Hvorfor er nogle mennesker allergiske overfor katte?
Allergi overfor katte er den mest almindelige form for kæledyrsallergie, næsten dobbelt så almindelig som allergi overfor hunde. Det anslås faktisk, at op til 3 ud af 10 personer har en eller anden form for allergisk reaktion overfor katte, men det varierer dog meget, i hvor høj grad det begrænser folks evne til at tilbringe tid sammen med katte.
Almindelige symptomer på katteallergi inkluderer et eller flere af følgende symptomer, som følge af at have været omkring en kat eller tilbragt tid i et hus hvor der bor katte:
- Hosten og hvæsen
- Kløende og plettet udslæt på brystet og i ansigtet
- Røde og kløende øjne
- Nysen
Mere ekstreme allergiske reaktioner kan være åndedrætsbesvær, alvorlige hævelser og i værste tilfælde allergisk shock. Hvis allergien er til stede, men uden at være så fremtrædende, kan nogle mennesker i første omgang have det helt fint med at være omkring katte, men med tiden dog opleve en uendelig træthed og konstant ondt i halsen.
Hvad forårsager disse symptomer?
Modsat hvad mange tror, er det faktisk ikke hår, der forårsager kæledyrsallergi, men et protein produceret i oliekirtler på huden og som findes i kattespyt, -urin og -skæl (tørrede flager af hud, der ofte findes på kattehår). Dette protein kaldes Fel d. Verdenssundhedsorganisationen genkender 8 forskellige allergener, Fel d 1-8, og ud af disse er Fel d 1 ansvarlig for 60-90% af allergiske reaktioner. Dets nøjagtige biologiske funktion er stadig ukendt, men det kan bestemt finde ud af at irritere mennesker!
Mennesker med allergi har et overfølsomt immunforsvar, der forveksler ufarlige ting, såsom et katteprotein, for farlige indtrængende og sætter et stærkt angreb i gang for at ødelægge disse. De symptomer, som allergikere føler, er bivirkninger af kroppens forsvar mod allergenet.
Hvad kan man gøre ved det?
Hankatte producerer højere niveauer af Fel d 1 end hunner og kastrerede hanner. Forskellen er dog relativt lille, så hvis du virkelig kæmper med allergi, betyder den sandsynligvis ikke meget.
Det samme gælder for såkaldte allergivenlige katteracer. Mens de fungerer fint for nogle allergiske katteelskere, producerer de nu stadigvæk Fel d 1. Så hvis du har alvorlige reaktioner på nogle katte, vil det at finde en kat, der producerer mindre skæl, ikke gøre det muligt at leve sammen med én. Det eneste, du kan gøre, er at tilbringe tid sammen med den race, du potentielt planlægger at købe eller adoptere på forhånd og se, hvordan du har det.
Antihistaminer kan være en hjælp for nogle allergikere. Hvis de tages regelmæssigt, minimerer de symptomer og gør det muligt at tilbringe tid i et hus, hvor en kat har været. Det er normalt bedst at tage dem som forebyggelse og sørge for, at kroppen er forberedt, hvis den støder på allergener, der udløser en reaktion. Det anbefales dog ikke at være afhængig af antihistaminer dagligt for at gøre det muligt for dig at få en kat. Selvom det er trist, er du muligvis nødt til at acceptere din allergi, og at katteejerskab måske ikke er muligt i øjeblikket.
Endelig er det værd at bemærke, at man kan udvikle katteallergi når som helst i livet, også selvom man aldrig har udvist nogen tegn før. Allergier er ikke arvelige som sådan, men tendensen til at udvikle allergi overføres undertiden fra forældre til deres børn. Det betyder, at hvis du er allergisk overfor katte, så er det mere sandsynligt, at dit barn udvikler en allergi overfor et eller andet. Det vil ikke nødvendigvis også være overfor katte, men da det er en af de mere almindelige allergier, er det værd at lade dit barn tilbringe tid sammen med andre folks katte, inden I får én selv.
This entry was posted in Katte