Omlet bloggen

Sådan holder du din hund kølig i sommervarmen

Ligesom mennesker, varierer hundes meninger om varmt vejr. Nogle er helt vilde med solen og vil benytte enhver lejlighed til at finde en solrig plet at lægge sig, mens andre foretrækker at blive i skyggen med en skål koldt vand og længes efter efteråret. Visse hunde er mere tilbøjelige til at kæmpe med varmen, blandt andet racer med fladtrykt snude, hunde med tyk pels, kæmpestore hunde, overvægtige hunde og hunde med underliggende helbredsproblemer. Så hvis din vovse er i en højrisikogruppe, er det ekstra vigtigt at sørge for, at den har det køligt nok. Her er nogle måder du kan hjælpe din hund med at klare varmen på:

1. Tilpas dens motion

Når det er virkelig varmt udenfor, er det bedst at holde sig indenfor i løbet af dagens varmeste timer. Din hund har stadig brug for motion, men gå evt. ture tidligt om morgenen eller sent på aftenen, når det er køligere.

Det er også værd at prøve at gå så meget i skyggen som muligt, for at undgå varme fortove og fliser, samt forhindre din hund i at løbe for meget mens den er ude på gåturen, måske ved at holde den i kortere snor.

2. Hold den hydreret

Sørg for at din hund altid har adgang til rent, koldt vand, helst i alle rum i huset. Hvis I skal ud, så medbring en flaske vand og en sammenklappelig skål. 

Hvis du er bekymret for, at din hund ikke drikker nok vand, kan du prøve at fodre den med noget, der har et højt indhold af vand og en kølende effekt. Frosset frugt og grønt er fantastisk, men du kan også komme kogt kylling i en blender med nogle bananer eller forskellige bær og fryse blandingen i isterningebakker. 

3. Husk pelsplejen

Dette er ekstra vigtigt for racer med tyk pels, da de især kæmper med varmen, men de fleste hunde drager fordel af ekstra pelspleje om sommeren. For nogle vil regelmæssig børstning for at slippe af med døde hår være nok, mens andre er nødt til at få pelsen klippet rigtigt til sommeren. 

Bliv ikke fristet til at finde trimmeren frem og gøre din hund helt kronraget; den pludselige mangel på isolering kan chokere hunden, ødelægge kvaliteten af dens pels og få den til at føle sig meget selvbevidst! Tag den med til hundefrisøren og spørg, hvad de anbefaler til din hunds pelstype. 

4. Tag en dukkert

De fleste hunde vil sætte stor pris på at have vand i nærheden, så de kan køle sig ned. Du kan sætte et lavvandet bassin op i et skygget område af haven, tænde sprinklerne og se din hund løbe gennem strålerne eller bare lade den lege med haveslangen.

Hvis du bor tæt på havet eller en anden form for vand, og din hund er vant til at svømme, kan du tage den med derhen for at sænke dens kropstemperatur om aftenen. Husk at svømning kan være en hård øvelse, så kald hunden op igen når du mener, at den har kølet nok af.

5. Køl ned indenfor

Når det er for varmt til at være ude, vil din hund sandsynligvis tilbringe det meste af sin tid indendørs, så det er vigtigt at prøve at holde dit hus så køligt som muligt. Det kan være en god idé at åbne vinduer på forskellige sider af huset for at skabe træk eller finde andre måder at lade kølig luft cirkulere på. Ved at trække gardiner eller persienner for kan du også forhindre solen i at varme soveværelser op i løbet af dagen. 

6. Undgå bilen

Prøv så vidt muligt at undgå at tage din hund med i bilen, når det er varmt. Vi ved alle, at man aldrig må efterlade en hund i en bil i varmt vejr, lige gyldigt om bilen så er parkeret i skyggen med vinduerne rullet ned, og det kun er i et par minutter. En stillestående bil bliver meget hurtigt meget varm, og den kan dræbe din hund.

Hvis du kan vælge ikke at tage bilen på meget varme dage, så prøv at undgå det. Især hvis din hund ikke er nogen stor fan af bilen til at starte med. 

7. Anskaf dig en kølemåtte

På en varm dag vil din hund elske at slappe af på noget der køler. Omlets kølemåtte kræver hverken køling eller elektricitet, men fungerer ved at absorbere varme fra din hunds krop og samtidig køle din vovse ned. Memoryskum-måtten er sammenfoldelig og superbehagelig, så du kan tage den med dig hvor som helst om sommeren for at være sikker på, at din hund altid har et sted at hvile sig, som desuden minimerer risikoen for hedeslag.

This entry was posted in Hunde


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts