Undulat som kæledyr – hvor, hvornår, hvilken og hvorfor
Undulater er fremragende som kæledyr. De er nemme at passe, intelligente, lette at træne og små nok til ikke at spise dig ud af hus og hjem eller kræve masser af plads.
Fordi undulater er så let tilgængelige, det fristende bare at smutte hen i nærmeste dyrehandel, bringe én med hjem og tage det hele som det kommer. Det er dog værd at stille sig et par spørgsmål først, for at være sikker på, at du tager det rigtige valg, køber fra det bedste sted og bringer undulaten hjem på det ideelle tidspunkt.
Hvor fra?
Det bedste sted at købe en undulat er fra en lokal opdrætter. De kender fuglens stamtavle (og kan endda være i stand til at introducere dig for dit nye kæledyrs forældre!) De vil også kende den nøjagtige alder på din undulat, og vil være i stand til at give dig detaljer om, hvilken slags fugl du får. Dette gør ikke nogen forskel i forhold til at passe fuglen, men vil hjælpe dig til at forstå nøjagtig hvorfor dit kæledyr har en bestemt farve eller mønster – f.eks. Opaline, Spangle, Himmelblå, Clearbody, Gulmasket, Frilled eller flere andre varieteter.
Kig på internettet efter en oversigt over lokale undulat-opdrættere. Jo tættere på dig desto bedre, da det er bedst at minimere bilture, når nye fugle bringes hjem.
En god dyrehandel er den næstbedste mulighed. Undulaterne her vil normalt være sunde, men butikken har ikke opdrættet fuglene selv, og vil derfor normalt ikke have fuld kendskab til baggrunden for hver enkel. De kan også være lidt vage omkring alderen på de kæledyr, de har til salg. Butiksfugle er ofte relativt gamle. Dette gør dem vanskeligere at håndtæmme.
Hvor til?
Undulater har brug for en passende plads i hjemmet, væk fra direkte sollys, træk, dampende køkkener, skræmmende hunde og katte, skrigende børn og skarpt lys. De har også brug for et bur i en passende størrelse, udstyret med alt hvad en undulat har brug for. Det geodæsiske Geo fuglebur er et perfekt hjem for alle små fugle, inklusive undulater.
Hvornår skal jeg købe?
En undulat bør ikke bringes hjem, før den har passeret otte ugers alderen, og ideelt set bør den ikke være ældre end 16 uger. Unge fugle er meget lettere at håndtæmme og træne, og unge hanner har en bedre chance for at lære at tale.
Ældre fugle, især dem, der har boet i et bur med andre undulater i lang tid, har en tendens til at have mindre tillid til mennesker og derfor være vanskeligere at træne. Imidlertid vil en ældre undulat, der allerede har haft erfaring med at sidde på menneskehænder, have lettere ved denne overgang.
Du kan selv kontrollere fuglens alder ved hjælp af en enkel visuel ledetråd. Unge undulater har vandrette striber på tværs af deres hoveder, inklusive i panden. Disse forsvinder efter fuglen skifter fjerdragt første gang (tre til fire måneder efter udklækning). Så enhver fugl med et bølgemønster på hovedet vil være mindre end 16 uger gammel.
Med hensyn til din egen del i spørgsmålet om ‘hvornår?’, skal du bringe din nye undulat hjem på et tidspunkt med relativ fred og ro. Renoveringer, flytninger og lange ferier er ikke gode tidspunkter at købe et nyt kæledyr på!
Hvilken slags?
Alle undulater er smukke, uanset deres alder, køn, farve eller fjerdragt-mønster. Det er bedst ikke at blændes af farven. Nogle gange kan du se en undulat med en usædvanlig eller farverig fjerdragt og tænke ‘det er den!’ Men der er vigtigere faktorer at overveje, såsom alder, personlighed og køn.
Ideelt set ønsker du en ung, selvsikker fugl. En ældre undulat vil tage mere tid med at tæmme; en genert forbliver sandsynligvis genert og flyvsk; og en hunfugl vil ikke tale (hvis dette er noget, der er vigtigt for dig som undulatejer – husk dog, at ingen undulat kan garanteres at lære at tale).
Hvorfor?
Dette er et vildledende simpelt spørgsmål. Hvorfor vil du have en undulat? Er det for dig, for børnene, som en ledsager til en eksisterende fugl, eller som erstatning for en fugl, der er død?
Alle kæledyr kræver vores tid, og undulater er ingen undtagelse. De bør aldrig købes blot for at få et hjem til at se pænere ud, men bør betragtes som venner og ledsagere.
Børn er normalt ikke gode undulatejere – i det mindste ikke, hvis de er under 10 år. Fugle er meget skrøbelige og lette at skade eller skræmme. De kræver også regelmæssig og pålidelig pleje med hensyn til fodring og rengøring.
Det kan lyde som en god ide at købe din ensomme undulat en ny ven, men fuglene kommer ikke altid automatisk godt ud af det med hinanden. Den nytilkomne vil ofte blive mobbet og ulykkelig, og det kan være nødvendigt at du adskiller dem igen. Dette er mindre problematisk, hvis du har en større voliere med masser af plads til, at en ny fugl kan finde sine vinger og om nødvendigt skjule sig og gradvist finde sin plads i hierarkiet.
Hvorfor ikke?
Det er ikke kun fordele det hele – der er også ulemper, som med ethvert kæledyr. Selv om undulater ikke er i samme liga som nymfeparakitter og større medlemmer af papegøjefamilien, er de stadig mere støjende end den gennemsnitlige finke eller kanariefugl. De blander deres musikalske boblende snak med skræppen, der kan blive meget skærende.
Hvis skræppen bliver ved og ved, betyder det normalt, at der er noget fuglen ikke er tilfreds med i buret eller i det umiddelbare miljø. Sørg for, at der ikke er noget træk, sørg for, at fuglen ikke er fanget i sollys uden skygge, sørg for, at mad- og vandbeholderne er fyldt op, og hold andre kæledyr ude af rummet.
Så er der rodet. Undulater har det med at sprede frøskaller ud over gulvet, og når de skifter fjerdragt vil den mindste brise sende en håndfuld dun flyvende ud af buret og ned på gulvet. Det er ikke fordi de sviner super meget, men hvis man er meget glad for orden og ryddelighed, kan det godt blive lidt svært! Ved at købe et smart designet bur, såsom Geo, kan du minimere spild og roderi fra de flappende vinger.
Hvis du har overvejet disse grundlæggende spørgsmål og besluttet dig til at købe en undulat, er resten let som en leg og du vil få mange års lykkeligt selskab med din befjedrede ven.
This entry was posted in Undulater