Hvilken hønserace er du?
Kan du lide at rejse og udforske nye steder?
A: “Hjem er, hvor hjertet er”, som jeg altid siger. Det er dér jeg føler mig bedst tilpas.
B: Jeg elsker at udforske nye steder, og jeg er altid på udkig efter min næste rejsedestination.
C: Jeg kan godt lide at tage på ferie i ny og næ, men jeg foretrækker steder jeg har været før.
D: Jeg elsker varmen, men når jeg er der, foretrækker jeg at ligge ved poolen.
Hvordan har du det med børn?
A: Jeg ELSKER børn, de er så NUTTEDE. Og de siger de sjoveste ting!
B: Børn er i virkeligheden ligesom voksne; nogen kan jeg godt lide, andre er ret irriterende.
C: Jeg elsker ikke babyer, men når man først kan snakke med dem, er de meget sjove.
D: Ærligt talt, så synes jeg ikke de er besværet værd.
Hvad er din rolle i en gruppe?
A: Jeg holder mig mest i baggrunden og lader de andre tage beslutningerne, det er nemmest.
B: Jeg kommer bedst ud af det med dem, jeg har mest til fældes med, og holder mig til dem. Jeg er ikke rigtig en people-pleaser.
C: Jeg får ofte lederrollen uden rigtig at bede om den. Måske udstråler jeg selvsikkerhed? Jeg har dog ikke noget imod det, jeg kan meget godt lide det.
D: Jeg er normalt den der snakker højest og prøver at sørge for, at alle er glade og at det ikke er akavet.
Vil du selv sige du er en venlig person?
A: Jeg kommer godt ud af det med de fleste, og det er vigtigt for mig at være vellidt.
B: Tja, det vil jeg da mene. Jeg er ekstremt gavmild overfor folk jeg kan lide, men jeg bruger ikke min tid og energi på at være sød overfor folk jeg ikke bryder mig om.
C: Ja, bestemt. Jeg er nysgerrig og kan godt lide at møde nye mennesker.
D: Jeg kan godt være lidt mistænksom i starten, så måske virker jeg ikke altid som den mest venlige person ved første indtryk.
Hvor ren og ryddelig er du?
A: Jeg kan virkelig ikke lide at være beskidt og holder mit hjem pletfrit.
B: Lige tilpas vil jeg sige, men andre vil nok mene jeg roder en smule.
C: Må jeg sige gennemsnitligt? Gennemsnitligt.
D: Det er ikke noget jeg går vildt meget op i, mest fordi der altid er noget meget sjovere at lave.
Hvad vil du sige er dit bedste træk?
A: Jeg tager det meget stille og roligt.
B: Jeg står fast ved mine principper.
C: Jeg er utroligt venlig.
D: Jeg er ambitiøs og proaktiv.
Hvordan vil du beskrive din stil?
A: Jeg er ret interesseret i mode, særligt sko. Man kunne godt sige, at jeg er lidt besat af sko.
B: Det vigtigste for mig er, at mit tøj er behageligt at have på.
C: Elegant og klassisk.
D: Jeg kan godt lide store mønstre, men min garderobe er mest monokrom med et par farverige tilføjelser.
Flest A’er: Du er en Kochin
Ligesom Kochin er du ydmyg og værdsætter de enkle ting i livet. På grund af din venlige opførsel har du en tendens til at komme godt ud med de fleste mennesker og kæledyr, men ligesom Kochin nogle gange bliver den underdanige race i en blandet hønseflok, bør du måske arbejde på at stå op for dig selv for at sikre, at ingen udnytter din gode natur. Du er ikke særlig eventyrlysten, men foretrækker at tilbringe tid derhjemme med familie og venner, ligesom en Kochin. Disse temmelig dovne høns forbliver tæt på jorden og foretrækker ikke at få deres fjerdækkede fødder beskidte. De har også et stærkt moderinstinkt og risikerer regelmæssigt at gå skruk.
Flest B’er: Du er en Gammel Engelsk Kamphøne
Disse smukke små høns er en af de ældste racer der findes. Ligesom dig er de aktive og selvsikre, altid på udkig efter nye ting at udforske. Du er familieorienteret og meget generøs over for dem tæt på dig. Dette kan dog betyde, at du har svært ved at tilgive folk, der har såret dig, og du er ikke bange for at kæmpe mod en, som du ikke er enig med. Gamle engelske kamphøns er hårdføre og ganske højlydte og klarer sig ikke godt i et indelukket miljø. De er små og meget venlige overfor mennesker, men især haner har en aggressiv side, sandsynligvis på grund af det faktum, at de stammer fra hanekæmpefugle.
Flest C’er: Du er en Italiener
Du er en ambitiøs og hårdtarbejdende person, og du har en tendens til at være centrum for opmærksomhed i enhver situation. Ligesom Italieneren bliver du ikke let bekymret og kan håndtere det meste, som livet byder dig, men du gør dit bedste for at bevare kontrollen. På grund af deres uafhængige karakter er Italienere vanskelige at tæmme, og hvis de får lejlighed, vil de sætte sig til at sove i træer. De er ikke naturlige børnepassere, men vil passe deres egne kyllinger. De producerer masser af æg og vil være selvsikre men venlige over for mennesker.
Flest D’er: Du er en Ancona
Ligesom disse smukt plettede fugle er du uafhængig og påståelig og vil altid være travlt optaget af noget. Du er åben og venlig og tager rollen som jokeren i en gruppe, men det kan tage et stykke tid at komme tæt på dig, da du kun åbner op for dem, du virkelig har tillid til. Anconas er gladest, hvis de får lov til at gå frit og skrabe efter mad i løbet af dagen, for derefter at kunne vende tilbage til sikkerheden i et behageligt hønsehus. De lægger en god mængde æg, men er berygtet for deres manglende evne til at sidde på æggene – ligesom dig finder de ikke babyer så interessante.
This entry was posted in Høns