Rosies eventyr som hønseholder – Genhusning og kom på plads

Rosie, ansvarlig for Omlets sociale medier, har været hos Omlet i et år, og da hun blev spurgt af sine ledere, om hun var interesseret i at udvide sin hønseviden (og skabe sjovt indhold til Omlets sociale medieplatforme) med sin helt egen flok, sagde hun ja med det samme.

Siden vi sidst talte med Rosie for et par uger siden, har hun reddet 5 tidligere burhøns, der nu bor i hendes have i deres helt eget Eglu Cube hønsehus. Vi fangede Rosie for at se, hvordan de første par dage som hønseholder har været.

Hvorfor besluttede du dig for at få reddede høns?

Vi besøgte nogle opdrættere, men ingen af dem havde nogen Buff Orpingtons til rådighed, som er en af Max’ yndlingsracer. Han har dog altid været opsat på tanken om at holde reddede høns, så en aften gik jeg ind på BHWT’s hjemmeside og indså, at der var en adoptionsafhentning i en landsby ved siden af samme weekend. Det virkede som et tegn.

Nu er jeg virkelig glad for, at vi gjorde det, det tilføjer endnu et niveau at se dem være så glade, når de har fået en dårlig start på deres liv.

Hvad var oplevelsen af at samle dem op?

Det hele var meget velorganiseret og effektivt! Jeg modtog en e-mail, der fortalte os, hvor og hvornår vi skulle hente hønsene, og de frivillige var også super venlige og hjælpsomme, da vi kom dertil.

Vi havde oprindeligt reserveret fire høns, men de havde et par ekstra, og vi kunne ikke lade være med at tage en mere med hjem! Vi vidste, at disse særlige redningshøns var tidligere burhøns, men jeg forventede faktisk, at de ville se meget værre ud, end de gjorde. Tre af dem er i en ret dårlig stand mht. fjer, og en har et lidt skævt næb, men de virker alle relativt sunde. Jeg kan ikke vente med at se deres transformation om et par måneder!

Mens jeg lagde hønsene i det medbragte hundebur og fik dem ind i bilen fik Max snakket med de frivillige. De udfører hele genhusningsprocessen på én dag for at minimere stressen for de stakkels høns. Det er skørt at tænke på at de var i bure samme morgen, og nu tog vi dem med hjem til vores have.

Hvordan var de første dage?

Vi satte dem i hønsehuset i et par timer for at vænne dem til det, og lod dem derefter komme ud i løbegården. Det var fantastisk at se, at de havde alle disse første. oplevelser Vi har flis iwalk-in hønsegård, men under gården er der en smule græs, og det var de helt forbløffede over. De hakkede og kradsede som sindssyge.

Jeg kunne ikke lade være med at se dem udforske. Vi hentede dem og satte dem tilbage i hønsehuset den første nat, men når jeg ser tilbage, er jeg ikke sikker på, at det var nødvendigt. Den anden nat klatrede de alle sammen tilbage af sig selv, når det var sengetid. Dygtige elever!

Der var lidt skænderier de første dage, jeg kunne mærke, at de arbejdede på hakkeordenen. Jeg var forberedt på slagsmål og mobning, men det var virkelig ikke særlig slemt. Den øverste høne sørger for, at hun får spist først, og hvis nogen forsøger at komme først i køen, giver hun dem et hak, men når hun er færdig, er hun glad for, at give de andre lov til at få deres tur.

Har de lagt nogen æg?

Ja, masser. Jeg har givet en del til mor, da hun har bagt kager til mine niecers fødselsdage, men der er stadig rigeligt til mig og Max. Jeg er sikker på, at jeg snart vil bringe dem ind på kontoret!

Hvordan reagerer hunden?

Da vi først lukkede hende ud i haven efter hønsene var flyttet ind, stod hun ved hønsegården og stirrede på dem og klynkede – hun ville rigtig gerne ind og møde dem. Hun lader dem dog være i fred, når man fortæller hende hun skal, og hun er allerede ved at miste interessen, så jeg håber, at de kommer overens.

En sjov ting er, at når jeg lukker hende ud i haven uden opsyn, går hun ikke engang tæt på hønsegården. Jeg holdt øje med hende fra vinduet, og hun gjorde bare sine egne ting, men så snart vi er i haven med hende og giver hønsene noget opmærksomhed, vil hun pludselig være med. Så der er nok lidt jalousi der.

Hønsene er dog slet ikke bange for hende. Når hun står ved hønsegården går de lige op til nettet og kigger på hende.

Nogen overraskelser?

Jeg er lidt overrasket over, hvor meget jeg allerede kan lide dem. Når jeg arbejder hjemmefra, går jeg ud og ser dem et par gange hver dag – de er bestemt tidsspildere, men på en god måde. Alle på arbejdet siger, hvor meget jeg taler om dem allerede, jeg er hurtigt ved at blive en skør hønsedame!

De er blevet virkelig tamme super hurtigt. Til at begynde med løb de væk, når vi kom tæt på, men nu tager de korn fra min hånd og lader os holde dem. Jeg vidste, at Max ville elske at være hønseholder, og han nyder det virkelig, men jeg troede ikke, at jeg ville knytte mig til dem så hurtigt.

Nu er de vant til deres hjem, jeg har tænkt mig at slippe dem ud for at udforske haven lidt mere, det glæder jeg mig rigtig meget til.

This entry was posted in Høns