Omlet bloggen

Katte og stress – hvorfor det forekommer og hvordan man opdager det

Kat sover på Omlet Maya Donut katteseng i Earl Grey

Du har haft en hektisk uge på arbejde, og nu er bilen gået i stykker. Lyder det stressende? Det er kun menneskeligt blive overvældet nogle gange, og når vi har problemer henvender vi os ofte til vores firbenede ledsagere for at berolige os. Katte formår altid at finde en måde at hjælpe os med at slappe af og give os noget andet at fokusere på et øjeblik. Men tænker du nogensinde på, hvad der potentielt kan gøre din kat stresset? Stress er ikke et ualmindeligt problem for katte. De kan være ængstelige dyr, der ikke håndterer forandring godt, så der er mange faktorer, der kan gøre dit kæledyr stresset. Det er ikke altid let at få øje på tegn på stress eller bekæmpe det, men det er vigtigt at prøve, da kronisk stress kan føre til sundheds- og adfærdsproblemer hos katte. 

Hvad forårsager stress hos katte?

Stress for katte er, let forklaret, opfattelsen af en trussel snarere end noget, der rent faktisk er skadeligt eller risikabelt. Ofte udløses dette af noget, der ændrer sig i kattens daglige liv, da selv positive ændringer vil blive betragtet som en trussel mod katten.

Det er vigtigt, at du formår at identificere, hvad der kan være årsagen til din kats stress. Vi har opdelt de mest almindelige årsager i fire kategorier:

  • Fysiske faktorer

En sygdom eller fysisk traume, der kræver behandling eller medicin, vil sandsynligvis få din kat til at føle sig bekymret. Udover den potentielle smerte eller ubehag, skal katten muligvis også tage piller eller have en krage på, der begrænser deres smidighed og frihed. Når en hunkat er i løbetid eller gravid, vil den ikke overraskende føle sig noget anspændt, og det er meget svært at fortælle den, hvad der sker med dens krop. I tillæg til diverse sygdomme, så kan plejemæssige ændringer som f.eks. at blive badet eller klippet sommetider også forårsage stress hos din kat.

  • Miljømæssige faktorer

De vigtigste her er at flytte hus eller tilbringe tid væk hjemmefra, såsom på en kattepension eller på ferie. Katte foretrækker sikkerheden ved det, de kender, og vil sandsynligvis ikke nyde at rejse nogen steder hen. 

Ekstremt vejr og skiftende årstider kan også gøre katte bekymrede og stressede, ligesom mangel på stimulering i deres nuværende hjem. Udendørskatte, der af en eller anden grund har været begrænset til huset, vil f.eks. ofte udvikle stressrelaterede symptomer. En anden almindelig miljømæssig stressfaktor for katte er tilstedeværelsen af andre kæledyr, inklusive en anden kat.

  • Menneskelige faktorer

Enhver, der ikke er bekendt med katten, der kommer ind i huset, vil blive betragtet som en trussel og kan gøre dit kæledyr nervøs, hvad enten de er middagsgæster eller nye roommates, der flytter ind i det ekstra soveværelse. En ny baby i huset er også et mareridt for nogle katte.

Ofte er problemet en ændring i mængden af opmærksomhed, som katten får. Overdreven ae og leg vil være lige så stressende som den pludselige mangel på opmærksomhed, som en nyfødt baby kan medføre.

  • Kattebakker og kostmæssige faktorer

En ændring i mærke eller type af kattegrus eller kattemad, du bruger, vil sandsynligvis gøre din kat stresset, medmindre det indføres gradvist over en længere periode. En ny kattebakke kan også være angstfremkaldende, ligesom en usædvanligt snavset bakke eller mangel på mad og vand er det.

Hvad kan stress gøre ved en kat?

