanlige lugte eller lyde.

Reducerer stress og angst

Undersøgelser viser, at dét at sove sammen med dit kæledyr kan hjælpe med at forbedre dit humør og reducere stress og angst. Når du kæler med din hund eller kat, frigiver den kontakt glædeshormonet oxytocin. Reducerede mængder af stress og angst kan også hjælpe dig med at få en bedre nats søvn.

Personligt vækkeur

Ligesom mennesker sover katte og hunde om natten og er vågne om dagen (for det meste i hvert fald!). De er både vanedyr og elsker en rutine, så bliv ikke overrasket, hvis du får en meget personlig vækning af dit kæledyr kl. 6 hver morgen. Se dog på den lyse side, du behøver muligvis aldrig indstille et vækkeur til at komme op på arbejde igen!

Ulemper ved at dele en seng med dit kæledyr

Lopper og parasitter

Desværre er katte og hunde berygtede for deres lopper. Hvis du regelmæssigt byder dit kæledyr velkommen i sengen for at hygge, byder du muligvis også deres lopper velkommen. Selvom det er let at behandle, er det ubehageligt at have lopper både for dig og dine kæledyr. Mere bekymrende er det dog, at det faktisk kan sætte dit helbred i fare at sove sammen med dit kæledyr. Både hunde og katte kan sprede parasitter såsom bændelorm, der kan gøre os syge.

Hår!

Hvis din kat eller hund er tilbøjelig til at fælde, så forvent ikke at din seng vil undgå svineriet! Det er ingen hemmelighed for de fleste kæledyrsejere, hvor meget af et mareridt det kan være konstant at støvsuge hele huset for hunde- eller kattehår, så hvis du ikke har lyst til at tilføje endnu en rengøringsopgave, er det måske bedst at undgå at sove med en hund eller kat.

Allergi

Det er ikke en god idé at dele sengen med dit kæledyr, hvis du lider af allergi, selv hvis din allergi ikke er kæledyrsrelaterede. De, der lider af astma eller som f.eks. er følsomme over for pollen og støv, kan opleve, at deres allergier udløses ved at dele seng med en hund eller kat.

Adfærdsproblemer

Når du tillader dine dyr at dele seng med dig, risikerer du at komme ud for nogle adfærdsmæssige problemer. For hunde, der er tilbøjelige til separationsangst eller territorial aggression, kan disse problemer forværres ved at lade dem sove på sengen om natten. Katte kan også lide af problemer med territorial adfærd, så hvis du bliver mødt med et hvæsen eller et dask fra din kat, når du forsøger at flytte den ud af sengen, er det sandsynligvis ikke en god idé fortsat at lade dem dele.

Hvis du (eller dit kæledyr) beslutter at sove alene, er det vigtigt at sørge for at give dem en sikker og hyggelig seng for natten. Omlet har et bredt udvalg af kæledyrssenge til hunde og katte, der optimerer både komfort og hygiejne, så din kat eller hund vil få det lige så rart på deres egen seng. Den nye Maya Donut katteseng tilbyder førsteklasses komfort i luksuriøs imiteret pels, som din kat vil elske. Eller hvad med at prøve vores luksus Topology hundeseng til din vovse. Selve madrassen er af hukommelsesskum, og din hund vil være i sit rette element med en af de tilpasselige topmadrasser, der passer til lige netop dens personlighed.

Selvom det kan være fantastisk at dele sengen med vores foretrukne firbenede ven, så betyder risici såsom adfærdsmæssige problemer og allergi, at beslutningen virkelig er et personligt valg. Uanset hvad er det altid værd at investere i en personlig seng til dit kæledyr for at give dem muligheden for at have deres egen sikre plads (lige meget hvor lidt eller ofte den bruges!).

 

This entry was posted in Hunde


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts