Omlet bloggen

Sådan vælger du den rigtige kaninrace for dig

en fluffy brun kaninrace gumler på en pind
hvid og brun kaninrace med ørerne løftet

Foto: lilartsy / Unsplash

Hvis du har foretaget din research og besluttet dig for, at en kanin er det rigtige kæledyr for dig, så står du nu med endnu en opgave foran dig, nemlig at skulle vælge hvilken kaninrace du så gerne vil have. Der er masser af vidunderlige racer at vælge imellem, og de har alle deres egne særlige egenskaber og personligheder. For at hjælpe dig med at vælge den rette kanin for dig og din familie har vi her samlet en liste over ting at tænke på:

Størrelse

Kaninracer varierer i størrelse, fra de små hollandske dværgvæddere til de store belgiske kæmper. Mindre racer har en tendens til at være mere urolige og nervøse, hvorimod større kaniner generelt er mere blide og mindre aggressive.

Større kaniner har naturligvis brug for mere mad og mere plads. Men tro ikke, at små kaniner vil have det fint med begrænset plads, ofte løber små kaniner meget mere rundt, da de har mere energi.

Børnevenlige kaninracer

Selvom små børn aldrig bør have hovedansvaret for at passe en kanin, er det godt at finde en race, der generelt er glad for at blive rørt og håndteret, hvis der er børn i familien.

Meget kommer i sidste ende an på personlighed, men nogle racer er særligt kendt for at komme godt ud af det med børn, som franske væddere og hollændere.

Grunden til at få en kanin

Tænk over hvorfor du skal have en kanin, og hvad der er vigtigt for dig ved at have et kæledyr. Vil du være glad og tilfreds med bare at se dem hygge sig i haven, eller vil du virkelig gerne have en kanin, der er omgængelig og vil komme hen til dig for at kæle? Kunne du tænke dig, at din kanin skal yngle, eller har du lyst til at udstille den på kaninudstillinger?

Udseende

Kaniner findes med forskellige pelslængder, farver, ører og kropsbygning. Du har sikkert en idé om, hvordan du gerne vil have, at din kæledyrskanin skal se ud, men det er værd at undersøge et par forskellige racer for at se, hvad der findes derude.

Det er vigtigt at huske på, at forskellige racer kræver forskellige mængder pleje og pasning. Lang pels, som på angora kaninerne, skal f.eks. børstes dagligt eller et par gange om ugen, så du bliver nødt til at overveje, om det er noget, du med glæde vil gøre.

Mød kaninen personligt

Selvom de forskellige kaninracer har karakteristiske træk og temperamenter, kommer meget også an på avl og personlighed. Prøv om muligt at besøge opdrætteren eller den person, du køber din kanin fra, eller det internat hvor du adopterer fra.

Hvis din kanin stadig er lille, skal du se på, hvordan den interagerer med sine omgivelser og søskende, og om muligt se, hvordan moderen er. Sørg for, at kaninen ikke har nogen indlysende helbredsproblemer, og prøv at få en fornemmelse for dens temperament. Hvis det er vigtigt for dig, at kaninen er glad for at blive samlet op, skal du sørge for, at den har været i kontakt med mennesker fra starten og er blevet håndteret regelmæssigt.

lop kaninrace går på græs

Foto: Cameron Barnes / Unsplash

Genetik

Læs om de specifikke racers modtagelighed over for forskellige helbredsproblemer. Nogle racer har en tendens til højere risiko for at udvikle problemer med deres kæber, andre med led eller øremider. Med den rette omhu vil langt de fleste kaniner være sunde og raske, men det er en god idé at undersøge problemer for bedre at kunne forhindre dem.

Den forventede levetid er forskellig fra race til race. Størstedelen af alle kaniner lever mellem 5 og 8 år, men nogle racer er kendt for ofte at leve i over 10 år. Dette er naturligvis en større forpligtelse, så det er værd at tænke over.


Overvej disse ting når du skal vælge en kæledyrskanin. Hvis du ved, hvad du gerne vil have, så er her nogle af vores forslag:

Du vil have en blid familiekanin, der er god til børn

  • Fransk vædder
  • Mini-lop

Du har haft kaniner før og vil have noget særligt

  • Angora
  • Engelsk vædder

Du vil gerne holde din kæledyrskanin indendørs

  • Hermelin
  • Mini satin

Du vil have en intelligent kanin, der er meget energisk og legende

  • Hollænder
  • Sussex

Du vil have en rigtig fluffy og kælen kanin

  • Løvehoved
  • Hollandsk dværgvædder

This entry was posted in Kaniner


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Popular Posts