Alle levende væsner påvirkes af stress, det gælder også katte. Udbrud af stress, frygt eller angst er almindelige og harmløse, men langvarig, kronisk stress kan være farlig. Ligesom hos mennesker er længere perioder med stress forbundet med depression og et svækket immunforsvar. Hos katte menes stress også at forårsage eller udløse ting som astma, allergi, leversygdom og maveproblemer.

Stress kan også forårsage mange adfærdsmæssige problemer som aggression og fravalg af kattebakken.

Hvordan kan jeg se om min kat er stresset?

Først og fremmest er det værd at påpege, at en kat, der virker bekymret over en gøende hund uden for vinduet, eller en pludselig støj fordi noget falder på gulvet, er ganske normal. Du er kun nødt til at hjælpe din kat, hvis du mener, at den er mere stresset end normalt, eller hvis den konstant er foruroliget.

Fysiske symptomer på stress indebærer, men er ikke begrænset til følgende:

  • Opkastning og diarré
  • Overdreven fældning og/eller pelspleje
  • Ændringer i spisemønstre og sovemønstre
  • Sløvhed

Og med hensyn til adfærdsmæssige symptomer skal du holde øje med:

  • Store ændringer i rutiner eller adfærd
  • Urinering udenfor kattebakken og markering af møbler
  • Uventet aggression overfor mennesker eller andre kæledyr
  • Mistet interesse i ting der foregår omkring den
  • Overdreven miaven
  • Gemmer sig i lange perioder

Hvis du bemærker en ændring i din kats adfærd eller fysiske udseende, er det første, du skal gøre, at tage den med til dyrlægen for at udelukke enhver eventuel sygdomstilstand, der kan forårsage symptomerne. Stress kan i sig selv være et symptom på visse sygdomme, men dyrlægen vil være i stand til at rådgive dig.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min kat?

Den vigtigste ting, du kan gøre, er at prøve at finde kilden til kattens stress. Se på de ting, vi har nævnt ovenfor, og prøv at observere din kats adfærd i forskellige situationer for at finde ud af, om der er nogen stressfremkaldende faktorer.

Når du først har fundet årsagen eller årsagerne til, at din kat føler sig stresset, så prøv at løse problemet. Nogle årsager er lettere at håndtere end andre, og i nogle tilfælde, som med at flytte eller en baby i familien, bliver du bare nødt til at give det tid. 

Sørg for, at din kat har et sikkert sted, den kan trække sig tilbage til, når den føler sig stresset eller bange. Det kan være et rum, hvor du sjældent kommer, eller en kattehule som Maya Nook. Det er vigtigt, at alle i familien ved, at katten ikke må forstyrres, når den befinder sig i sit sikre rum. På den måde kan katten slappe helt af.

En god måde at holde øje med din kat på, er ved bare at tilbringe tid sammen med den. På den måde kan du sikre dig, at den ikke har det svært, og det giver samtidig katten stimulering og socialt samvær, som begge er gode måder at håndtere stress på. Samværet kan bestå af at lege jagt med en drillepind eller bare slappe af i sofaen – lad din kat bestemme.

En anden ting at tænke over er, at vores kæledyr er stærkt påvirket af vores eget velbefindende. Hvis du føler dig stresset, er din kat mere tilbøjelig til at føle sig stresset, og hvis du er afslappet, er den mere tilbøjelige til ikke at se alt omkring den som en trussel. Det er naturligvis lettere sagt end gjort at holde op med at føle sig stresset og ængstelig, men måske kan viden om, at du påvirker dit kæledyrs mentale helbred, få dig til at finde måder at gøre dit liv mindre stressende på. 

Omlet og din kats velvære

Hos Omlet designer vi produkter, der prioriterer dit kæledyrs velvære. Fra et Maya indendørs kattehus til et Stak-kradsetræ til katte, ved vores designere, hvad både katte og ejere har brug for for at leve et harmonisk og stressfrit liv. 

Nærbillede af kats poter, der kradser på Omlet Stak-kradsetræ

This entry was posted in Katte


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts