Hvorfor din adoptivkat kunne have fordel af et Maya Nook kattehus
Mange katte på internater, som søger en ny familie, har haft det meget hårdt. Uanset om de har været mishandlet, er blevet forladt, er vilde eller såret, kan katte, der befinder sig i pleje hos en redningsorganisation, ganske forståeligt være lidt tilbageholdne i forhold til mennesker. Men det er ingen grund til at give op på dem.
Da jeg adopterede min kat, var han deprimeret og overvægtig på grund af den mængde tid han havde været gemt væk i sin kattepension, og han viste ingen interesse for leg eller menneskelig kontakt. Han havde været hos redningsorganisationen i 4 måneder, og ikke én person havde vist ham nogen interesse. Stress havde fået hans pels til at falde ud i store klumper, men da jeg aede ham slap han et lille spind ud. Jeg adopterede ham med det samme.
Da jeg kom hjem med Smudge, åbnede jeg døren på hans transportbur, men han nægtede at træde ud de første par timer, og da han gjorde, skyndte han sig ind under køkkenbordet og skjulte sig så godt han kunne.
De første par uger hos os tilbragte han meget tid under sengene, bag sofaen, mellem kasser eller i forsøg på at falde i med en bunke tøj eller under et tæppe. Det tog lang tid, før Smudge var modig nok til at bruge tid på sofaen og senge, og selv da ville han ikke være deroppe for længe, før en lille bevægelse eller lyd skræmte ham, og han forsvandt.
Det blev meget åbenlyst, at han ville få brug for mere tid til at falde til og føle sig mindre bange, så jeg var nødt til at tænke ud af boksen – eller måske mere ind i den. Da jeg bemærkede, han følte sig sikrest i et lukket rum hvor intet kunne nå ham og han var beskyttet, begyndte jeg at overveje hvilken slags seng ville være den bedste til hans sky personlighed.
Maya Nook er et hyggeligt indendørs kattehus med gardiner. Ja, du læste det rigtigt, det har gardiner. Men inden du begynder at rulle med øjnene over et nyt eksempel på antropomorfisme, så lad mig forklare. Gardinerne gør ikke bare Nook rigtig flot at se på, de er også helt funktionelle og omdanner Nook til kattens helt eget lukkede lille rum, hvor den kan hvile sig og sove fredeligt og sikkert. Ved at placere dens seng i en hulelignende Nook giver man katten en følelse af afstand og sikkerhed fra et travlt hjem, mens gardinerne gør det muligt at lukke hulen helt af, så den ikke kan se ud, og heller ikke kan ses.
Da jeg præsenterede Smudge for Maya Nook, tog det ham et stykke tid at vænne sig til den. Jeg lod ham bruge lidt tid alene med huset og gav ham mulighed for at nærme sig det efter eget valg i stedet for at samle ham op og tvinge ham ind, hvilket jeg tænkte kunne skabe en negativ association. Han brugte lidt tid på at snuse rundt, gå ind og ud i korte perioder med gardinerne åbne. Da han havde sat sig ind for første gang, lukkede jeg gardinerne i ca. 30 sekunder og åbnede dem igen. Jeg gentog dette et par gange, så han kunne vænne sig til begge scenarier.
Da han tilbragte sin tid gemt bag sofaen eller under en seng, virkede han til at være vågen og på vagt det meste af tiden, ude af stand til at slappe af. Nu hvor han sover i sin Maya Nook, føler jeg til gengæld, at han får meget bedre kvalitets søvn og faktisk kan lukke af for, hvad der foregår på den anden side af gardinerne.
Kombinationen af en rolig hule og bedre søvn har haft mange fordele for Smudges fremskridt i vores hjem. Han er synligt mere afslappet og bruger mere tid ude af sin seng og i det åbne rum med familien end da han tilbragte al sin tid skjult og stresset. Han begynder at åbne op for muligheden for at lege, besøgende er stadig frygtede, men han bliver modigere til at vise sit ansigt og har altid trøst af at kunne løbe til sin krog, når det hele bliver lidt for meget for ham.
Jeg er sikker på, at denne seng også vil være yderst gavnlig i forbindelse med begivenheder som nytårsaften, når knald og brag fra fyrværkeriet kan være ubarmhjertigt skræmmende og høres i lange perioder. Nook vil bidrage til at reducere lyden, mens gardinerne blokerer for blinkende lys, der kommer ind gennem vinduet.
Maya Nook er designet til at passe ind i hjemmet som et møbel, så vi kan bruge pladsen ovenpå til det, vi ønsker. Det er et godt sted at fodre min kat og stille hans vandskål, så den altid er tæt på og i den “sikre zone”. Maya Nook fås også med en praktisk garderobe, der giver ekstra opbevaringsplads til kattefoder, godbidder og legetøj.
Det er sådan en givende oplevelse at adoptere en hjemløs kat, og jeg er så glad for, at jeg ikke lod Smudge’s første generthed skræmme mig væk. Hvis du har besluttet eller overvejer at adoptere en hjemløs kat, der fortsat er meget nervøs og stresset i dit hjem, vil jeg stærkt anbefale at give den et indendørs kattehus som Maya Nook, så den kan få et sikkert sted for sig selv – det kan ende med at forvandle din kats personlighed.
This entry was posted in Katte