Omlet bloggen

Hvordan bør hønseæg opbevares?

Æg i æggebakker

Vi er alle vant til tanken om, at frisk mad er ren og nedkølet, så den bedste måde at opbevare æg på må jo være at vaske og sætte dem på køl?

Svaret er ‘nej’. Med en smule ‘ja’ oveni. Selvom hønseholderes kollektive viden er enorm, er der stadig debat omkring den bedste måde at opbevare æg på.

Vi har samlet de forskellige argumenter og opsummeret dem nedenfor. Velkommen til debatten!

Vaskede æg?

Medmindre æggene er beskidte – hvilket er fra mudder eller hønsemøg i hønsehuset snarere end noget, som er deponeret under den faktiske æglægning – behøver de ikke vaskes. Et frisklagt æg har en skal dækket af et beskyttende lag, kaldet skalhinden, og denne fungerer som et antibakterielt forsvarssystem. Hvis den vaskes af, vaskes beskyttelsen også af. Men hvis æggene derefter opbevares i rene bakker, vil dette ikke være et stort problem.

Æg med beskidte skaller skal tørres rene, og det er en god ide at bruge disse snavsede først – hovedsageligt for at holde æggebakken eller æggekarrusellen pæn og ren!

Æg på køl?

Nogle hønseholdere opbevarer deres æg i køleskab, mens andre mener, at dette er unødvendigt. Så hvad er det bedste råd?

Der er to tommelfingerregler – hold dem under 20°C, og hold dem væk fra stærke lugte, da disse kan påvirke smagen. Derudover er det i virkeligheden op til dig.

En undersøgelse fra 2013, der blev foretaget af Food Test Laboratories i England, sammenlignede skæbnen for to partier supermarkedsæg. Æggene blev opbevaret i to uger, halvdelen af dem i køleskabet og den anden halvdel ved stuetemperatur.

Æggene blev testet for de ‘sædvanlige mistænkte’ bakterier såsom salmonella og listeria i begyndelsen af eksperimentet og to uger senere. Resultaterne demonstrerede, hvorfor der er en sådan uenighed i opfattelse af spørgsmålet om opbevaring, da ingen af æggene viste tegn på de uønskede bakterier indvendigt eller udvendigt.

Det er skalhinden, der holder æggene friske og bakteriefri. Hvis du har været nødt til at vaske dem, er det sandsynligvis en god idé at sætte dem på køl, da skallerne ikke længere vil være beskyttet. Opbevar dem i bakker på køleskabshylderne i stedet for i en monteret æggebakke i plast i køleskabsdøren (tidligere en almindelig funktion i nye køleskabe).

Æg kan ikke lide at blive rystet, da æggehviderne bliver dårlige og lidt vandige. Et æg, der rystes af den konstante åbning og lukning af køleskabsdøren, mister sandsynligvis sine bindende egenskaber ved bagning og vil nok se meget trist, flad og vandig ud på stegepanden. Køleskabsdøre er også den varmeste del af apparatet, og området i køleskabet, hvor temperaturen svinger mest, hvilket ikke er ideelt til opbevaring af æg.

Æggekurv eller -bakke?En dreng henter æg fra et eglu cube hønsehus

Æg, der opbevares uden for køleskabet, kan stables i bakker, med de ældste i de øverste bakker. Denne aldersfaktor er mindre let at sortere, hvis du holder æggene i en trådkurv, selvom det ser flot ud. Nogle hønseejere bruger farvekodningsprikker eller endda datoer til at sortere de nye æg fra de gamle. Hvis du er usikker på hvilket af to æg er ældst, kan du altid bruge den traditionelle testmetode: læg æggene i en skål med vand og se, hvordan de opfører sig. Meget friske æg vil ligge fladt på bunden, mens ældre æg har den spidse ender hævet. De, der er langt over sidste anvendelsesdato, vil flyde.

En anden fordel ved æggebakker er, at du kan opbevare æggene med deres afrundede ender øverst. Dette holder æggeblommerne centreret, hvilket får dem til at se bedst ud, hvis du er til hård- eller blødkogte æg. Men hvis de fleste af dine æg ender i kager og tærter, er dette selvfølgelig ikke noget problem.

En æggekarrusel er en anden attraktiv måde at opbevare dine hønseæg på. Denne holder æggene sorteret i rækkefølge efter hvor gamle de er, og så ser det desuden godt ud.

Opbevaring af æg uden skal?

Hvis du har rå æg tilovers, kan dette opbevares i køleskabet i en lufttæt beholder. Det skal bruges indenfor tre dage. Lagrede æggeblommer skal dækkes med vand for at forhindre dem i at tørre ud. Vandet kan hældes væk inden brug.

Kogte æg, der ikke er blevet spist, efterlader altid en ‘æggelugt’ i køleskabet. Dette forårsages af hydrogensulfid, en gas der dannes, når æg koges (du vil bemærke, at den aldrig findes i rå æg). Selvom det ikke ligefrem er en behagelig lugt, er gassen ganske ufarlig. Æg opbevaret på denne måde bør spises indenfor en uge.

Så den vigtigste lære her er, at æg kan opbevares hvor som helst. Så længe du holder dem væk fra varme, stærk lugt og for meget rysten, har du fuldstændig styr på opbevaringen!

This entry was posted in Æg


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts